Kunsten at fotografere Siciliens mafiosoer og den smerte, de forvolder

FYI.

This story is over 5 years old.

Travel

Kunsten at fotografere Siciliens mafiosoer og den smerte, de forvolder

Vi talte med den 81-årige fotojournalist Letizia Battaglia, som i en menneskealder har skildret et Sicilien i mafiaens favntag.
April 20, 2016, 11:23am

Letizia Battaglia. Alle billeder via Letizia Battaglia og DRAGO Publishing

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Siden 1971 har fotografen Letizia Battaglia dokumenteret det spraglede, farlige og solbeskinnede liv i den sicilianske hovedstad, Palermo. I mange år arbejdede hun som fotojournalist for avisen L'Ora. Hun lagde kameraet på hylden, da avisen blev nedlagt.

Nu er Battaglia - i en alder af 81 - aktuel med sin nye bog, Anthology, der giver et unikt indblik i hendes fotoarbejde og hverdagslivet på den syditalienske ø. Som optakt til bogudgivelsen tog jeg en snak med Battaglia om hendes liv og smerten ved at se mafiaens voldshandlinger ramme ens fødeby. Hun delte også nogle eksklusive billeder fra bogen med os.

Advertisement

VICE: Hvordan føler du, dit arbejde har ændret sig med årene?
Letizia Battaglia: Jeg arbejdede med kriminalitet i Palermo i 19 år, så det er udelukkende der, jeg har min stil fra. Jeg tog billeder med lidenskab. Jeg ville dokumentere alt det, som jeg følte, kunne bruges som vidnesbyrd mod mafiaen. Så jeg stoppede med at tage krimibilleder da den heroiske avis L'Ora lukkede ned, ikke mindst fordi jeg også havde mistet den fysiske årvågenhed, der skulle til for at være fotojournalist.

Palermo er et smukt, historierigt sted - tror du, der er fare for, at byen mister sin skønhed?
Jeg mener, at der en usund fascination af forbrugerkultur. Fortiden virker mere som en hindring for modernitet og rigdom. Og så er der ingen penge til at værne om vores kulturarv, ingen midler til at restaurere Palermos fantastiske midtby. Ingen gør heller noget for at beskytte vores kyster og øens flora og fauna.

Hvad er de mest iøjenfaldende forskelle på Sicilien i 1970'erne og Sicilien i dag?
I 70'erne rasede der en krig mellem mafiaen og civilsamfundet med så mange dræbte, så meget smerte og så meget fattigdom. I dag er mafiaen mere subtil og mindre rasende; den dræber ikke dommere, politikere eller politibetjente længere. Det, mafiaen er interesseret i nu, som altid, er magten. Og nu, hvor de har fået den, har de ikke længere brug for at skyde mennesker. Det er nok for dem at vælge politiske repræsentanter, der kan varetage deres økonomiske interesser.

Advertisement

Er den her bog dit sidste stykke arbejde - en slags kærlighedserklæring til det sted, der har givet dig mest inspiration?
Jeg har samlet billeder af mit liv, mit folk. Jeg gennemrodede mine negativer for at finde billeder, som jeg havde glemt, at jeg havde taget. Jeg prøvede at fortælle historien om min kærlighed til det her land, der ikke kan undslippe de tyranner, der undertrykker det. Jeg søgte skønheden i alt det grimme. Jeg brugte timer sammen med Paolo Falcone, der er kurator for Anthology, på at finde den røde tråd i den enorme mængde af negativer, jeg havde til rådighed. Der var endda tidspunkter, hvor jeg græd.

Hvor udbredt er mafiaen uden for det sydlige Italien?
Mafiaen har sine rødder på Sicilien, men i dag har den interesser overalt. Via narkohandel har mafiaen nu investeringer i det nordlige Italien såvel som i resten af Europa. Den er farligere end før, fordi den har infiltreret det politiske liv såvel som finansverdenen - men på gadeplan er det stadig de samme barbariske metoder, den gør brug af.

Tror du, at mafiaens dominans på Sicilien er et resultat af, at øen er et af de steder, der har været genstand for flest erobringer - at folket i en eller anden forstand hellere vil være undertrykte end frie?
Ja, jeg tror, vi er et folk, der ikke ville kunne vælge vores egen frihed for os selv.

Hvordan føles det, når du kører ned ad den strækning, hvor Giovanni Falcone, den berømte anti-mafia dommer, der blev myrdet i 1992?
Jeg elskede ham virkelig. Vi var meget taknemmelige for det, han kæmpede for; han kæmpede en brav kamp mod Cosa Nostra, og endelig kunne vi se frem til forandring. Men vi var ikke i stand til at beskytte ham, og det var den italienske stat heller ikke. Men hvordan føles det for mig? Jeg føler mig ydmyget, vred, og fast besluttet på ikke at give op. Og de her følelser har absolut intet med frygt at gøre.

Advertisement

Du har dedikeret så stor en del af dit liv til dette meget mørke emne - hvordan har det påvirket dig?
Jeg har lidt en hel del - så meget, at jeg har været tvunget til at flygte fra Palermo flere gange. Men jeg er altid vendt tilbage. Jeg har altid bestræbet mig på at ikke at give efter for afmagten: jeg har plantet træer, jeg har omgivet mig selv med unge mennesker, jeg har involveret mig i politik med en tapper og ekstraordinær borgmester ved navn Leoluca Orlando [Palermos nuværende borgmester]; jeg har elsket og er blevet elsket. Jeg har mindet alle om, at der stadig er noget godt og smukt under himlen, eftersom jeg mere end noget altid er på udkig efter skønhed, som jeg kan fotografere.