Vi fik en mandlig topmodel til at anmelde 'Zoolander 2'

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK.

I torsdags havde den længe ventede Zoolander 2 premiere i de danske biografer. Filmen er lige så langt ude som den første, og byder også på næsten præcis samme rolleliste, dog med tilføjelsen af Kristen Wiig og Penélope Cruz. Men den her gang ser de alle sammen 15 år ældre ud, og har lært at bruge en selfie-stick.

Som den originiale Zoolander tager to'eren også pis på modeindustrien. Men filmen har allerede mødt bred kritik for både at invitere folk fra industrien til at medvirke i filmen, og for bare ikke at være særlig sjov. Zoolander fik massiv succes, fordi den var lavet af personer udefra, der latterliggjorde modebranchen - en gruppe mennesker, der tager sig selv ekstremt seriøst. Men i denne omgang er den i høj grad afhængig af cameos fra nogle af de største navne fra selv samme branche. Er det så overhovedet muligt for Zoolander 2 at fungere som god satire, når filmen ligger i ske med den branche, den skal udstille?

Det er et stort spørgsmål, der kun kan besvares af nogen, der har førstehåndsviden om industrien, så vi besluttede os for at tage herremodellen Sang Woo Kim med ind og se Zoolander 2 i håb om at han ville kunne hjælpe. Sang, der er født i Seoul og bor i London, har optrådt i kampagner for DKNY, Dolce & Gabbana, Armani og Diesel, så han har helt klart erfaring med at leve af at se godt ud.

Traileren for 'Zoolander 2'

VICE: Hvad synes du umiddelbart om filmen?
Sang Woo Kim: Det er det mest grinagtige, jeg nogensinde har set. Det fantastiske er, at det er lykkedes for Ben Stiller at manipulere folk, der er virkelig berømte i modeverdenen, til at være med i filmen.

Hvad mener du generelt om modeverdenens forhold til kendisser?
Størstedelen af dem, der arbejder med mode, vil bare gerne være kendte. Jeg så det lidt som et tegn på desperation fra de modefolk, der valgte at medvirke i filmen; et forsøg på at opnå en eller anden form for status som kendis. Men jeg tror også, der må være mange folk i branchen, der er blevet spurgt og har sagt nej til en rolle i filmen. Jeg vil skyde på, at Cara Delevingnes managere ikke lod hende være med i filmen. Cara tager sine skuespiller-ambitioner virkelig seriøst, og det er da bare godt for hende.

Hvordan adskiller du dig fra Derek Zoolander?
Selvom jeg gør mit job som model, og det er gået ret godt for mig, er det her ikke en karriere, jeg vil fortsætte med for evigt. Men for Derek og Hansel er modelarbejde deres liv; de er de to største modeller nogensinde, og hugger alle kvindernes jobs. Så på den måde tager filmen virkelig pis, fordi der simpelthen ikke findes nogen Derek eller Hansel i virkelighedens modeverden. En mand ville aldrig kunne nå til det niveau. Og så er action-delene af filmen fuldstændig utænkelige.

Så modelarbejde er bare et trin på karrierestigen for dig?
Det er svært, når folk spørger, hvad jeg laver. Jeg siger altid, at jeg er model, men jeg burde i virkeligheden sige kunstner først. Jeg er næsten pinlig over at sige det, fordi jeg ved, alle kender mig som model. Det er det, der er svært, fordi kunst er min passion. Jeg har ikke rigtig gjort noget for at blive model. Jeg har været ekstremt heldig - jeg takker mine forældre for mit udseende, og takker Gud for at jeg er asiat på det rigtige tidspunkt. Forskellighed er en trend nu, og det er derfor, jeg bliver valgt.

Hvordan er det at være model i virkeligheden?
Filmen er ikke rigtig den bedste reklame for det, jeg laver. Det er ikke altid let at være model. Det sværeste er, når folk begynder at have en helt anden opfattelse af dig, end du selv har. Folk ser dig bare som et ansigt, og det er naturligvis ikke sådan, jeg ser mig selv. Alle mine gamle skolevenner behandler mig helt anderledes. Det var ret udfordrende at være en minoritet på min skole. Det var svært at være ham, der så anderledes ud, og jeg blev mobbet med det. Jeg endte med at tænke meget over mit udseende og mine usikkerheder - noget, de andre børn ikke nødvendigvis brugte så meget tid på. Det betød, at jeg meget hurtigt blev voksen, men det gav mig også selvtillid. Så det er nok det, jeg synes er svært: når der er nogen, der stiller spørgsmålstegn ved, hvem jeg er.

Er der nogle problemer i modeverdenen, som du synes, filmen godt kunne have prikket mere til?
Jeg tror, filmen gør mere nar af stereotyper end af rigtige problemer i modeindustrien. Hvis de faktisk begyndte at tage fat i de rigtige problemer, ville det have været en mere følsom - og mindre åndssvag - film. Forskellighed er naturligvis et problem, og det vil altid være et problem. Det tog filmen ikke så meget fat i. Som etnisk asiatisk model har jeg altid personligt følt, at jeg stod i en ret heldig situation, i og med jeg kan tale engelsk, og derfor holde forskellige forhold og forbindelser ved lige. Alle andre koreanske eller kinesiske modeller har ret svært ved at lave noget som helst i udlandet, bortset fra catwalk-opvisninger, på grund af visum problemer eller sprogbarrierer. Men brands har stadig ingen undskyldning for ikke at vælge asiatiske modeller.

Går dit bureau meget op i at have mange følgere og en markant tilstedeværelse på nettet?
Brugen af sociale medier var en stor del af filmen. Der bliver klart lagt pres på en som model til at bruge Instagram, fordi det i sidste ende er noget, der genererer penge. Industrien har den holdning til sociale medier, at jo mere man kan få promoveret sit ansigt, jo bedre er det. Som model er der ingen omtale, der er dårlig omtale. For eksempel var den eneste konsekvens af Kate Moss' kokain-skandale, at hun fik flere tilbud om at medvirke i store kampagner. Modeller kan slippe afsted med sådan noget, fordi man ikke bliver set på som rigtige mennesker; man er egentlig bare et produkt, der kan sælges.

Hvad er den vildeste fashion-fest, du har været til?
Festen for Philipp Plein var i Milano og hele den midterste del af området var en enorm bar. De havde folk med jetpacks, der fløj ud af en swimmingpool. Det var det mest surrealistiske nogensinde. Så optrådte Snoop Dogg i sit eget blå rum med "Drop It Like It's Hot". Det var det vildeste.

Har du nogensinde følt, at du var i livsfare som model - at du potentielt kunne blive snigmyrdet?
Nej, man må ikke gøre noget, der kan være farligt. Nogle gange må stylister ikke engang klippe folks hår, fordi de skal tale med bureauet først.

Hvad har du lært af at være i modeindustrien?
Jeg har lært meget af de oplevelser, jeg har haft, som jeg ikke ville have lært, hvis jeg var blevet på universitetet. For eksempel har jeg lært om penge. Jeg tjener en del nu, så jeg ved lidt om skatter, og privilegierne der følger med, når man betaler skat. Jeg føler lidt, at modelarbejdet har destilleret mange af de ting, man lærer i sine tyvere, ned til et par år for mig. De folk, jeg har mødt, og de mange rejser, jeg har været på, har givet mig en større forståelse for verden. Og det er jeg meget tanknemmelig for.

I filmen bliver Mugatu smidt i modefængsel. Synes du, at der burde eksistere et rigtigt 'fashion police'?
Jeg synes, folk burde få røde kort som i fodbold. Hvis modeugen starter, og man har en forfærdelig kollektion, får man gult kort, og hvis det er fuldstændig uhyrligt, får designeren rødt kort, hvilket betyder, at de har karantæne i en sæson. Jeg kunne være dommeren: "Anna Wintour, du har fået et rødt kort, hvilket betyder, at du er dømt til at sidde på bagerste række i to sæsoner."

Lige til sidst: har du nogensinde gået en catwalk færdig, kigget op i himlen og spurgt dig selv, 'Hvem er jeg?'
Ja! Man bliver isoleret i den her verden - modelarbejde er ikke engang et arbejde; det bider sig virkelig fast i en. Der har været masser af gange, hvor jeg har måttet spørge mig selv om, hvad jeg egentlig laver i den her industri. Som model får man konstant at vide, at man er smuk, hvilket får en til at opbygge en illusion om, at man har et godt liv. Jeg er altid til fester med en masse andre slamstive mandlige modeller, og vi tænker nok alle sammen: "Hvad fanden har jeg gang i?"

Tusind tak, Sang.

Læs mere om fashion og anti-fashion fra VICE her

En tabers guide til Copenhagen Fashion Week

En piges guide til kropsidealer

Vi snakkede med manden, der ikke har været i bad i 12 år