Ja, der er en (måske) homoseksuel karakter i Disneys nye 'Skønheden og Udyret', og nej, det er ikke noget særligt

Den nye version af Skønheden og Udyret, som rammer de danske biografer i morgen, indeholder den første eksplicit homoseksuelle karakter i en Disney-film nogensinde, og det er helt vildt.

Eller… det er i hvert fald sådan, "nyheden" er blevet blæst op, efter filmens instruktør Bill Condon (som står bag de kunstnerisk formfuldente perler Twilight: Breaking Dawn part 1 og 2) tidligere på måneden udtalte til det britiske magasin Attitude, at filmen indeholder et "udelukkende homoseksuelt øjeblik."

For nu at begynde med begyndelsen: Det drejer sig om karakteren LeFou – Gastons sidekick som i den animerede version fra 1991 er en lille, buttet, læspende mand, som vil gøre hvad som helst for at hjælpe den über-macho, über narcissistiske skurk med at vinde hovedkarakteren Belles hjerte. "LeFou er en person, som den ene dag gerne vil være Gaston og den næste dag gerne vil kysse Gaston," siger Condon i historien til magasinet. "Han er forvirret over, hvad han vil. Han er kun lige ved at indse, at han har de her følelser."

Og så begyndte mediedækningen at rulle under overskrifter, der gik på filmens "homo-kærlighed" og den "første homoseksuelle karakter" i en Disney-film. Rusland gik selvfølgelig i full blown Rusland-mode og har hævet aldergrænsen for filmen til 16 år på grund af homoseksuel "propaganda", mens en drive-in biograf i Alabama har aflyst alle planlagte visninger af filmen, fordi de ikke vil "gå på kompromis med Biblen." Senest er filmens premiere i Malaysia blevet udskudt på ubestemt tid, mens filmen er under "intern evaluering".

Jamen, selvfølgelig. For tænk lige på det moralsk forkastelige i at lære små uskyldige børn, at kærlighed kan opstå mellem to mænd og ikke kun mellem en ung pige og en ulve-bjørn med horn. For nu at citere én af Twitters mange ironiserende kommentarer til sagen:

Nuvel. Det er nemt at affeje sagen med et ironisk skuldertræk over for den åbenlyse homofobiske virak, der er opstået på grund af et lille magasininterview. Det er en anden (og relevant) snak – men jeg undres alligevel mest over iscenesættelsen af sagen som en skelsættende nyhed. Homoseksuelle karakterer i en Disney-film er nemlig langt fra noget nyt fænomen.

Da Frozen havde et iskoldt greb om hele verden i 2013 og absolut ikke ville 'Let it Go', skabte den også overskrifter og modreaktioner (blandt andet fra wellbehavedmormonwoman.com – seriøst), fordi isdronningen Elsas magiske kræfter blev tolket som en analogi over det homoseksuelle udspring. ("Conceal, don't feel / Don't let them know / Well now they know," sang hun.) Da den kommende efterfølger til filmen blev annonceret, udløste det på den anden side en efterspørgsel af, at Elsas formodede homoseksualitet blev yderligere ekspliciteret under hashtagget #GiveElsaAGirlfriend.

I Frozen optræder desuden en (formodet) homoseksuel købmand i en scene over for filmens anden hovedkarakter, Anna, hvor han vinker til sin familie, og vi ser hans mand og fire børn:

Eksemplerne fra Frozen står ikke alene. Har du overvejet, at Timon og Pumba måske i virkeligheden danner par og bliver til en regnbuefamilie, da de adopterer Simba i Løvernes Konge? Eller at Ariel fra Den Lille Havfrue i allegorisk forstand er transkønnet, fordi hun er født i én krop, men i virkeligheden identificerer sig med en anden? Har du langt mærke til den feminiserede eller flamboyante adfærd og fremtoning hos Jafar i Aladdin, Scar i Løvernes Konge, Guvernør Ratcliffe i Pocahontas eller Kaptajn Klo i Peter Pan? (At alle de sidstnævnte optræder i skurkeroller er igen en helt anden snak). Genie fra Aladdin har altså ring i højre øre – jeg siger det bare.

Men ligesom eksemplerne fra Frozen, så er den angivelige homoseksualitet kun antydet eller baseret på en fortolkning – og måske endda en overfortolkning? For Genie bliver, indrømmet, ikke nødvendigvis homoseksuel af, at have ring i øret. Og hvilken forskel gør det overhovedet for historien, hvis Timon og Pumba hjælper hinanden med at lette trykket på en kold savannenat, når Simba ikke kigger?

Hvori består det "udelukkende homoseksuelle øjeblik" i Skønheden og Udyret så egentlig? Det må vel være mere eksplicit? Efter filmen er blevet vist til diverse premierer, er det kommet frem, at skildringen af LeFous seksuelle identitet ikke lever op til at være den "skelsættende begivenhed for Disney," som Attitudes chefredaktør Matt Cain beskriver det i artiklen.

En artikel for Popsugar nedbryder minutiøst, hvordan "payoffet" – som Bill Condon dog også indrømmer er "subtilt" – sker til et bal i slutningen af filmen, ***mild spoiler*** da LeFou danser med karakteren Stanley, som etableres som (stereotypisk) homoseksuel tidligere i filmen:

Den helt store forskel fra de øvrige eksempler er altså svær at få øje på. Hvis LeFou og Stanley havde kysset hinanden, eller han stolt og højrøstet havde ytret "I'm Gay" til Gaston – så kunne vi snakke om det. Men det her? Det fortjener slet ikke den omtale, det har fået.

Det er værd at bemærke, at magasinet Attitude er henvendt homoseksuelle mænd som målgruppe, så den skarpe vinkling af historien, som bringes med prefixet 'World Exclusive', er nok mere markedsføring end så meget andet. Det er til gengæld ærgerligt, for opmærksomheden på Disneys LGBTQ-repræsentation er vigtig, men nu får de den på et alt for tyndt grundlag.

Disney er en kommerciel virksomhed, som er afhængig af sit publikum og derfor meget varsom med hvem, de træder over tæerne. Derfor går der formentlig noget tid, før vi får den eksplicitte LGBTQ-hovedkarakter i en Disney-film, som vi fortjener. Indtil da må vi nøjes med LeFou. Gid Disney dog havde ladet ham fortælle, at han gerne vil i nærkontakt med Gaston og hans udyr.