Og så kan det ellers lige være, at det hele gik lidt amok. Det navnkundige lovforslag L87, som af så mange er blevet udråbt som det seneste og grelleste eksempel på, at Danmark som nation er på vej mod den absolutte bund, hvad angår humanisme og medmenneskelighed, blev tirsdag vedtaget af Folketinget, og ja, så var det altså, at det gik lidt amok. Også i de udenlandske medier.Steve Bell on Denmark seizing refugees' assets – cartoon — The Guardian (@guardian)January 26, 2016
Advertisement
Det bliver værre endnu. FN's tidligere generalsekretær, Kofi Annan, skriver på Facebook, at han er bekymret over forslaget, den verdensberømte kinesiske kunstner Ai Weiwei har i protest trukket sig fra en udstilling på Aros, og manden, vi spørger om alt, når det kommer til sikkerhed eller politi, tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen, har meddelt, at han melder sig ud af Venstre, fordi han ikke længere kan stå inde for partiets holdninger.
Advertisement
Spørgsmålet er, om de internationale mediers dækning af Danmarks udlændingepolitik drukner i letkøbte nazi-sammenligner og smykkeforargelse - frem for at handle om det reelt mere kontroversielle ved L87, som ovennævnte ændringer i reglerne for familiesammenføring.Vi ringede til The Guardians journalist Patrick Kingsley, der har skrevet flere af de artikler, det her handler om, for at spørge ham, om smykkeloven fylder mere i debatten, end den burde.Læs hvorfor asylpolitikken er på kant med menneskerettighederne
Advertisement
Patrick Kingsley: Når en regering så højlydt fortæller, at de vil tage ejendele fra mennesker, som flygter fra krig, så er det en rystende udvikling. Det er kun naturligt, at det vil blive dækket af internationale medier, når mennesker, som bør behandles ordentligt, i stedet bliver behandlet så uværdigt.Det er klart, at det fra Danmarks perspektiv kan virke uretfærdigt, at lige præcis de får så meget opmærksomhed, når for eksempel også Schweitz og Tyskland konfiskerer værdigenstande, men bare fordi andre lande gør det, betyder det jo ikke, at Danmark også bare kan gøre det. Det gør det hverken værre eller bedre.Men denne lov indebærer jo andet end den lidt symbolske gestus om at tage værdigenstande fra asylansøgere. For eksempel at der nu kan gå tre år, før asylansøgere kan få familiesammenføring, hvilket kan stride imod menneskerettighedskonventionerne. Hvorfor ikke fokusere på det?
Ja, og det er også meget problematisk, men når man skriver en nyhedshistorie, så fokuserer man ofte på det, der er mest iøjenfaldende.Men er der ikke en risiko for at glemme de vigtige ting, når man sådan går efter det iøjnefaldende?
Jeg er enig i, at det er meget vigtigt, at Danmark gør det sværere for familier at blive samlet, men det er ikke det første land, der gør det. Det er til gengæld det første land, der på denne måde ændrer sine love for at tage folks ejendele fra flygtninge og så på den her uværdige måde. Så jo, det er vigtigt, at vi fokuserer på mulige brud på menneskerettighederne, men det er også vigtigt, at en regering så offentligt vælger at behandle flygtninge på den her måde. Og at den sådan viser sig frem, når den gør det.
Advertisement
Jeg tror, at Danmarks omdømme vil lide meget under det. I har en statsminister, som forsøger at tilbagerulle et af de største fremskridt i post-holocaust æraen ved at ignorere flygtningekonventionerne, og det er jo mærkeligt, for Danmark har altid været berømt for at være et land, som behandlede flygtninge godt. Men det er man så ved at ødelægge nu.Thumbnail screenshot af Steve Bells illustration via The Guardians twitterkonto.Mere om flygtningekrisen:Billeder af flygtninges vigtigste ejendeleDerfor er Danmarks udlændingepolitik i strid med menneskerettighederneDet de syriske flygtninge måtte efterlade på deres vej til Europa