Politiet har dræbt en mistænkt med en robot, hvad vil der nu ske med vores samfund?

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af Motherboard

Efter en yderst voldelig aften, hvor fem politibetjente blev dræbt af snigskytter, tog Dallas Politi torsdag nat et hidtil uset værktøj i brug – de brugte en fjernstyret "bomberobot" til at dræbe én af de mistænkte. Den slags midler gør det nødvendigt, at vi overvejer det juridiske grundlag, og hvad der kan ske næste gang.

Generelt siger loven i USA, at ordensmagten har mulighed for at bruge dødbringende midler mod en mistænkt, hvis han eller hun udgør en "overhængende trussel" for betjenten eller uskyldige personer, hvilket præciseres af en beskrivelse af, hvorvidt magtanvendelsen er "proportionel og nødvendig." En sag fra højesteret i 1985 slog fast, at dødelig magtanvendelse var tilladt, hvis en flygtende person udgjorde "en betydelig trussel om død eller alvorlig fysisk skade mod en betjent eller andre."

Har selve drabsmetoden noget at sige i forhold til det lovmæssige? I dette tilfælde, sandsynligvis ikke, ifølge flere eksperter i jura, som jeg talte med. Bomberydningsrobotten, der blev til en improviseret, fjernstyret dræbermaskine var ikke autonom, og den kan i dette tilfælde anses som et værktøj, der blev brugt til at minimere den trussel den mistænkte Micah Johnson udgjorde for politibetjentene i Dallas.

"Det kan måske forsvares at bruge fjernbetjente robotter med det formål at dræbe i situationer, hvor den slags magtanvendelse er forsvarligt," fortalte Jay Stanley mig, ledende juridisk analytiker ved American Civil Liberties Union. "Rent juridisk har selve våbnet ikke noget at skulle have sagt i forhold til forfatningen, hvis politiet vælger at bruge dødbringende magt. Forfatningen går på om personen udgør en overhængende trussel for andre, og om brugen af dødbringende magt er rimelig i situationen."

Politidirektør i Dallas, David Brown, fortalte journalisterne fredag, at politiet "ikke havde andre muligheder end at benytte vores bomberobot" til at dræbe Johnson, og han sagde, at før de brugte bomben havde betjente og Johnson haft en skududveksling.

"Det er i bund og grund en MacGyver-udgave af et droneangreb," fortalte Ryan Calo, professor fra det juridiske fakultet ved Washington Universitet med ekspertise i cyber- og robotlovgivning. "Hvis det var berettiget, at de brugte en granat, så er det højst sandsynligt også fair nok at bruge det her, hvilket vel ærlig talt var en ret kreativ fremgangsmåde."

Tilbage står det faktum, at ordensmagten har brugt en robot til at dræbe en mistænkt på amerikansk jord, uden rettergang, hvilket eftersigende aldrig er sket før i USA's historie, og indvarsler en ny æra i politiarbejde. Jeg har talt med fire, førende teknologiadvokater – Calo, Stanley, Elizabeth Joh fra det juridiske fakultet på Californiens Universitet i Davis og Ian Kerr, ledende forsker i etik, lov og teknologi ved universitetet i Ottawa, Canada. De slog alle fast, at det åbnede op for en lang række spørgsmål og scenarier, at USA har valgt at fjerndræbe en mistænkt.

Det er en lang historisk præcedens for, at ny teknologi bliver brugt for første gang i ekstreme tilfælde, og derefter langsomt bliver normaliseret over tid. Brown sagde, at politiet "ikke havde noget valg" torsdag aften. Men en taktik, der engang var allersidste udvej, kan hurtigt blive første eller anden valgmulighed, hvis det er en effektiv metode. Det har vi set i Danmark med peberspray, der blev givet til betjente som et alternativ til tjenestepistolen, men som nu bruges i en lang række andre tilfælde.

"Det vil være fristende for nogen, at reducere hele debatten til en funktionel ligning – 'hvis det kan forsvares, at en politibetjent kan gå ind, og det vurderes, at det er nødvendigt at dræbe gerningsmanden, hvorfor skulle en robotbetjent, så ikke gøre det?'" sagde Kerr, som har redigeret bogen Robot Law sammen med Calo. "Det vil være fristende at udstyre maskinerne med våben, så man potentielt nedbringer den risiko betjente udsætter sig selv for, men i det lange løb vil den slags ændre grundlaget for eksempelvis, hvornår det kan forsvares at anvende dødelig magt i gidselsituationer."

"Vi er på vej i en ny retning. Ved at bruge en robot, der er designet til at desarmere bomber, og bruge den til at sprænge folk i luften, har politiet i Dallas rekonfigureret, hvad der kan lade sig gøre," fortsatte han. "Og som vi har set i politiets svar, gør sådan en udvidelse af deres muligheder det nemmere at ændre reglerne for en vurdering af, hvornår en handling er nødvendig. Meget hurtigt kan argumentet gå fra at være 'vi kan bruge en robot til at sprænge ham i luften' til 'vi havde ingen andre muligheder, end at bruge vores bomberobot.'"

Tidligere har vi set, at normerne for en mission følger med den teknologi ordensmagten benytter – overvågning, der var udviklet til at bekæmpe terrorister og voldsmænd bruges for eksempel mod uskyldige civile.

"Eftersom robotter tillader brugen af dødelig magt på en sikrere og nemmere måde, er der en voksende fare for, at de vil blive brugt for ofte," siger Stanley. "Når noget bliver nemmere, er der tendens til, at det vil blive gjort i større stil. Fjernstyret magtanvendelse rejser nogle politimæssige problematikker, der bør overvejes og adresseres af vores samfund, efterhånden som teknologien udvikler sig, og bør kun anvendes i ekstraordinære situationer."

At kommunikere med en mistænkt på afstand – om det så er robotten, der forhandler eller bruger magt mod ham eller hende – ændrer grundlæggende interaktionen. Det er selvfølgelig en del af problemet; ved at fjerne menneskelige betjente fra trusselsområdet, fjerner man også risikoen. Men at reagere på afstand, når en skrøbelig situation pludselig udvikler sig, er noget politiet er uddannet til at klare. En politibetjent kan vælge at skyde en mistænkt, forhandle med dem eller uskadeliggøre dem på anden vis. Robotten, der blev brugt torsdag, havde i bund og grund to fjernbetjente muligheder: Detonation eller ej.

"Når først man har sendt en robot ind, i forhold til et menneske, tænker man det ikke længere som en forhandling mellem mennesker," sagde Kerr. "Et menneske kan tænke – har ham her tænkt sig at lægge sit våben eller ej? Det her kan kun bruges, når først de har besluttet, at der ikke længere er noget at forhandle om."

Rent juridisk har retten tidligere forholdt sig til, om et menneske rent faktisk var til stede, når der skulle laves afgørelser om ting som ejerskab. Sagerne stikker i forskellige retninger, men som eksempel var der en sag fra 1990, hvor retten fastsatte standarder for "telebesiddelse" i forhold til robotundersøgelse af skibsvrag.

"Aggresiv brug af robotter og teletilstedeværelse kan forårsage lovmæssige ændringer," sagde Calo.

Kerr arbejder med The Campaign to Stop Killer Robots, en organisation, der lobbyerer for at blandt andre FN skal forhindre en fremtid, hvor brugen af autonome dræbermaskiner kan bruges i krig. Der var intet autonomt ved den robot, der dræbte Johnson, men på den anden side er der heller ikke noget særlig autonomt ved et drone-angreb i Mellemøsten. Men i begge tilfælde er selve ansvaret for drabet spredt ud blandt flere forskellige mennesker langs en kommandovej.

"Med et droneangreb har man spredt beslutningsprocessen, så du har efterforskningen på jorden, en ledende officer et andet sted, og en dronepilot," sagde Kerr. "Det er på sin vis umenneskeliggørende, fordi det gør det lettere for den enkelte person at spille sin rolle, uden at overveje, at de tager en beslutning om et andet menneskes liv."

Politidirektør Brown sagde, at politiet i Dallas "placerede en anordning på robottens arm" der senere eksploderede, hvilket tyder på, at robotten blev improviseret på stedet. I lyset af de ekstreme omstændigheder er det usandsynligt, at politiet i Dallas har offentliggjort retningslinjer for, hvornår det er i orden at dræbe en gerningsmand på afstand (vi har spurgt og opdaterer jer, hvis vi hører noget). Ordensmagten har unægtelig brug for regler.

"Med enhver ny teknologi, som politiet bruger, skal vi se på hvilke forholdsregler, politiet skal tage, for at det ikke går frygtelig galt. Dallas-robotten lader til at være en MacGyver-løsning," fortalte Joh mig. "Men hvis politirobotter bliver en del af fremtiden, hvordan sikrer vi så, at den slags robotter ikke overtages af en tredjepart? Det nuværende elektroniske landskab med programmer og maskiner, som er nemme at hacke, er ikke særlig betryggende i denne henseende."

Mange mennesker i robotindustrien siger, at "robotter gør det kedelige, beskidte og farlige arbejde", som mennesker ikke burde udføre. Gidselsituationer og skyderier er uden tvivl farlige. Hvis teknologi, der kan gøre, at politibetjente kan gøre deres job på en sikrere måde, allerede eksisterer, hvorfor skulle de så ikke bruge robotter?

Den vigtigste overvejelse i en situation, hvor en robot kan bruges, er, ifølge Kerr, om hvorvidt en menneskelig betjent ville dræbe gerningsmanden, i tilfælde af, at en robot ikke var til rådighed.

"Spørgsmålet er, hvad der ville ske, hvis det ikke var muligt at bruge en robot? Ville vi stadig have sendt et menneske ind?" sagde han. "Hvis svaret ikke er det samme, så er alt forandret."

Læs mere på VICE:

Fire grunde til at du børe give en fuck for sessionslogning

Hvad siger det øgede beredskab om terrortruslen mod Danmark?

Og gaden blev lagt øde