FYI.

This story is over 5 years old.

Identity

Derfor er Danmark ikke et foregangsland for transpersoner

"Den Danske Pige" fortæller historien om danskeren, der som den første i verden fik foretaget en kønsskifteoperation. Men hvordan står det til med transkønnedes rettigheder i dagens Danmark? Det talte vi om med formanden for Copenhagen Pride.

Skuespilleren Eddie Redmayne i rollen som Lili Elbe. Pressefoto fra filmen.

I 1930 blev danskeren Lili Elbe, der før havde heddet Einar Wegener, den første person i verden til at få foretaget en kønsskifteoperation. Hendes liv er omdrejningspunktet for den amerikanske film Den Danske Pige, som er biografaktuel netop nu.

Filmen skildrer Lili Elbes overgang fra mand til kvinde. En proces, der langt fra var ukompliceret. Hun måtte under kniven fire gange, hvor hun først blev kastreret og sidenhen fik fjernet penis. Senere konstruerede lægerne en vagina og forsøgte i samme ombæring at indsætte æggestokke, da man på daværende tidspunkt troede, at det var muligt at blive gravid som transperson. Kun et år efter, at hun påbegyndte transitionen, døde hun af komplikationer fra operationerne.

Advertisement

Filmen rummer ikke kun en tragisk fortælling om et menneske fanget i en forkert krop, den giver også indblik i de udfordringer, der var for transpersoner i datidens samfund. Derudover fremstiller Den Danske Pige Vejle som en by med sneklædte bjerge, og i en scene, der foregår i Paris, er det svært ikke at få øje på Marmorkirkens karakteristiske kuppel - men det er nok kun detaljer, som danske seere hæfter sig ved.

Selvom formanden for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, overordnet er begejstret for filmen, er der dog adskillige elementer, som trækker ned. Han mener blandt andet, at filmen fokuserer for meget på Lilis privatliv og for lidt på det samfund, der omgav hende. "Det er, som om at det sociale stigma, som jo er en afgørende del af mange transpersoners liv, bevidst er udeladt. Transpersoner møder oftest et samfund, som ikke forstår dem, og det forbigås fuldstændig. Jeg har svært ved at tro, at det var nemmere at være transperson i begyndelsen af 1900-tallet, end det er i dag. Men det er lidt det indtryk, jeg sidder tilbage med," siger han.

Når nu det var en dansker, der som den første person i verden fik foretaget en kønsskifteoperation, kunne Danmark have udviklet sig til et foregangsland på området, men det er ikke tilfældet, mener formanden for Copenhagen Pride. I Danmark er det at være transkønnet stadig en diagnose, der figurerer på listen over sindslidelser. Vi talte med Lars Henriksen om, hvordan det står til med transpersoners ve og vel i Danmark.

Advertisement

VICE: Er Danmark et foregangsland på det her område?
Lars Henriksen: Nej, det kan man ikke kalde os. Undersøgelser viser, at 40 procent af alle transpersoner overvejer eller har overvejet selvmord. Og det er jo i håbløshed omkring deres situation og håbløshed i de omgivelser, de er i. Vi har jo et behandlingssystem, hvor transpersonerne er uden rettigheder. Der er ingen behandlingsgaranti og intet informeret samtykke. Man ved ikke, om man skal gå på Sexologisk Klinik i 1 eller 12 år, og man ved ikke, om det ender med et ja eller et nej til behandling. Man er ude i fuldstændig limbo omkring det, som er det allermest afgørende i ens tilværelse, og det driver altså mennesker ud i fortvivlelse.

Hvilke lande er så foran Danmark i kampen for transpersoners rettigheder?
Frankrig er et bedre sted end Danmark. Det var det første land, som fjernede transkønnede fra listen over sindslidelser. USA har gjort det. Holland er markant foran os. Der er også lande, som har indført en tredje kønskategori. Vi har transpersoner som tager til USA, Serbien eller Thailand. Hvis man kan betale selv, så er behandlingsmulighederne langt bedre dér.

Alt bliver jo gjort op i kroner og ører i dagens Danmark. Mener du, at staten skal betale for kønsskifteoperationer?
Helt afgjort. Det her handler jo ikke om en kosmetisk behandling. Det er jo ikke folk, der vil have større bryster eller horn i panden. Det er et reelt medicinsk problem, som de har brug for det offentliges hjælp til at løse. De er borgere i Danmark ligesom alle andre, de betaler skat, og derfor skal de tilbydes behandling i det offentlige sundhedssystem.

Advertisement

Hvad er det næste store slag, som skal vindes i transkampen?
Vi skal have indført diagnosen kønsdysfori. Situationen nu svarer jo til at komme ind på hospitalet med en brækket arm, og når du så kommer ind med den brækkede arm, så skal de lige undersøge din psykiske tilstand først, før de opererer den brækkede arm.

Hvad er dit håb?
At vi fjerner sygeliggørelsen af transpersoner. At de får ret over egen krop. At de er dommere i deres egen behandling. Det er en mega-håndgribelig ting, og jeg kan ikke forstå, at det ikke er åbenbart for enhver, at man som borger og som menneske skal have ret til sin egen krop.

Læs mere fra VICE:

Derfor bliver vaginal plastikkirurgi mere og mere populært

Det lærte vi om LGBTQ i 2015

I dag behandler politikerne et forslag om cannabis til syge