Luft under vingerne: Smukke fotografier af væddeløbsduer i Cuba

FYI.

This story is over 5 years old.

Travel

Luft under vingerne: Smukke fotografier af væddeløbsduer i Cuba

På Cuba er duevæddelæb en meget populær sport. Fotograf Carlos Jaramillo har fanget flygtigheden og skønheden i forbifarten.

Jeg var i færd med at udforske gaderne i Havanas gamle bydel, da jeg mødte Erislandy. Han opdrætter væddeløbsduer, og jeg er fotograf, så jeg spurgte selvfølgelig, om jeg måtte tage billeder af ham og hans fugle. Duevæddeløb er en meget populær sport i Cuba, og hver eneste bydel i landet har sine egne berygtede trænere og opdrættere. Jeg tilbragte en del tid på Erinslandys tagtop, hvor jeg lyttede til ham snakke med sin kusine Yohany, som også træner duer.

Advertisement

Indenfor sporten er turneringerne opdelt i forhold til en række forskellige kriterier, såsom dueracer. Budbringere transporterer fuglene i bure til startlinjen, som er mindst 100 km væk fra dueslaget. Henne ved dueslaget venter en dommer med et stopur og måler ankomsttiden for de hurtigste tre duer. Entusiaster som Erislandy gør alt for at opdrætte de bedste duer ved at tage gener fra forskellige flokke. Opdrættere kan lede efter den rette mage til hunnerne i månedsvis. Én af Erislandys duer er den tredjehurtigste i Cuba.

Jeg blev helt opslugt af Erislandys passion for sine fugle, da jeg besøgte Cuba. Du kan se hvorfor i fotografierne herunder.