FYI.

This story is over 5 years old.

Vice Blog

Ting man kan lære i skolen i Europa, men ikke i USA

Hvis du har gået i skole i USA, har du nok ikke lært at putte et kondom på en dildo i mørket, eller hvad et verdenskort egentlig bruges til.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Takket være boomet af teenagefilm i start-90'erne har alle en forestilling om, hvordan en amerikansk high school ser ud; glamourøse, trendy teenagere, der ryger Virginia Slims ud af badeværelsevinduer, 40-minutter lange pauser mellem timerne, hvor en eller anden bliver stoppet ind i sit skab, og irritable lærere, der truer med at give eleverne eftersidning hele sommerferien.

Advertisement

I virkeligheden er det amerikanske offentlige skolesystem et bueaukrati, der er dedikeret til at oplære børn i at gennemføre standardiserede tests og derigennem sikre sig mere økonomisk støtte fra staten for så at lære børn at klare sig endnu bedre igennem de samme tests. Målet med den amerikanske skolegang er ikke at forberede børn på fremtiden, men at tvinge dem til at lære ubrugelige læresætninger som "mitokondrierne er cellens kraftcenter" udenad. Ifølge nogle uddannelseseksperter resulterer det i, at amerikanske skoleelever stort set ikke lærer noget.

Det kan godt være, at europæiske gymnasier ikke har den samme popkulturelle prestige, men det er ret almen viden, at de på mange måder er bedre end deres amerikanske modstykker. For eksempel har skoler i lande som Finland fuldstændig opgivet repetitiv undervisning, hvilket kunne være årsagen til, at elever i de lande ofte klarer sig langt bedre til tests og eksamener, end amerikanske studerende. Selv Polen, hvor hvert sjette barn lever i relativ fattigdom, slår USA igen og igen i matematik, naturvidenskab og læsning.

"Europæiske lande lægger mere vægt på stringens, fokus og sammenhæng i deres undervisningssystemer," siger Andreas Schleicher, der er direktør for uddannelse og evner ved Organization for Economic Cooperation and Development i Paris. Modsat er de amerikanske pensa "en kilometer brede, men kun en centimeter dybe."

Det er selvfølgelig svært at sammenligne USA, et land med over 300 millioner indbyggere med Europa, et kontinent, hvor der bor over 700 millioner mennesker. Og der er nogle klare forskelle, eftersom uddannelse kan variere ekstremt meget på lokalplan. Med det in mente gik jeg på opdagelse for at finde ud af, hvad det er, de europæiske skolebørn lærer, som de amerikanske ikke gør.

Advertisement

MANGE EUROPÆERE LÆRER FAKTISK, HVORDAN MAN HAR SEX

Stillbillede fra 'Mean Girls'

Seksualundervisning i USA kan som regel opsummeres med den der replik fra Mean Girls: "Hvis I rør ved hinanden, får i klamydia. Og dør." Hvis de er heldige, får amerikanske skolebørn serveret en PowerPoint-præsentation om kønssygdomme sammen med en demonstration af, hvordan man putter et kondom på et stykke frugt. Hvis de er knapt så heldige, bliver teenagerne bombet med lange prædikener om afholdenhed - i klasseværelser, hvor alle lader som om, at de ikke har tænkt sig at knalde, før de bliver gift. I 2008 viste en undersøgelse fra Guttmacher Institute, at en tredjedel af amerikanske unge mellem 15 og 19 år slet ikke var blevet undervist i prævention i skolen. Samtidig er der flere teenagere, der bliver gravide, i de stater der udelukkende underviser børn i afholdenhed.

Omvendt er seksualundervisning - altså den slags, der faktisk anerkender, at teenagere godt kunne finde på at have sex - obligatorisk i store dele af Vest- og Nordeuropa (med Italien, katolikkernes højborg, som undtagelse). Her er seksualundervisning mere praktisk anlagt og knapt så nøgternt biologisk, som det er i USA.

Det kan skyldes det mere afslappede forhold til sex, der hersker på det europæiske kontinent. I en afhandling fra 2011 om at fremme seksualundervisning i udviklingslande, belyser Heather D. Boonstra, der er public policy director på Guttmacher Institute, at "sex blandt unge i Vesteuropa generelt accepteres, uden at samfundet presser dem til afholdenhed. Men med den accept følger stærke, kulturelle normer, der understreger vigtigheden i, at unge mennesker, der dyrker sex, skal bruge prævention til at beskytte dem selv og deres partnere mod tidlig graviditet og kønssygdomme."

Advertisement

I Tyskland fortæller min veninde Laura mig for eksempel, at hun allerede lærte om sex som otte-årig fra en billedbog i skolen. (En lignende billedbog optrådte for nylig i medierne, da den blev brugt i Berlin i en klasse fyldt med fem-årige.) Tyske skoler underviser i alt fra forplantningsbiologi, til korrekt brug af prævention, til hvordan man får en orgasme. I de skandinaviske lande begynder seksualundervisningen i nogle tilfælde allerede i dagsinstitutionerne, fortsætter frem til high school-alderen og kan ofte omfatte grafiske videoer, der eksempelvis forklarer, hvordan man onanerer.

Ifølge Europaparlamentets rapport om seksualundervisning fra 2013 lægges der i lande som Schweiz, Belgien, Østrig, Slovakiet, Frankrig og Luxembourg vægt på ting som seksuelt samtykke, kommunikation og at navigere parforhold. En af mine venner, der har fætre og kusiner i Holland siger, at de mindes at have lært at putte kondomer på dildoer i mørket.

Det europæiske land, der kommer tættest på amerikanernes snerpede tilgang til seksualundervisning, er nok Storbritannien. Briterne er blevet kritiseret for at snige sig udenom vigtige, sexrelaterede emner i skolegangen og havde i 2014 det højeste antal gravide teenagere i Vesteuropa per capita.

EUROPÆERE KAN FINDE TING PÅ ET KORT

Billede via Flickr-brugeren Jessica Alexander

Det er længe blevet joket med, at amerikanere er så ringe til geografi, at de har svært ved at finde andre lande end deres eget på et verdenskort. Faktisk kan cirka hver tiende amerikaner mellem 18 og 24 ikke finde USA på et kort ifølge en National Geographic-undersøgelse fra 2002. I den undersøgelse med unge mennesker fra ni i-lande, Canada, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien, Japan, Mexico, Sverige og USA, kom USA næsten på sidstepladsen i geografiforståelse, kun mexicanerne blev rangeret lavere.

Advertisement

En finsk kvinde, jeg kender, har fortalt mig, at finlandske børn ikke kun forventes at lære navnene på alle lande i verden, men også deres hovedstæder, storbyer, floder, bjergkæder, ørkener og andre vigtige, geografiske særpræg. Hun deler et stressende barndomsminde med mig, hvor hun skulle nævne 100 obskure floder på et kort foran hele klassen. Personligt kan jeg ikke nævne 100 af noget som helst udover Pokémon og forskellige slags Jelly Beans.

"Geografi kan ofte hjælpe elever med at forstå fremmede kulturer og sociale systemer i Europa, at se verdenen fra nye vinkler og påskønne andre perspektiver og værdier end dem, de er vokset op med," fortæller Schleicher fra OECD mig. "Men med det sagt, så er europæisk geografiundervisning ofte ret eurocentrisk" på en måde, der gør Europa til midtpunkt i universet, og vægter europæiske narrativer over andre, tilføjer han.

EUROPÆERE LÆRER AT TALE ENGELSK OG OFTE OGSÅ ET ANDET FREMMEDSPROG

Når man har engelsk som modersmål, er det nemt at tage for givet, at det er det internationale sprog inden for handel og politik. Det amerikanske uddannelsessystem stiller ingen krav om, at elever skal lære et nyt sprog. Selvom mange skoler tager initiativ til at tilbyde elever undervisning i fremmedsprog bliver det sjældent til mere end ¿Cómo estás? og et par andre fremmede bandeord.

Udover at næsten alle europæiske skolebørn skal lære engelsk som deres 2. sprog, stiller 20 europæiske lande også krav om, at elever skal lære et andet fremmedsprog. Skoleelever i Østrig, Cypern, Malta, Kroatien, Italien, Luxembourg, Norge, Spanien og Portugal begynder alle sammen at lære deres første fremmedsprog som seks-årige; i Belgien begynder børn at lære som tre-årige, ifølge data fra Pew Research Center fra 2015.

Advertisement

I USA har den gennemsnitlige high school-dimittend modtaget mindre end to års undervisning i fremmedsprog - måske lige nok til at kunne bestille mad på en restaurant, hvis de er heldige - ifølge forskning fra John H. Bishop, der er tidligere professor på Cornell Universitet og har skrevet flere afhandlinger, hvor han sammenligner amerikansk og europæisk uddannelse. Til sammenligning kan en fjerdedel af alle europæere holde liv i en samtale på to eller flere fremmedsprog, og næsten halvdelen af alle europæere kan tale mindst et sprog, der ikke er deres modersmål.

DET ER KUN AMERIKANERE, DER GÅR SÅ MEGET OP I SKOLESPORT

Stillbillede fra 'Friday Night Lights'

En af de største forskelle på europæiske og amerikanske skoler har intet at gøre med det, der foregår i klasselokalerne. Det er sportsholdene, der råder over de massive mængder penge og opmærksomhed på high schools over hele USA. Europæere har idrætstimer, men deres skoler er knap så besatte af atletiske bedrifter, som skolerne normalt er USA.

Schleicher fortæller, at han som tysk teenager var overrasket, første gang han besøgte USA, "fordi det første [jeg så], da jeg kom ind på en skole var alle sportstrofæerne. Nogle gange spekulerede jeg over, hvordan de børn, der var gode til matematik, skulle kunne vide, at deres interesser også blev varetaget."

Bishop forklarer denne skarpe kontrast med, at professionel sportsudøvelse i Europa langt tidligere defineres som en karriere, der som alle andre karrierer har en vis afstand til skolegangen. Børn, der udviser atletisk potentiale, kommer ofte på sekundære skoler, hvor de bliver trænet som professionelle atleter eller som OL-deltagere, hvilket giver dem en noget ekstraordinær oplevelse af teenageårene. Som en artikel i The Atlantic fra 2013 påpegede, "går mange unge i lande som Finland og Tyskland til klubsport i deres lokale byer - udenfor skolen. Langt de fleste skoler har intet at gøre med personale, transport, forsikring eller glorificering af sportshold fordi…ja, fordi hvorfor skulle de også det?"

Advertisement

Selv den europæiske idrætsundervisning har mindre fokus på konkurrence. Spanske skolebørn lærer at danse; i Norden er friluftslivsaktiviteter som at tegne kort og orientere sig i naturen også en del af undervisningen. Idrætspensa i Litauen og Ungarn omfatter åndedrætsøvelser og undervisning i en ret og korrekt holdning, ifølge en rapport fra Europakommissionen fra 2012.

Men der er et punkt, hvor amerikanerne slår europæerne; det er anekdotisk, men børn på amerikanske skoler lader til at have det sjovere. Hvis man bladrer gennem enhver blog fra udvekslingsstuderende, der har haft et ophold i USA (som den her eller den her eller den her) nævner de alle sammen den amerikanske high school-oplevelse med football-kampe, cheerleadere, kyllingenuggets til frokost hver dag, pranks, homecoming og prom-gallafesterne. Det kan godt være, de keder sig i klasselokalerne, men alle ved jo også, at undervisningen er det mindst vigtige ved den amerikanske high school-oplevelse.

Mere fra VICE:

Derfor mister millioner af mænd deres venner, når de er i 20'erne

Fire studenterboliger blev evakueret på grund af sindssygt stærk chili

Her er det alle dem, du gik i skole med, laver i dag