Passagerer skal påvise gyldigt id, før de kan tage toget til Sverige fra Kastrup lufthavn. Alle billeder af Sarah Buthmann.
Konsekvenserne af de to landes politik fornægter sig heller ikke: Danmark har med 13.000 asylansøgere siden september først og fremmest været et transitland for flygtninge på vej videre nordpå, mens Sverige i samme periode er det land, der målt pr. indbygger har taget imod flest asylansøgere i hele Europa. I det forgangne år har 163.000 mennesker søgt om asyl i Sverige - et land med blot 9,5 mio. indbyggere.Men på trods af de to vidt forskellige politikker er vi altså lige nu endt med det samme resultat: Nemlig grænserkontrol. Eller delvis grænsekontrol, for der er ganske vist kun tale om en stikprøvekontrol fra dansk side.For at forstå hvordan vi nåede hertil, skal vi tilbage til efteråret, da panikken over menneskemængderne var ved at brede sig i det svenske samfund. Der var rapporter om flygtninge, der af mangel på bedre måtte indkvarteres på madrasser hos de lokale udlændingemyndigheder, og i et interview med Politiken erkendte den svenske finansminister åbent, at "situationen ikke var håndterbar."Tre dage efter, d. 12. november, besluttede svenskerne at indføre midlertidig grænsekontrol, der sammen med forringede vilkår for asylansøgere skulle sætte prop i menneskestrømmen. Og i går blev en skærpelse af grænsekontrollen så ført ud i livet: Fra den 4. januar skal alle passagerer på vej til Sverige id-tjekkes, inden de passerer grænsen, og har man ikke gyldigt id, får man ikke lov at rejse ind i landet.
Advertisement
Reaktionerne fra de danske politikere har været blandede, men alle er enige om, at det en trist situation, Danmark er havnet i.Eksempelvis beklager Uffe Elbæk, partileder for Alternativet, sig over EU's fejlslagne forsøg på at løse krisen i fællesskab. "Historisk trist dag, at vi indfører midlertidig grænsekontrol. Vi rejser igen mure i Europa. Ingen opbakning til en europæisk løsning," skriver han på Twitter.Retten til asyl er ikke en knap, du kan tænde og slukke for, men derimod en menneskeret. - Frederik Segerfeldt, tænketanken Migro
Advertisement
Advertisement
Advertisement