Kan man være muslim og dansker samtidig? Vi spurgte Pernille Vermund, hvad hun egentlig mener
The Sick Day Issue

Kan man være muslim og dansker samtidig? Vi spurgte Pernille Vermund, hvad hun egentlig mener

Hvorfor er multikultur så skidt? Må man gerne kalde andre 'spejlblank' på Facebook? Vi har talt med Pernille Vermund om nogle af de ting, hun har sagt, siden hun blev partileder for Nye Borgerlige.
September 26, 2016, 8:00am

Denne artikel bringes i en kortere udgave i VICE Magazine - The Sick Day Issue

Hun er blevet kaldt farlig og sammenlignet med Donald Trump, hendes partis udlændingepolitik er blevet placeret til højre for Dansk Folkepartis, og hun har peget på sig selv som statsminister. Hun blev kendt for at kalde Venligboerne for "Væmmeligboerne" og Zenia Stampe for "spejlblank" på Facebook. Pernille Vermund er formand for Danmarks nyeste parti Nye Borgerlige, som i sidste uge nåede det krævede antal underskrevne vælgererklæringer for at kunne stille op til Folketinget, og som allerede inden var blevet spået at storme ind i Folketinget ved et kommende valg.

Advertisement

Hun har blandt andet udtalt, at "de frihedsrettigheder og de demokratiske værdier, vores samfund bygger på, stemmer ikke overens med islam", lavet et Facebook-opslag med ordene: "Med mellemøstlige mennesker følger mellemøstlige tilstande" og omtaler generelt multikultur kritisk, hun mener, at mellemøstlig indvandring er med til at splitte det danske folk, og så synes Pernille Vermund ikke, at nogen skal forsøge at diktere tonen i debatten. Vi mødte hende til en snak om netop de ting.

VICE: Hos Nye Borgerlige taler I om multikultur som noget skidt. For mig – og mange andre unge, tror jeg – er det svært at forstå, hvad der er skidt ved at forene det at være dansk med andre kulturer?
Pernille Vermund: Når man bor i områder, hvor tingene fungerer, så ser man ikke de udfordringer, der er, men hvis man bor i et socialt boligbyggeri – og der er desværre flere og flere ghettoområder i vores samfund – så er der kæmpestore udfordringer med udlændinge primært fra Mellemøsten og Nordafrika, og det er i høj grad anden generation og unge mænd, som skaber problemerne. Det viser alle statistikkerne både på beskæftigelsesgraden og på kriminalitetsindekset. Der er de voldsomt overrepræsenterede. Det betyder bestemt ikke, at alle udlændinge er dårlige for Danmark, tværtimod. Det, der er sket, er, at vi har haft en flygtningepolitik, hvor vi har taget imod alle dem, der er kommet til vores grænser, i stedet for at sige: Vi finder ud af, hvem det er, vi vil hjælpe.

Advertisement

I dine udtalelser på Facebook og i debatter lyder det, som om det er svært at forene det at være muslim og at være dansker. I din optik, kan man så være dansker og muslim samtidig?
Hvis man ønsker at indrette vores samfund efter sharia, hvis man ønsker at sætte religion over demokratisk vedtaget lovgivning, så kan man ikke. Og det må være op til den enkelte muslim at vurdere: Er tro noget privat for mig, og så er jeg i øvrigt et demokratisk sindet væsen? Eller er jeg et menneske, der gerne vil, at koranen skal stå over alt andet? Og hvis man ønsker, at koranen skal stå over alt andet, så skal man ikke have lov til at blive dansk statsborger i min optik. Jeg vil aldrig give statsborgerskab til mennesker, som ønsker at ændre vores samfund, så vi kommer til at leve efter sharia.

I mener, at vi skal lade være med at bruge så mange ressourcer på integration. Så bliver det vel svært at forklare folk, hvad der er danske værdier?
Det, vi siger i forhold til integration, er, at vi ikke skal bruge offentlige midler på integrationen. Al erfaring viser, at de mennesker, der er kommet hertil fra andre lande, som vi har stillet krav til og sagt til, at det er en forudsætning for at være her, at du finder dig et arbejde, forsørger din familie og så videre, de er blevet en velintegreret del af vores samfund, fordi det at komme i arbejde er en væsentlig faktor for at blive integreret i et samfund. De, som på den anden side er blevet mødt af – og det er primært dem, der kommer fra Mellemøsten og de nordafrikanske lande – en socialrådgiver, der har sagt: 'Dine rettigheder er sådan og sådan', de er blevet en ny underklasse i vores samfund.

Advertisement

Nogle af dem, der frivilligt forsøger at hjælpe flygtninge, er organisationen Venligboerne. Du er jo nærmest blevet kendt for at give dem øgenavnet "væmmeligboerne". Det er folk, som bruger deres fritid på at hjælpe mennesker, der er flygtet fra krig - hvad er der så væmmeligt ved det?
Jeg har intet problem med det, Venligboerne oprindeligt var: Civilsamfundet som fungerer, og sådan kan integration jo også foregå. Det, jeg har et problem med, er, når en organisation politiserer og går ud og reklamerer for, at flygtninge skal komme til Danmark, fordi vi har gratis undervisning, sådan som Refugees Welcome gjorde det. Nej, vi har ikke gratis undervisning, vi har en masse danske skatteborgere, som betaler for undervisningen, og det er ikke gratis.

Jeg bryder mig heller ikke om, at man kører rundt illegalt med udlændinge i Danmark, det er ulovligt, og hvis man gør det og siger: 'Se, hvor gode vi er', så er det et problem, fuldstændigt ligesom hvis man begik al mulig anden kriminalitet og gjorde sig god på den bekostning.

Men en af de ting, Venligboerne for eksempel har gjort, er at samle fodboldstøvler ind til unge flygtningedrenge, som gerne vil spille fodbold, mens de venter på, hvad der nu skal ske. Er det ikke lidt groft at fremstille dem som væmmelige?
Når den oprindelige stifter af Venligboerne også vælger at tage et opgør med den her politisering af organisationen i København, ville det da være underligt, hvis jeg – som er dybt uenig med den her forening – lod være med at italesætte det her. Den del af civilsamfundet, som samler fodboldstøvler eller cykler ind, deres arbejde bliver jo ødelagt af, at der er nogen, der begynder at politisere det. Og det er det, jeg opponerer mod.

Advertisement

Den Facebook-opdatering, hvor jeg skrev 'væmmeligboerne', havde desuden en blinkende smiley, så det var også sagt med et glimt i øjet.

Foto: Daniel Hjorth

En af de ting, du ofte debatterer, er tonen i debatten – også den på Facebook. Du har selv skrevet i en opdatering, at du gør dig umage med dit ordvalg, og at du opdrager dine egne børn til at gøre det samme, men du har også kaldt Zenia Stampe 'spejlblank' på Facebook – Zenia Stampe er din politiske kollega. Er det sådan, vi skal tale om hinanden?
Man kan sige: 'Det der overskrider mine grænser, sådan skal du ikke tale til mig', og man kan tage sig selv sammen og opdrage sine børn, men der er ikke nogen af os, der er berettiget til at gå rundt og sætte tonen i det offentlige rum. For hvis vi gjorde det, så ville vi nærmest ingenting kunne sige.
Hvis der var en, der sagde spejlblank til mig, så ville jeg nok bare lukke af og tænke: Jeg tager den diskussion med en anden. Så hvis jeg ville have Zenia Stampe til at forstå noget i en konkret situation, så ville jeg jo ikke fremme min sag ved at kalde hende spejlblank, det er jeg udmærket klar over.

Men hvad er det så, du får ud af det?
Det her var en reaktion på, at det er utroligt, at der er mennesker i vores samfund, som ikke vil se de store udfordringer, vi står overfor, når de bliver forelagt fakta.

Du har talt om, at der er en splittelse af danskerne, og at den blandt andet skyldes ikke-vestlige indvandrere. Hvordan hænger det sammen?
Jeg tror i højere grad, den skyldes, at politikerne har været berøringsangste i forhold til de helt elementære krav, vi stiller til hinanden, som pludselig ikke er blevet stillet til folk, fordi de dækkede sig inder under en hvis religion. Det er længe siden, at religion har fyldt så meget i vores samfund, som den gør for mange muslimer, og derfor er der blevet en berøringsangst overfor islam.

Advertisement

Er det den berøringsangst, der skaber splittelsen i det danske folk?
Politikerne har for eksempel ikke udvist kriminelle udlændinge, og hvem vil have en kriminel gående iblandt os? For eksempel sådan en som Gimi Levakovic. Jeg tror ikke, der er særlig mange, der vil have, han skal blive. Og alligevel får han lov.

Men hvordan splitter det danskerne? Hvordan splitter det dig og mig?
Det gør det ved, at vi ser, at der er problemer i vores samfund, og problemerne bliver ikke løst. Et flertal af politikerene går til valg på at løse de her problemer, og i Folketinget i dag er der et flertal af poltikerne, der er blevet valgt på, at de vil føre en udlændingepolitik, hvor man begrænser antallet af folk, der kommer hertil.

Så bliver vi vel trætte af vores politikere – men bliver vi splittet som folk af, at vores politikere ikke lever op til det, de har lovet?
Du taler selv om tonen i debatten, og jeg tror, at når folk taler med så store ord, som de gør i øjeblikket, så er det et udtryk for, at der er nogle problemer, som andre har taget ansvaret for at løse, men som ikke bliver løst. Splittelsen mellem by og land, den her manglende forståelse for hinanden – der er rigtig mange elementer i det – noget af det handler om indvandringen, men det handler også om, at det er blevet sværere at bo på landet, arbejdskraften rykker ind til byen, og på den måde er vi ikke rigtig et samlet, blandet folk længere. Vi er som sådan noget opdelte.

Advertisement

Men den større afstand mellem by og land har vel ikke så meget med flygtninge og indvandrere at gøre?
Nej, som jeg siger, så er der to parametre i den her manglende forståelse for hinanden. Når vi har danskere, som bor i ghettoområder, og som siger: Vi lever i en opgang, hvor der kun er to ud af ti familier, der er danskere, og hvor de øvrige familier hærger – eller hvad der nu sker i de her områder. Vi ved, at der er væsentligt mere kriminalitet, vi ved, at der er utryghed, vi ved, at der er kameraovervågning, og det er der jo af en årsag.

Når vi ikke vil lytte til dem, når der sidder mennesker på Frederiksberg og i Gentofte og siger, som du sagde før: 'Jamen, jeg kan da ikke mærke problemerne', så er det jo fair nok at sige, men hvis man samtidig lukker øjnene for dem eller siger: 'Og dermed har I heller ikke problemer', så får man splid. Hvis man i stedet sagde: 'Jeg er priviligeret, fordi jeg ikke kan mærke problemerne, men jeg lytter til, hvad du har af udfordringer, jeg tager dem alvorligt, lad os få dem løst' – så kan man komme den splid i møde.

Læs flere interview hos VICE:

10 spørgsmål du altid har haft lyst til at stille en hjemløs

En klubfotograf fortæller os, hvad hun har lært af at fotografere det københavnske natteliv i over ti år

Kan en tur i teatret forhindre terror? Ja, siger Alternativet