"Ambitionerne var tårnhøje, da jeg åbnede landets første fuldautomatiske døgnkiosk. Et år efter måtte jeg lukke med en kæmpe gæld, en knækket selvtillid og maven fuld af billige ni-pak romkugler." Foto: Bornholms Tidende
"At mine kunstneriske evner var minimale, stod ikke i vejen for drømmen. Plök Galleriet blev desværre aldrig det store tilløbsstykke, jeg havde håbet på." Foto: Bornholms Tidende
Konceptet var grundlæggende genialt: en butik der passede sig selv, og hvor jeg om morgenen blot behøvede at tømme automaterne for penge og fylde nye varer i. En uge efter idéen var opstået hjemme hos min mor, gav banken grønt lys til et lån, og jeg stod med nogle hundrede tusinde kroner i hånden. Jeg var klar til at skabe noget af historiske dimensioner. Jeg leasede en røvfuld automater – en til slik, kager og chips, to til sodavand og øl, en til smøger, en til is og frostvarer, en til bagels, en vekselautomat etc. Dernæst installerede jeg dem i et 60 kvadratmeters butikslokale ved Rønne Torv og tænkte, at min lykke var gjort. Dette skulle være et franchise-imperium, hvor jeg begyndte i Rønne og dernæst ville åbne filialer i Nexø, Allinge, Svaneke og Aakirkeby. Senere ville turen komme til resten af Danmark, Europa og verden.Til gallaåbningen klippede jeg en rød snor over, og svigerfar spillede nyfortolkninger af Roxette på guitar. Alt tegnede lyst. Men efter blot seks måneder måtte jeg erkende, at idéen ikke var så god, som jeg troede. Mit lille fuldautomatiske lokale i hjertet af Rønne var blevet et fast partyvenue for øens unge. Tit fandt jeg grupper af stive teenagere med boomboxtechno og LSD-dans i butikken. Ved flere lejligheder skulle jeg vaske bræk og pis op fra gulvet og jage folk ud med mit baseballbat og høje kampråb. Og nedturen fortsatte. De mere kreative af kunderne lærte efterhånden, hvordan de kunne ryste varerne ud af maskinerne uden at betale. Og den betalende del af kundestrømmen var nærmest usynlig. Typisk lå en dagsomsætning på 100 til 250 kr. Inklusiv moms. Før skat.Jeg indtog flere kalorier, end jeg forbrændte, og jeg brugte langt flere penge, end jeg tjente. Det endte med, at jeg vejede over 100 kilo.
"Min ubemandede døgnkiosk i Rønne blev hurtigt et partyvenue for øens restløse unge. Ved flere lejligheder måtte jeg løfte battet og jage folk ud, som dansede, pissede og brækkede sig i kiosken." Privatfoto
Da regningen blev gjort op efter mine mange firma-fails, stod jeg tilbage med en kæmpe gæld, et gevaldigt hak i selvtilliden og et jævnt flow af RKI-opringninger og folk fra fogedretten, der bankede på døren for at finde ting af værdi i min lejlighed, som de kunne tage pant i.
"Livet som selvstændig er hårdt. Når tingene går ad helvede til, har du lyst til at dø. Men når brikkerne indimellem falder på plads og shittet lykkes, lever du for alvor." Foto: Nadia Vestergaard