Nazila Kivi mener ikke, at vi skal være så hårde ved damebladene
Foto: Aphinya Jatuparisakul. Styling: Sofie Jacobi

FYI.

This story is over 5 years old.

Feminisme

Nazila Kivi mener ikke, at vi skal være så hårde ved damebladene

Er damebladsspørgsmål egentlig så slemme, som de ofte bliver beskyldt for at være? Vi har fundet 15 klassiske og bedt fremtrædende feminister forholde sig til dem.

Dameblade bliver ofte kritiseret for at have en overfladisk og stereotyp opfattelse af kvinder og deres interesser. For eksempel handler magasiner, der henvender sig til kvinder, meget ofte om mode, indretning og skønhed, og sjældent om politik, karriere og sport. Det afspejler sig også helt konkret i de spørgsmål, som kilderne bliver stillet. Såkaldte damebladsspørgsmål. Det siges ofte i en nedladende tone, men er de egentlig så slemme? Måske er de her spørgsmål blevet klassikere, fordi de leder til spændende refleksioner.

Advertisement

Turen er nu kommet til Nazila Kivi, der er redaktør på det feministiske netmedie Friktion. Hun har studeret folkesundhedsvidenskab med særligt fokus på køn og er nu lærer i Gender & Sexuality på DIS. Derudover er hun boganmelder hos Politiken (blandt andet skabte hendes anmeldelse af Geeti Amiris bog en del debat), aktivist, uafhængig journalist og foredragsholder.

Broadly: Hvordan ser din daglige skønhedsrutine ud? (fra Costume)
Nazila Kivi: Jeg synes, det er lidt for let at gøre grin med dameblade. Man skal helst tage lidt afstand til alt, der er meget kvindeligt og har med skønhed at gøre. Så jeg vil gerne vende den om og se på det fine i dette spørgsmål. Hvorfor skulle man ikke inspireres af andre menneskers omsorg for sig selv? Jeg vil gerne høre, hvordan sangeren Chrysta Bell, rapperen Princess Nokia eller digteren Lesley-Ann Brown passer på sig selv. Spørgsmålet er så åbent, at det også kunne besvares med 'meditation', 'spise morgenmad' eller bare 'planlægge overtagelsen af verdensdamedømmet'.

Jeg synes, det er lidt sjovt, at man forventes at skælde ud over ting, der står i dameblade. For på den ene side kan dameblade godt få en fokuseret alt for meget på ens krop, udseende, tøj og forbrug, men på den anden side skaber de også et fællesskab for nogle kvinder. Og det er lidt synd, at der er så mange, der mener, det er i orden at gøre grin med dem. Jeg skriver ofte selv nogle rimelig nørdede ting, men jeg har også skrevet klummer for Eurowoman, og så var der nogle, der mente, at jeg ikke burde nedlade mig til at skrive for dem. Men fuck den attitude, det er så typisk, at dameblade skal ses som mindre værd, fordi de bliver set som "tøsede". Jeg synes sagtens, man kan skrive klummer i dameblade, have en skønhedsrutine og nørde queerteori.

Advertisement

Hvornår er du mest træt af dig selv? (fra ALT for damerne)
Når jeg tænker alt for meget over tingene. Derfor tager tingene også altid virkelig lang tid med mig, fordi jeg skal overveje alt og vide så meget som muligt, før jeg siger eller gør noget. Nogle gange kan jeg være årevis om at træffe en beslutning, og så når toget jo nogle gange at køre. Men man skal heller ikke være alt for træt af at være grundig.

Hvad betyder accessories for din stil? (fra Costume)
Mine accessories har tit politiske statements. For eksempel har jeg mange ting, hvor der står "cunt" på – jeg har blandt andet sådan en rigtig mormoragtig broche og en kasket, jeg har fået i gave af DJ Cockwhore, som han selv har lavet. Da jeg var yngre, brugte jeg meget iranske smykker som en slags protest, fordi der blev set meget ned på det at være fra Iran. Så det handler både om politik og æstetik. Jeg har også en t-shirt fra Mexico, hvorpå der er et billede af en vulva med menstruation. Men den går jeg nu ikke så meget med, for den er hvid, og hvidt tøj er på en måde så skrøbeligt, at jeg næsten ikke kan holde det ud.

Hvornår gjorde du sidst noget pinligt? (fra ALT for damerne)
For få minutter siden. Jeg tror, jeg kommer til at gøre noget pinligt hele tiden, fordi jeg ofte er i mine egne tanker, og det skaber en social awkwardness, som er uundgåelig. Jeg har for eksempel lige siddet ved et bord med kollega, der forventede, at jeg skulle snakke, men det virkede så forceret, og jeg er ikke til small talk. Men det er okay. Jeg er nået dertil, hvor jeg kan favne social awkwardness.

Advertisement

Hvem er dine kvindelige forbilleder? (fra Costume)
Det synes jeg er rigtig svært at svare på, for jeg føler, at det forventes, at man skal sige, at det er ens mor, men det er vores forhold alt for kompliceret til. Jeg tror, det er alle de hekse, som har været hekse på trods. De har været udenfor, men har skabt deres egen viden og deres egne værdier. Og gennem bøger, film og poesi har jeg fået så meget kammeratskab af Angela Davis, Forugh Farrokhzad, Mania Akbari, Sara Ahmed, Naja Marie Aidt, Lisa Alter, Simone de Beauvoir og heksen over dem alle, Lillith, der skred fra Adam i Edens have, fordi hun ikke gad det pis.

Hvordan har du det med at blive ældre? (fra Costume)
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det er noget, man kun spørger kvinder om. Fordi det forventes, at man som kvinde skal have det dårligt med at blive ældre. Men jeg synes, det er fedt at blive ældre. Man finder sig i mindre med tiden.

Hvad har du altid i dit køleskab – ud over rødbeder? (fra Elle)
Haha – jeg har ikke rødbeder. Ellers en rigtig god gammel rodfrugt. Stabil type. Jeg har altid oliven og iranske sweet treats. Og crémant.

Hvilket råd vil du give til dit yngre jeg? (fra ALT for damerne)
Samme råd, som jeg vil give mit nuværende jeg: Du behøver ikke gøre alting perfekt. Jeg har en tidligere chef, som sagde, at det perfekte er det godes fjende. Det har hun ret i, men jeg har ikke rigtig lært det endnu.

Advertisement

Hvornår har du følt størst afmagt? (fra Femina)
Jeg gad godt høre, hvordan svarene på det her spørgsmål ville fordele sig kønsmæssigt. Lige nu kører der jo den her #MeToo-kampagne, hvor rigtig mange kvinder fortæller om at have fået deres grænser overskredet eller på anden måde have oplevet sexisme og overgreb. Så jeg kan ikke lade være med at forbinde det her spørgsmål med grænser, og derfor kunne det være interessant at høre, om svarene fordeler sig forskelligt blandt de forskellige køn, og hvordan vi trænes til at forstå magt afhængigt af vores tildelte køn.

Hvorfor tror du, keramik har fået en revival? (fra Eurowoman)
Haha! Har det det? Beats me.

Hvilket par sko er dine favoritter lige nu? (fra Costume)
Det er svært at vælge, for jeg synes tit, at udseende og komfort modarbejder hinanden. Enten er de lækre, men så er de ikke behagelige, eller også er det nogle flade Dr. Martens, som jo er powersko, fordi det er fedt at have nogle sko på, som man bare kan gå i. Mine favoritter er nok de sko, som man kan skride fra en dårlig situation i. Pakke mine sydfrugter og gå min vej. These boots are made for walking…

Hvordan holder du din krop sund? (fra Costume)
Sundhed er det vildeste manipulationsmiddel til at holde piger og kvinder beskæftiget med at vurdere deres egen krop hele tiden. Det er et ret typisk spørgsmål og et meget kønnet spørgsmål. Generelt synes jeg ikke, man skal skælde ud på dameblade, men hvis der var et område, hvor de godt kunne stramme lidt op, så er det i forhold til det her med hele tiden at sætte lighedstegn mellem at være sund og at være slank. Det er så udmattende.

Advertisement

Hvilken bog bør enhver kvinde læse? (fra ALT for damerne)
Alt i mit bibliotek. Men de skal især læse den iranske bog "Kvinder uden mænd", som jeg er i gang med at oversætte til dansk, og som udkommer næste år. Det er en feministisk utopi, og den synes jeg, at både kvinder og andre køn skal læse. Og så skal man læse en antologi om digteren Forugh Farrokhzad, den hedder "Kun stemmen bliver tilbage" og er skrevet af Shadi Angelina Bazeghi og Mette Moestrup. Læs den nu!

Har du selv ofret noget på kærlighedens alter? (fra Femina)
Jeg kan ikke lade være med at forbinde dette spørgsmål med økonomi og klasse. Jeg ved godt, at for mange er det forbundet med at være et romantisk spørgsmål; med at kunne være sig selv, give plads til sin partner og så videre. Men for mig er det lige nu mest aktuelt at tænke over, hvordan folk, der falder for en partner, som ikke er fra Europa, bliver økonomisk straffet.

Min partner er fra Mexico og kom til Danmark for et par år siden. Normalt er det jo ret besværligt at få sin kæreste til landet, for os gik det egentlig ret nemt, men økonomisk har vi betalt en kæmpe stor pris for det og har været reelt broke de sidste to år. Men jeg synes egentlig ikke, at jeg har ofret så meget, som jeg havde forventet, og som jeg var klar til. Men tænk, at vi i Danmark faktisk gør det mere besværligt for fattige mennesker at vælge partner end for dem, der har råd til det. Det er et klokkeklart eksempel på, hvordan staten kan være medskaber af ulighed.

Hvad dufter jeres hjem af? (fra Eurowoman)
Det dufter af de forskellige røgelser, jeg bruger i mine hemmelige ritualer. Så det kommer an på, hvad dagens blanding er.

Note: Billedet øverst i artiklen er taget i forbindelse med diskussionen om juridisk abort til mænd.