Jeg er en heteroseksuel mand, der tænder på slaskede, midaldrende mænd

Denne artikel er oprindeligt udgivet i VICE US.

Jeg har altid nydt at se utiltrækkende mænd lave kedelige ting. De er gerne af den tykmavede, fedtede slags eller på anden vis slidte, dvaske og med dårlig kropsholdning. De må i det hele taget godt have en stil der indikerer, at de lever et ensomt liv foran deres bærbar.

For at komme med et eksempel: Der var engang en mand ved navn Jeff, der solgte frossent kød på pose til restauranter i mit nabolag. Han var lokal repræsentant for et større selskab, der solgte madvarer. Han havde et fipskæg, der på en eller anden måde formåede at være både trimmet og pjusket på samme tid - lidt som en forsømt puddelhund, man får lyst til at tage med hjem fra internatet. Han havde strittende, 90'er hår, forfærdelige orange solbriller og var i det hele taget en omvandrende fuckfinger til alt, hvad der normalt anses som værende "god smag". Sådan var Jeff.

Alligevel var jeg betaget af ham. Jeg arbejdede på en café på hans rute, og hver gang han kom forbi, blev jeg helt forfjamsket. Han sendte bølger af fryd og glæde gennem min krop ved den mindste bevægelse. Jeg turde ikke at snakke med ham, på samme måde som man ikke tør at røre ved en skrøbelig sommerfugl. Bortset fra det lugtede han af skrald. Der var noget poetisk over, at han var så aparte. Han præsterede at have god timing, uden på nogen måde at være sjov, og være yndefuld, selvom han højst sandsynligt ikke ville kunne udtale ballet ordentligt.

Der er et begreb for den type glæde Jeff bragte mig. Det hedder ASMR – autonomous sensory meridian response – hvilket betyder "vi aner ikke, hvad det er for noget" på videnskabssprog. Det beskrives oftest som "en prikken i hovedet", men føles som at få hovedbundsmassage af et høfligt lyn. Følelsen kan sammenlignes med en solid 10-tals orgasme på nydelsesskalaen. Der findes masser af perverse folk som mig, der får ASMR som reaktion på meget specifikke udløsende faktorer. Hvisken er en meget almindelig udløser. Fornemmelsen forårsages også ofte af besøg hos frisøren eller lægen. Det har tit med soignering, lindring eller sprøde, stille lyde at gøre. Efterhånden er der lavet hundredvis af lettere pornolignende YouTube-videoer for at imødekomme dem, der har ASMR, hvori tiltrækkende kvinder pludrer løs til kameraet på en måde, som om de var halv webcam-pige, halv babysitter.

Videoerne er sindssygt populære, men de virker ikke rigtigt på mig. Det gør mænd som Jeff til gengæld – sære mænd, der er fuldstændig optaget af et arbejde, som jeg ikke forstår. En DONG-lakaj, der piller ved et sikringsskab, kan gøre mig helt elektrisk. Og det samme kan en akupunktør, der udvælger sin nål.

Sagen er den, at jeg er teoretisk set er en heteroseksuel mand. Det ved jeg godt lyder som en "no homo." Det er det ikke. Tværtimod er det noget, jeg siger med en smule skuffelse. Mit liv ville være meget nemmere, hvis jeg var tiltrukket af alle. Engang, da jeg var teenager, var der en smuk, homoseksuel dreng, der viste interesse i mig, så jeg gik bare lidt med på den. Han var en slank, blond prins med intense, indsunkne øjne. Der var noget over hans kraveben, som jeg bliver ved med at tænke tilbage på. "Jeg er ikke homoseksuel, tror jeg," sagde jeg. "Hvordan ved du det?" sagde han. Han var ret overbevisende. Vi snavede i en gyde. Det var ligesom et håndtryk mellem vores ansigter efterfulgt af et sikkerhedstjek i lufthavnen. Jeg anerkendte, at han var smuk, på samme måde som jeg anerkender, at ideen om Gud er smuk: på en abstrakt måde.

Men mænd som Jeff, der vækker de her mærkelige, semi-erotiske følelser i mig, gør mig mere forfjamsket end en date med en charmerende kvinde – jeg ved mere eller mindre hvad jeg skal stille op med en kvinde, men jeg aner ikke, hvordan jeg skal håndtere det med Jeff.

Selvfølgelig undrer jeg mig over, hvor det her kommer fra. Her er nogle bud:

1) Det er en eller anden mærkelig, freudiansk ting.

2) Det handler om, at de her mænd ikke er på samme niveau som mig, og derfor kan jeg betragte og værdsætte dem som kunstværker frem for potentielle konkurrenter.

3) Det handler om skønheden i at se den industrielle verdens menneskelige tandhjul—kontakten med de små, svedige mænd, der stille og roligt holder verden i gang præcis som julemandens kvabsede nisser.

Men det er formålsløst at spekulere på den måde. Jeg kaster bare en masse tillægsord efter det ubeskrivelige. I virkeligheden er det en form for nydelse, jeg ikke kan klassificere. I modsætning til sult eller seksuel frustration har den umiddelbart intet formål og ingen ende.

Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Hvis bare jeg bedre kunne forklare min ASMR – hvis jeg havde bedre kendskab til de signalstoffer, der var involveret, og mulighed for at spore dens præcise udspring – ville jeg måske blive lidt mindre overrasket, når en nervøs revisor i bussen hypnotiserer mig med måden hans travle fingre danser hen over hans iPhone.

Jeg voksede op før internetporno blev en almindelig udbredt ting, så i lang tid anede jeg ikke, hvad sex var. Jeg spekulerede over, om det havde noget at gøre med tis eller måske massage. Vi lever nu i en tid, hvor folks behov er meget specifikke og som regel lette at opfylde. Derfor er jeg glad for at føle noget, der er en smule mere ubeskriveligt. Jeg føler mig heldig over at kunne undre mig over, hvad det er jeg hungrer efter.

Følg Sasha Chapin på Twitter.

Læs og se mere om seksuelle gråområder her:

Jeg er homoseksuel og har taget fire heteroer bagfra

Her er Londons hedonistiske enhjørningekult

Når HIV er en gave