Jihadisternes stoffer

Denne artikel er oprindeligt publiceret af VICE Alperne

Stoffer spiller en rolle i alle moderne krige. De bruges til at lindre smerter, styrke udholdenheden og til at bekæmpe udmattelse. Men de bruges også til at nedbryde hæmninger. Nazisterne dopede deres soldater med Pervitin, det amerikanske militær eksperimenterede med LSD og amfetamin, og Amnesty International har længe forsøgt at bekæmpe brugen af stoffer som kokain på børnesoldater.

I et interview med Amnesty fortalte en 14-årig børnesoldat fra Sierra Leone: "Jeg plejede at ryge meget, før vi drog i kamp. Og efter det var jeg ikke bange for noget. Det kaldes "teknisk sabotage," hvis man nægter at tage stoffer – og det bliver man slået ihjel for."

Tager man de euforiserende og stimulerende aspekter ved brug af narkotika i betragtning, er det ikke så overraskende, at terrorgrupper som Islamisk Stat også sender deres soldater i kamp under påvirkning af stoffer på trods af deres prædiken om afholdenhed.

Rüdiger Lohlker, der er professor i islamstudier ved universitetet i Wien, "er ikke overrasket over, at sådanne rusmidler tages i brug i stressende situationer. Bare tænk på historierne om snigskytter fra Libanon eller Bosnien. IS' fortolkning af Islam er ikke ligefrem "striks" på den ortodokse måde, men bruges i stedet selektivt. I dette tilfælde kan man ikke nødvendigvis klassificere stofferne som en rus, men derimod mere som et præstationsboost."

Forrige mandag beskrev den østrigske avis "Die Presse", hvor meget narkoindtaget er steget i Syrien, siden der udbrød borgerkrig. Disse rapporter omhandler primært et stof, der går under navnet Captagon. Mens den internationale koalitions luftangreb er blevet intensiveret som modreaktion på terrorangrebene i Paris, fortsætter borgerkrigen i Syrien, og der har været tegn på, at borgerkrigen delvist drives frem af en voldsom stigning af eksporten og brugen af stoffet.

Captagon er brandnavnet for en type medicin, der stammer fra fenetyllin. Det blev oprindeligt produceret i 1960'erne og havde til formål at behandle hyperaktivitet, narkolepsi og depression. I 80'erne blev det forbudt i de fleste lande gennem en FN-konvention på grund af stoffets farlige bivirkninger og høje risiko for at gøre brugerne afhængige.

Men Captagon består i høj grad af lovlige ingredienser, der er nemme at få fat i og endnu nemmere at producere.

Selvom næsten ingen har hørt om stoffet i Vesten, har Captagon været meget populært i og omkring Mellemøsten i en årrække. Den libanesiske psykiater Ramzi Hadded beskrev Captagon for Reuters som en stærk slags amfetamin: "Man bliver snakkesaglig, man sover ikke, man spiser ikke, man er energisk."

Ifølge en FN-rapport om narko og kriminalitet var Syrien allerede en indfaldsvej for den internationale narkohandel før borgerkrigen. Også for Captagon, der før årtusindskiftet primært blev fremstillet i Bulgarien såvel som i Serbien og Slovenien, før det blev smuglet gennem Tyrkiet og Syrien videre ud i de arabiske lande. Efter ruten blev for farlig, og stoffet døde ud i Europa, begyndte produktionen især at stige i Libanon.

I kølvandet på den syriske stats kollaps steg produktionen i Libanon med 90%, og bevæbnede grupper begyndte at bygge deres egne laboratorier i Syrien. Der er indtil videre ikke nogen, der har bevist, at produktionen og salget af Captagon er med til at finansiere våben for syriske modstandsgrupper, men det er formentligt ikke langt fra sandheden.

Décryptage : — Courrier des Balkans (@CdBalkans)June 5, 2015

Før i tiden blev der også produceret Captagon i Bulgarien.

Den Captagon, der anvendes i den syriske borgerkrig, er angiveligt stærkere end den oprindelige medicin, fordi den er blandet med andre amfetamin-agtige stoffer. I en BBC-reportage beskrives stoffets effekter af en Captagon-bruger som stærkere end kokain og lidt ligesom morfin: "Man stopper bare med at føle noget som helst. Det gør en helt følelsesløs." En narkoagent fra Homs i Syrien fortalte The Telegraph om stoffets stærke, smertelindrende egenskaber: "Vi tævede dem, og de mærkede slet ikke smerten. Mange af dem lo bare, mens vi gav dem det ene hårde slag efter det andet."

Siden krigen startede, har Syrien oplevet en voldsom stigning i indtaget og eksporten af amfetaminer. Det har skabt en kæmpe sortbørs i landet, der årligt genererer et overskud på flere millioner dollars. Stofferne finder vej til et betydeligt antal Captagon-brugere i Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, men derudover ender mange af stofferne med at blive brugt på landets egne slagmarker. Ikke kun af de militante grupper, men også af Assads tropper og af oprørsgrupper, der alle siges at tage stoffet, før de drager i kamp, for at overkomme krigens prøvelser og nedbryde deres modvilje mod at slå ihjel.

Der findes specifikke beretninger om IS-krigere, der har været stærkt påvirkede af Captagon og andre stoffer. Ekram Ahmet, en syrisk kurder der flygtede fra Kobane sammen med sin familie, fortalte The Mirror om IS-krigere, der "havde masser af piller med sig, som de allesammen blev ved med at tage. De lod til at blive endnu mere sindssyge af dem. De blev oprevede og ophidsede og var desperate efter at straffe selv børn for de mindste ting."

Ifølge stemmeanalytikere var den britiske terrormistænkte Jihadi John også påvirket af det amfetamin-agtige stof khat, da han henrettede gidslet David Haines.

Det er ikke kun jihadister i Syrien, der er påvirkede af stoffet, når de går i krig. Der blev fundet spor af Captagon i blodet på en terrorist, der dræbte 38 mennesker i juni i Sousse, Tunesien. Øjenvidner berettede, at han smilede og virkede glad mens han massakrerede menneskerne omkring sig.

Den østrigske avis Die Presse spekulerede endvidere i, at gerningsmændene bag angrebene i Paris også skulle have været påvirkede af stoffer – et postulat, der bakkes op af en video af terroristernes hotelværelse, der er blevet offentliggjort af The Daily Mail. Der er endnu ikke bred enighed omkring, hvorvidt de kanyler, der kan ses i videoen, virkeligt blev brugt til at tage stoffer. Men det virker sandsynligt på baggrund af de tilfælde, hvor det allerede er blevet bevist, at terrorister har taget stoffer.

Betyder det, at der er et stof, der kan gøre folk til ondskabsfulde, apatiske krigsmaskiner? Måske – men det hedder ikke Captagon. For mig og de fleste andre mennesker er det svært – eller rettere sagt umuligt – at forestille sig, hvad der kan få nogen til at torturere og dræbe andre mennesker for så til sidst at sprænge sig selv i luften. Men alligevel tror jeg, at der må findes en forklaring.

Det kan godt være, at de mennesker, der tog 130 liv i Paris samt deres egne, var høje på stoffer, men det er simpelthen ikke forklaring nok.

Captagon kan muligvis eliminere folks forbehold og hæmninger og måske endda gøre dem en lille smule mindre bange for døden. Men at forsøge at bortforklare angrebene i Paris med stofbrug er at misforstå problemet, præcis som når folk forsøger at dehumanisere dem, der frivilligt associerer sig med Islamisk Stat.

IS-terroristernes logik er ikke svær at sætte sig ind i: er du ikke for islam, så er du imod islam. Og dem, der er imod islam, er Kufr eller vantro, og de fortjener ikke at leve. Det kan være tilfældet med hvem som helst - selv muslimer. Denne logik er dog ikke udsprunget af moderne jihad.

Som Cristoph Prantner har udtalt i en kommentar til The Standard, så har jihadisternes logik en slående lighed med logikken bag den franske revolution. Selvom radikale islamister kan vælge at stræbe efter andre mål, så ser de jihad-ideologien som noget uantasteligt; en sublim sandhed der ikke han herske nogen tvivl om - præcis ligesom jakobinerne så deres ideologi under den franske revolution.

Ud fra det konkluderer Prantner, at IS-terroristernes perverterede dydighed repræsenterer "den ultimative blasfemi over for Gud" i og med, at de gør præcis det, de beskylder Vesten for: "De tager den absolutte individualisme til sine ekstremer – uden guddommelige overvejelser og uden nogen form for verdsligt mål."

Følgerne af IS' jihadistiske ideologi er blevet ofre for det samme stof som utallige disciple af andre ideologier før deres, der også byggede på såkaldte absolutte sandheder. Det samme stof, der under visse omstændigheder kan gøre nogen til massemorder uden at føle ansvar eller skyld. Det er ikke et narkotikum, der er udviklet i et laboratorium. Det er derimod et, der har sit uspring i det menneskelige intellekt. Stoffet hedder ikke Captagon – det hedder nihilisme. Mere fra VICE: Hvad siger det øgede beredskab om terrortruslen mod Danmark?

Hvad skal der til for at besejre Islamisk Stat?

Eagles of Death Metal taler ud om terrorangrebene i Paris