Kvindelige voldsofre føler sig mere trygge ved at bruge kvindelige håndværkere

Denne artikel er oprindeligt udgivet af BROADLY USA

Amy Feyen træder ind i lagerhallen med et værktøjsbælte over skulderen og høreværn om halsen. Det er den professionelle af slagsen, som er designet til at beskytte mod støj på byggepladsen, og de er skrigende lyserøde. "Der er ikke mange andre, der har dem i den her farve," siger hun. Amy er selvstændig og kører firmaet Melba Electrical Services ene kvinde. Hun har arbejdet som elektriker de seneste syv år, og hendes slogan er: "Lad mig reparere, hvad din mand har prøvet at fikse."

I Australien er færre end to procent af alle bygningsarbejdere, mekanikere og elektrikere kvinder. I 2011 fandtes der kun 676 kvindelige tømrere, 638 kvindelige blikkenslagere og 1.432 kvindelige elektrikere i hele landet. Sådan har det mere eller mindre været de seneste 25 år. Men nu ser det endelig ud til, at der sker noget. Kvindelige håndværkere dukker nu op overalt for at hjælpe til med at udfylde Australiens mangel på kvalificeret arbejdskraft. Kvinderne, der optræder i denne artikel, mødtes gennem deres arbejde ved YWCA, Australiens ældste kvindeorganisation. Organisationen tilbyder bolighjælp, oplæring og træning og arbejder for udsatte kvinders rettigheder. I staten Victoria alene giver YWCA hvert år 100.000 kvinder tag over hovedet.

De fleste kvinder, der bor på YWCA, har været udsat for vold i hjemmet. Og derfor er det ikke det bedste sted at lukke fremmede mænd ind. Men når vandhanerne holder op med at fungere eller lyset går ud, skal der stadig være nogen til at reparere dem. Der kommer folk som Amy ind i billedet og tilbyder venlig, ikke-truende hjælp til kvinderne, der bor der midlertidigt. Og i mellemtiden skaber de netværk, fortæller Amy. "Før jeg mødte de andre, vidste jeg ikke, at der var kvinder, der arbejdede med det samme som mig. Nu er der en helt masse." Hun henviser til en gruppe på Facebook, der hedder Women in Trades, med over 150 kvinder i hendes lokalområde alene. Det er et sted, hvor man kan snakke og udveksle erfaringer, finde lærlinge, brokke sig over sure tjanser og dele jobopslag. Det er den slags samlingspunkter, der ikke eksisterede for 20 år siden, da Lyndal Hayes (på billedet herunder) først begyndte at lege med ideen om at følge sin fars fodspor og blive tømrer. "Da jeg var barn, troede jeg ikke, jeg kunne blive tømrer, fordi jeg var en pige." siger hun. Da jeg gik i skole, var der ingen kvinder, der beskæftigede sig med faget. Der var ingen, der ville i lære. Vi fik aldrig besøg af kvindelige håndværkere på skolen. De eksisterede simpelthen ikke."

Hayes begyndte først som tømrer, da hun var i trediverne, efter gigt i hænderne havde tvunget hende til at stoppe som møbelhåndværker. Hun begyndte at arbejde for sin far og tog sin svendeprøve, mens hun stadig var i familiefirmaet. Ti år senere er hun forsat den eneste kvinde på sin arbejdsplads, men hun siger, hun ser branchen ændre sig hver dag.

Blikkenslager Kimberley Smyth (på billedet herunder) er en del af den forandring. Hun grundlagde i 2012 blikkenslagerfirmaet Hey Sista Plumbing, der kun er for kvindelige fagfolk, og tilbyder en måde for kvinder at komme ind i branchen på.

Smyth siger, at hun har fået mange sexistiske kommentarer, lige fra da hun var på skolebænken, til hun nåede ud på arbejdspladsen. "Mænd har sagt til mig, at det er ulovligt at køre en blikkenslagervirksomhed med kun kvinder," fortæller hun. "Det er ret sjovt, når man tager i betragtning, hvor få kvinder der overhovedet er i branchen." "Jeg har før påpeget, hvor åndssvagt det er, og det har tit endt med, at vedkommende fik røde ører."
For to år siden introducerede YWCA i Victoria en ny regel: De ønskede kun at ansætte kvindelige håndværkere til at varetage reparationer på deres bygninger. Det er en beslutning, som direktøren for YCWA, Jan Berriman, føler stærkt for. "For at bekæmpe ulighed – som for eksempel en lønforskel på 17,3 procent mellem mænd og kvinder – er det utroligt vigtigt, at vi får flere kvinder ind i de traditionelt mandsdominerede fag," siger Berriman. "Vores mål er at støtte kvindelige håndværkere, hjælpe deres forretninger med at vokse og finde lærepladser til unge kvinder i firmaer, der køres af andre kvinder."

Op mod 70 procent af kvinderne, der bor hos YWCA, har oplevet vold i hjemmet eller er på anden måde påført traumer, og det, at håndværkerne, der arbejder i bygningen, er kvinder, kan hjælpe dem til at føle sig mere trygge. "Vores egne undersøgelser viser, at kvinderne, der bor hos os, er mere trygge ved kvindelige håndværkere. Fra et organisatorisk perspektiv så er kvaliteten af arbejdet, punktlighed og professionalisme også højnet," tilføjer Berriman. "De kvindelige håndværkere er fremragende rollemodeller for kvinderne her: De repræsenterer stærke og egenrådige kvinder, og det er noget, vi kan stå inde for også." For Roxy*, der bor ved et af YWCAs faciliteter i Victoria, har de kvindelige håndværkere gjort en stor forskel i forhold til, hvor tryg hun føler sig på stedet. Hun har tidligere været i et voldeligt forhold.
"Det lyder ikke som noget vildt vigtigt, men jeg har tit haft fyre i mit liv, der har gjort mig utryg, så jeg er glad for, at det er kvindelige håndværkere, der kommer her. Jeg bryder mig ikke om, at der kommer andre mennesker ind på mit badeværelse eller i mit soveværelse, fordi det er meget intime steder," siger Roxy. "Det er meget lettere, når det er en anden kvinde. Jeg bliver heller ikke nær så flov, hvis jeg for eksempel har glemt et par trusser på gulvet." Ifølge blikkenslager Kimberley Smyth er det det bedste ved jobbet. "Jeg nyder det virkelig, når jeg kan se en beboer reagere positivt på, at det er en kvindelig blikkenslager, der kommer ind. Især når de også spørger, hvordan de selv kan komme ind i branchen. Det er kvinder, der inspirerer andre kvinder."

*Roxy er et opdigtet navn af hensyn til kildens sikkerhed