FYI.

This story is over 5 years old.

Fringes: Stories from the Edge

Manden der doper sig med slangegift

Steven Ludwin har injiceret sig med dødelige mængder slangegift siden 1980'erne. Hans mål er at blive udødelig.

Giftstofferne i den kinesiske træhugorms gift angriber de røde blodceller og kan føre til en smertefuld død på under en halv time. Giften fra cobraslangens bid kan slå et menneske ihjel på den halve tid. Så hvorfor har Steve Ludwin haft for vane at stoppe kanyler med slangegift og sprøjte det direkte i blodbanen siden slutningen af 1980'erne? Fordi han prøver at blive udødelig. Han malker giften fra en række giftslanger, blandt andet fra klapperslanger og monokelkobraen, og sprøjter så de dødelige mængder gift ind i blodet.

Tanken er, at han kan blive immun ved at injicere regelmæssigt. Steve hævder, at han aldrig bliver syg, og at kobragiften er den ultimative opkvikker. Effekten varer eftersigende i flere dage efter indsprøjtningen og gør Steve stærkere, hurtigere og smidigere.