FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Hvad er det værste der kan ske, når du onanerer?

Indre blødninger, koldbrand og død - verdens uheldigste onanister kommer rigtigt galt afsted.

Billede via Flickr-brugeren Jes.

Hvert eneste år på Valentines day, når alverdens elskende par spiser romantiske middage og strør rosenplade ud over sengen eller noget, så fyrer vi singler op for Netflix og en flaske vin. Senere på aftenen glider blikket uundgåeligt ned på vores hænder - eller skuffen med vibratoren - mens man tænker, Dig og mig, gamle jas. Dig og mig. Ligesom sidste år.

Onani er fantastisk, det siger sig selv, men med selvtilfredsstillelse ligesom med så meget andet: Alt med måde. Måske kender du til de mentale og fysiske fordele ved at onanere jævnligt. For mænd nedsætter det risikoen for prostatakræft, og det kan hjælpe kvinder i overgangsalderen med at styrke bækkenbunden. Men at pudse 1-tallet eller trille ært kan også have negative konsekvenser, og nogle af dem er rimeligt fucking heftige.

Advertisement

Jeg tog en snak med Dr. Richard A. Santucci, som er chef for urologisk afdeling på Detroit Receiving Hospital, for at lære mere om de vederstyggeligheder, der kan overgå dine private dele, hvis du ikke holder hænderne over dynen. Det han fortalte mig, var virkeligt forstyrrende.

BRÆKKEDE PENISSER
Du ved forhåbentlig godt, at der ikke er nogen knogle i pikken. Men der er til gengæld en slags kerne, som kaldes "corpus cavernosum", som kan blive revet over ved lidt for akrobatisk sex eller overdreven onani. Det skulle efter sigende være så smertefuldt, at du ville ønske, at dine knæskaller blev smadret med en forhammer i stedet.

Se for eksempel denne 17-årige stakkel. (Advarsel: Der er nogle ret klamme billeder i linket.) Under en ordentlig rivetur en dag hørte han et pludseligt smæld, hvorefter hans pik blev slap med det samme. Så begyndte den at hæve, og det blev den ved med, indtil han tog på skadestuen, hvor hans efterhånden aubergineformede pik blev hasteopereret.

Ironisk nok ender en hel del mænd i den her utaknemmelige situation, fordi de desperat forsøger at undgå onani. Iran og Mellemøsten i det hele taget har et alarmerende højt antal penisfrakturer, hvoraf 50 procent skyldes en anti-onani teknik kaldet taghaandan. Teenagere bliver undervist i teknikken, som virker ved, at mændene hurtigt bøjer deres erigerede penis for at stoppe erektionen. Der kan man snakke om boner-killer.

Advertisement

Læs også: De videnskabelige og personlige fordele ved ikke at onanere

INDRE BLØDNINGER
I 2011 sagsøgte en kvinde i Californien sexlegetøjsfirmaet Pipedream Products, fordi en af deres dildoer næsten havde slået hende ihjel. Det ene øjeblik brugte hun legetøjet, præcis som det er tiltænkt, og det næste øjeblik havde hun en slem smerte i skeden og blødte voldsomt. Hendes kæreste ringede efter hjælp med det samme, og hun blev hastet på hospitalet. Hun mistede en stor mængde blod, men kom sig efter et par blodtransfusioner. Det viste sig, at blødningen stammede fra en af hendes bækkenarterier. De kan springe af trykskader fra objekter, som indsættes i skeden eller anus.

BLØDENDE URINRØRSÅBNING
Fyre onanerer på forskellige måder. Nogen er til et fast greb om skaftet, mens andre dyrker en mere hoved-orienteret gnubbestil, og nogle fyre kan bare godt lide at stikke ting op i urinrøret. En ældre man fra Østrig, som tilhører den sidste kategori, tænkte, at det kunne være sjovt at stikke en 10 cm lang gaffel ind i tishullet. Efter at have mistet store mængder blod og brugt en del glidecreme blev gaflen endelig fjernet igen, men nu er manden nødt til at tisse på samme måde, som når man holder en tommelfingeren for strålen på en vandslange.

Mens vi snakker om det, så vil Dr. Santucci råde dig til at lade være med at stikke miniblyanter, nipsenåle, termometre eller noget andet op i urinrøret. (Han har personligt fjernet alle de førnævnte objekter.) Det kommer til at gå galt, og du ender uundgåeligt på skadestuen, hvor en læge bliver nødt til at fiske det ud med et endnu større objekt. Ulemperne vejer tungere end enhver tænkelig fordel i den her situation.

Advertisement

AFREVEDE BOLLER
Når man bliver voksen, finder man ud af, at ens job faktisk er dræbende kedeligt det meste af tiden. Og så bliver man jo nødt til at finde ud af, hvordan man skal fordrive de sjæleknusende, ligegyldige stunder, man har på arbejdet. En mulighed er ar bruge virkeligt meget tid på toilettet. En anden og ret upassende måde er til gengæld at onanere med hjælp fra maskinerne på arbejdspladsen. En legendarisk onanist lærte det på den hårde måde, da han som sædvanligt ved frokosttid gnubbede sin pik op ad et kanvas samlebånd på en af de store maskiner. Mens han spermede, kom han til at læne sig for langt frem, hvorefter hans nosser satte sig fast i maskinen, hvilket kastede ham gennem rummet og rev hans venstre testikel en smule af. For at gøre det endnu værre, så valgte vores ven her at sætte sin løgpose sammen igen med en hæfteklamme og fortsætte arbejdet i stedet for at søge lægehjælp. Historien blev delt så mange gange på internettet, at de fleste tror, at det er en vandrehistorie – men desværre for ham er den sand nok.

KOLDBRAND
For et par år siden blev en ellers sund og rask 29-årig mand indlagt på hospitalet på eget initiativ. Han forklarede, at han havde haft feber og havde kastet op i to dage i træk. Han indrømmede senere, at han havde onaneret med flydende sæbe, indtil hans pik og boller sved. Lægerne opdagede, at dele af vævet på hans pung og mellemkød var dødt og angrebet af Fourniers koldbrand. (Google det på eget ansvar.) Det lykkedes lægerne at redde hans pik efter et par hudtransplantationer, men hvis han havde ventet bare lidt længere med at få behandling, kunne han meget vel have mistet sin bedste ven – og sit liv.

Advertisement

Læs også: Kan man dø af et slag i skridtet?

DØDEN
Det bringer os hen til worst-case scenario: Onani kan, i sjældne tilfælde, have døden til følge. I 2014 fik en kvinde hjertestop efter at have klaget over mavesmerter. Det viste sig, at det var en forsinket chokreaktion på en indre blødning som følge af en sprængt bækkenarterie. Hendes mands vidneudsagn og de tydelige mærker, fik lægerne til at konkludere, at skaden var sket på grund af aggressiv vaginal penetration med en dildo. Lægerne forsøgte at få blødningen under kontrol, men kvinden døde af sine kvæstelser.

Den dødsårsag er dog ekstremt sjælden, så det er nok ikke noget, du behøver at ligge vågen over. En mere almindelig onani-dødsårsag er autoerotisk kvælning, som slår "en ud af 2.000.000 ihjel i den vestlige verden hvert år," ifølge Dr. Santucci. Han anbefaler på det kraftigste, at du undgår at være den person.

GODE NYHEDER
Okay, alle de her ting lyder fucking skræmmende, men før du smider det sædindsmurte håndklæde i ringen, så kan du trøste dig med Dr. Santuccis beroligende ord: "Man skal virkelig stramme sig an for at onanere for meget. Jeg har kun set det to gange i mine 20-årige karriere som urolog."

For at undgå dit livs mest akavede tur på skadestuen, skal du faktisk bare udøve lidt mådehold. Og hvis du får hudafskrabninger eller varig smerte af din "alene-tid", så er det bedst lige at holde onani-fri og lade være med at pille, indtil din krop kommer til hægterne.

Advertisement

Nogle gange er onani til gengæld en del af et mere psykologisk problem. Folk med store stressproblemer kan for eksempel blive besatte af mønstre, og lade deres ihærdighed gå ud over deres kønsdele. I de sjældne tilfælde hvor viljestyrke ikke er nok til at lade være, så er det på tide at søge professionel hjælp.

Mere fra VICE:

En sexolog forklarer, hvornår det er farligt at være for glad for sex

Hvorfor er sexlegetøj til mænd så deprimerende?

Derfor nægter 40% af folk at date jomfruer