Her er, hvad vi ved om danskernes narkovaner på ’dark web’

Du har sikkert hørt om internettets underskov af skjulte netværk, hvor man kan bestille lejemord, udveksle børneporno og finde opskrifter på bomber.

Dark web, eller 'mørkenettet', som man kan kalde det på dansk, er den skjulte del af internettet, som du skal bruge en anonym browser for at få adgang til, og deraf det blakkede ry. I virkeligheden er mørkenettet først og fremmest en række markedspladser for illegale tjenester og varer. Allerførst og fremmest narko. Rigtig meget narko.

Det har Jakob Demant og Rasmus Munksgaard fra Institut for Sociologi på Københavns Universitet set nærmere på i rapporten "Kryptomarkeder i en dansk og skandinavisk kontekst", som netop er præsenteret på universitet.

Forskerne har kortlagt mørkenettets kryptomarkeder ved hjælp af et datasæt indsamlet af webcrawlere over en treårig periode. I 2013 var frygten hos politiet, at der ville ske en seksdobling i salget af hash og hårde stoffer på de globale kryptomarkeder, men rapporten anslår, at den daglige omsætning "kun" er steget fra 550.000 dollars i 2014 til 775.000 i 2016. Det svarer til en stigning på 41 procent.

Forfatterne har også kigget nærmere på de andre typer varer, der forhandles på kryptomarkederne, men fordi du sikkert går mere op i ulovlige rusmidler end stjålne kreditkortoplysninger, har vi valgt at fokusere på stofferne. Rasmus Munksgaard har fulgt kryptomarkederne tæt i årevis, og vi fik ham til at give os en status på den digitale narkohandel.

Tal fra undersøgelsen viser, at Danmark ikke fylder ret meget i det store billede. Faktisk tegner Danmark sig kun for 0,52 procent af det samlede europæiske salg på nettet, og det er en anelse lavere end Norge (0,57 %) og Sverige (1,05 %). I den periode, observationerne stammer fra, var sælgere fra Europa ansvarlige for 41,6% af omsætningen, mens sælgere fra Nordamerika tegnede sig for 40,3%.

På vores breddegrader er det især Storbritannien, Tyskland, Holland og Belgien, der benytter sig af markedspladserne.

Rapporten har også vist, at der er langt større indenrigsmarkeder i de øvrige nordiske lande. Rasmus Munksgaard gætter på, at den forholdsvis tætte geografi i Danmark gør forskellen. Det gælder især i forhold til hash, som er det suverænt mest udbredte stof i Danmark.

"Uanset hvor du er i landet, så kan du hoppe på toget og købe din hash på Christiania samme dag. Der er ganske enkelt ikke det samme incitament til at købe stofferne på nettet, fordi tilgængeligheden er så høj."

Faktisk blev der registreret 79 danske sælgerprofiler, som til sammen var ansvarlige for 11.031 handler, men ved at sammenkøre profiler på tværs af markederne har forskerne kogt tallet ned til 43 unikke identiteter. De tre største danske sælgere er:

"Heisenberg-Meds". Sælger nervemedicin som Valium og Rivotril. Estimeret omsætning på 287.000 dollars.
"Christiania". Sælger cannabis. Estimeret omsætning på 249.050 dollars.
"Chrissmed". Sælger cannabis. Estimeret omsætning på 257.997 dollars.

Her bemærker forfatterne, at "Chrissmed" formentlig er en svindler. Han har kun solgt meget store partier, han har kun opereret på ét marked og har en række beskyldninger for svindel i sine anmeldelser.

Målet er at få stofferne til at gå gennem posten og toldkontrollen uden at vække opsigt, så indpakningen er naturligvis ret afgørende for, om handlen er vellykket eller ej. På mørkenet-sprog kaldes den her faktor for "stealth", og den spiller en vigtig rolle i anmeldelserne.

"En af de mest basale regler er, at man ikke må afsløre, hvordan stoffet er sendt. Det foregår nok på lidt halv-industriel basis, hvor man har en sælger, som kører med den samme indpakning i nogle måneder, før han skifter over til en ny kamuflage. Vi er i den grad ude over det her med at sende varen i en dvd-boks. Det er i sig selv rimelig suspekt at købe dvd'er på nettet i dag, og det trick kender tolderne godt. Derfor kan stofferne være gemt inden i dildoer, i fødselsdagskort og så videre. Kun fantasien sætter grænser."

Hvis ellers du undgår at blive snydt, og pakken når frem, så kan du sætte næsen op efter en kokainkvalitet, som dit lokale kokainbud har svært ved at hamle op med.

"Vi ved, at brugerne snakker meget om, at kvaliteten af de stoffer, som forhandles på mørkenettet, er bedre end stoffer, du kan få offline. Vi har ikke haft mulighed for at lave et større, kontrolleret studie af stoffernes kvalitet, men studier fra Spanien tyder på, at især kokainen er markant renere end den, som er tilgængelig på gadeplan," siger Rasmus Munksgaard. "Resultaterne kommer fra et laboratorie, som folk har sendt vareprøver ind til. Her viste det sig, at enkelte prøver fra kokain købt på mørkenettet havde ramt 81% renhed, hvilket er på niveau med Columbia-kvaliteten. Men det svinger meget – der var også prøver, som var helt nede på 19% renhed. En interessant ting fra det spanske studie var, at ingen af de indsendte lsd-prøver viste sig at teste negativt. Det er ellers et stof, der ofte er noget andet, end det giver sig ud for at være. Det er et stærkt fingerpeg om, at tingene bliver solgt som det, de er.

Anmelderne går specielt op i tre faktorer: Indpakningen (læs: kamufleringen), kvaliteten og leveringstiden.

"Som med al andet handel på nettet, ser vi, at anmeldelserne fra brugerne spiller en kritisk rolle. Specielt i den her sammenhæng kan det være en fordel, fordi risikoen for at blive snydt, når man køber stoffer, er høj. Det betyder, at en masse information er tilgængelig for dig, som ikke er tilgængelig i virkeligheden. På nettet har du en masse konkrete vurderinger af den vare, som pusheren formodes at have til salg, hvorimod du ude i virkeligheden må stole på det, som venner eller den, der har givet dig kontakten til pusheren, siger. Det er lettere at danne sig det fulde billede af en sælgers integritet, når der er hundredvis af anmeldelser af hans produkter."

Fordi det stadig er relativt kompliceret at skaffe sig adgang til stoffer via krypterede markedspladser på nettet, er det ikke den gennemsnitlige stofbruger, der investerer sine penge her. Det er snarere feinschmeckeren, som går efter høj kvalitet, og som er villig til at løbe en vis risiko og vente en rum tid på at få de rigtige stoffer ind ad brevsprækken.

"Der er ikke rigtig lavet nogen studier af købernes baggrund, men vi ved, at kunderne primært er vestlige mænd i 20'erne, som har en eller anden form for uddannelse. Vi ved også, at mange laver puljekøb, hvor en gruppe venner går sammen om at købe nogle stoffer. Derfor finder produkterne i praksis vej til mange andre end bare dem, som foretager købet."

Ligesom du kan blive taget i røven af en uærlig gadepusher, forekommer snyd på mørkenettets narkomarkeder også i vid udstrækning. Markedspladserne har forskellige metoder til at luge ud i de værste svindlere, men risikoen er stadig høj. Det er også set før, at selve markedspladsen er stukket af med alle pengene, eller at hackere bryder ind. Det er alt sammen med til at undergrave tilliden til markedspladserne, og det er formentlig en af forklaringerne på, at væksten er begrænset.

"Der findes en funktion på markedspladserne, som hedder 'finalize early', hvor man sender pengene først for at få handlen til at gå igennem hurtigere. En sælger kan jo så vælge at undlade at sende produktet til en fast bestanddel af kunderne og sige, at noget går tabt i posten og eventuelt refundere 50 procent af købsprisen. Der findes ingen statistikker over, hvor ofte det sker, men metoden er velkendt," forklarer Rasmus Munksgaard.

"Så er der de mere sofistikerede snydere, dem vi kalder for exit-scammere, som pludselig forsvinder fra et marked og tager alle pengene med sig. Det vildeste eksempel var en sælger ved navn Tony76, der havde kørt med nogle helt vilde tilbud på LSD til næsten ingen penge. Han var kendt som en pålidelig sælger, så da han sagde til køberne, at han var nødt til at kræve 'finalize early ' for at kunne følge med efterspørgslen, gik køberne gladeligt med til det. Han var jo en god sælger, han var aktiv på foraerne, og han havde et godt ry. Efter et par uger, da de første dårlige anmeldelser var tikket ind, viste det sig, at han var stukket af med alle pengene. Vi ved ikke, hvor meget han slap afsted med, men nogen har sat det til et godt stykke over 200.000 dollars. Folk købte jo stort ind."

Til præsentationen af rapporten var der, udover et par journalister, udsendte fra både politi og toldvæsen, og der blev både delt erfaringer og stillet spørgsmål, som afslørede forskellige grader af indsigt i mørkenettet.

"Det kom ikke bag på mig, at specialisterne hos politiet var mødt op. Men jeg var glad for også at se politifolk, som kommer lidt mere uden for feltet, fordi der er en tendens til virkelig at overdrive markedernes betydning. Det er en tendens, der til dels bunder i uvidenhed. Alt det her med lejemordere og sexslaver og så videre. Det er vigtigt at fortælle, at de her markeder er relativt "stille og rolige" – altså præget af små salg af stoffer. Det er vigtigt at Lars Landbetjent ikke tror, at folk, der er på mørkenettet, sidder og hyrer lejemordere og så videre. Rapporten tegner et mere realistisk trusselsbillede."

Guess what – du inkriminerer dig selv ved at købe ulovlige stoffer, og ligesom når du sender bud efter din lokale dealer, så kan det give dig problemer med politiet. Men ved digital narkohandel blotter du dig på en lidt anden måde og efterlader nogle spor, som kan bruges mod dig senere, forklarer Rasmus Munksgaard:

"For at du overhovedet kan få adgang til markedspladserne, skal du jo have downloadet noget software, som potentielt stiller dig i et mistænkeligt lys. Fordi du går på Tor-browseren, betyder det ikke, at nogen automatisk begynder at holde øje med dig, men du efterlader stadig spor. Dernæst skal du betale med den digitale møntfod bitcoin, og de transaktioner er offentligt tilgængelige. Det er også et spor, du efterlader," siger Rasmus Munksgaard.

Når du bestiller, skal du også opgive en adresse, som produktet skal sendes til.

"Hvis sælger ikke sletter din adresse, og vedkommende bliver anholdt, så kan det bruges mod dig. Det har vi set fra Tyskland, hvor folk har modtaget bødeforlæg for at have købt stoffer på nettet. Du kan så vælge at kryptere din adresse, men det kræver en teknisk kunnen, som får mange til at droppe det," forklarer forskeren.

"Du kan selvfølgelig angive en postboksadresse, men det i sig selv er jo også lidt småskummelt. Så skal du åbne den op med et falsk ID, og så rykker du igen ind på nogle farlige områder. Man råder generelt folk til at bestille varerne i deres eget navn, fordi det simpelthen gør det mindre suspekt. Målet er jo at få det til at ligne en hvilken som helst anden internetpakke."