FYI.

This story is over 5 years old.

Botswanas cowboy metalfans

Mød Dead Demon Rider, Ishmael Phantom Lord og resten af Botswanas læderklædte cowboymetalfans, og se hvorfor og hvordan de er opstået.

Om du kan lide det eller ej, så tænker de fleste mennesker nok på hvide mænd, når de tænker på heavy metal. Selvom metal er udsprunget af blues, og der er voksende scener steder som Indonesien og Peru, har metalmusikkens forfædre – Priest, Sabbath, Maiden – og langt de fleste, der er kommet efter dem, ubenægteligt været kaukasiske. Derfor blev jeg positivt overrasket, da jeg fandt ud af at der var en lille, men passioneret kerne af fans, der vidste hvem Lemmy var og gik klædt som dommedagscowboys i det centralafrikanske land Botswana, hvor befolkningen er overvejende sort.

Advertisement

Den lille afrikanske republik er, udover de borgerkrige og korrupte diktaturer, der har plaget meget af kontinentet, på sin egen stille måde lidt af en afrikansk succeshistorie. I 2008 tog den sydafrikanske fotograf Frank Marshall på turne med et sydafrikansk metalband - en turne der bestod af lige præcis en koncert i Gaborone, Botswanas hovedstad.

"Da vi ankom til den lille natklub, hvor bandet skulle spille, blev jeg mødt af læderklædte, botswanske metalfans," husker Frank. De omtalte 'metalheads' havde givet sig selv navne som 'Dead Demon Rider', 'Coffinfeeder' og 'Ishmael Phantom Lord'." Eftersom metalscenen i Sydafrika hovedsageligt består af hvide, blev jeg øjeblikkeligt fascineret og begejstret af den lille, tætknyttede subkultur, der var opstået i landet."

Et år senere vendte Marshall tilbage for at gøre Botswanas metalfans til hovedfokus i hans speciale på fotografstudiet. Marshall navngav projektet Visions of Renegades. Hans slående billeder har tidligere været udstillet på Johannesburgs kvalitetsbevidste avantgarde Rooke Gallery.

Billederne skildrer en scene, der virker bekendt, men som samtidig er mærkværdig for alle, der kender til metalverdenen. Ja, der er noget åbenlyst spøjst ved at se en sort afrikansk fyr i en Angel Witch t-shirt på savannen, men der er andre ting her, som ikke passer ind, som for eksempel cowboyhattene og det læderudstyr, som fyrene har adopteret fra motorcykelkulturen. Kostumerne er ekstremt nøje sammensat og de botswanske metalheads er stolte og holder hovederne højt. Det hele er vildt homoerotisk.

Advertisement

"Kostumerne er som et våbenkapløb," siger Marshall. "De konkurrerer om, hvem der kan se mest brutal ud. Da jeg var i Botswana havde jeg et par af de metalportrætter, jeg havde lavet tidligere med mig. De lokale beundrede fyrene på billederne. Men de følte sig også nødsaget til at intensivere og oppe deres egne outfits."

Giuseppe Sbrana er guitarist og sanger i bandet Skinflint. Han er også en af de få hvide metalfans i Botswana, og mener, at scenen stilmæssigt er 'old school'.

"Et godt eksempel på de steder, hvor vi får inspiration til vores stil er coveret til Mötorheads Ace of Spades album," siger han. "Der er også mange af Botswanas metalfans, der arbejder som cowboys i landsbyerne og på bondegårde, så de blander cowboystilen med et bikeragtigt metal look. Der er mange, der går med jagtknive og dele af døde dyr. Vi drikker af udhulede kohorn."

Tshomarelo Mosaka – bedre kendt som 'Vulture' – er i bandet Overthrust. På deres Facebook-side står der, at han er ansvarlig for "bass and growlings".

"Metal bliver udvist en helt ekstrem respekt og værdighed i Botswana," forklarer Mosaka. "En metalkoncert her bliver behandlet som et religiøst ritual af landets metalfans. De bliver meget, meget opstemte og sindssyge hver gang, der skal til at være koncert. De bruger flere uger på at forberede deres læderbukser, støvler og øvrige metalpåklædning – det er som om de drager i krig!"

"Når det bliver tid til en koncert, stiller de sig i en lige række, og bevæger sig i samme tempo i en stille og rolig synkron march til koncerten. Det er som om de er robotter eller besat af maskiner."

Advertisement

Scenens oprindelse kan spores tilbage til de botswanske rockpionerer i det klassiske band Nosey Road, der blev stiftet i 1970erne. Nu til dags er den delt op mellem Gaborone og Botswanas største turistby Maun (også kendt som 'Maun Rock City' blandt indviede metalfans) og selvom scenen endnu er forholdsvis lille (ca. 1500 fans) gør dens fans op for det forholdsvis lave antal, som Thuto Motladiile fra bandet Skeletal Saints understreger.

"Grunden til at vi har en scene, der hovedsageligt består af sorte, har ikke noget med racisme at gøre. Alle møder op, sorte og hvide, hvis koncerten afholdes et trygt og sikkert sted. Men jeg tror, at det for det meste er sorte der møder op, fordi vi gerne vil støtte hinanden."

Botswanas metalbands er for nyligt begyndt at spille udenfor deres egne landegrænser i Sydafrika og Namibia. Det mest berømte band fra scenen, dødsmetal bandet Wrust, har kontrakt hos Durbans Witchdoctor Records, og andre, som Skinflint, er ved at udgive uafhængigt producerede optagelser.

Måske vil Botswanas metalfans en dag 'lave en Sepultura' og udfordre det hvide amerikanske og europæiske jerngreb om verdens metalscene. Indtil da er Frank Marshalls billeder et glimt ind i et obskurt lille hjørne af verden, hvor metallen har slået sine rødder - på trods af, at scenens tilhængere må sidde dagen lang i læderbukser, badet i deres eget nossesved.

BILLEDER: FRANK MARSHALL
TEKST: KEITH KAHN-HARRIS

Advertisement

Keith Kahn-Harris er forfatteren bag Extreme Metal: Music and Culture on the Edge. Han blogger på metaljew.org.

Læs mere fra VICE:

Mød den business-studerende, der har studiejob som cowboy på Amager

Kampen for at blive kåret som Zimbabwes grimmeste mand

50 ting, der er 100% metal