Pensionerede sexarbejdere fortæller om livet på den anden side
Illustration: Grace Wilson
sexarbejde

Pensionerede sexarbejdere fortæller om livet på den anden side

Vi talte med tidligere sexarbejdere om deres efterfølgende karrierer.
June 6, 2017, 8:41am

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly

Efter et årti som professionel dominatrix vidste Mistress Suze, at det var tid til at komme videre. "Jeg blev for gammel," siger hun lige ud. Selvom hendes fast kunder ikke havde noget i mod at besøge en dominatrix på 40, blev de fysiske strabadser for meget.

"Min krop kunne ikke mere," husker Mistress Suze, der i dag er 50. "Jeg fik en slem tennisalbue af at svinge med pisken gennem ti år. Så fik jeg en skulderskade." Da hun oplevede en livskrise, der ikke umiddelbart var en løsning på, valgte hun at gøre som mange nyskilte og fallerede forfattere har gjort: Hun tjekkede ind på et buddhistisk kloster.

Advertisement

"At besøge et kloster var en livslang drøm for mig," forklarer Mistress Suze. To måneder senere styrede hun klosterets køkken. Den professionelle sadist havde fundet et nyt kald i livet som kok.

Og Mistress Suze havde en fordel, som hvert professionelt køkken kunne drage nytte af – nemlig hendes evner med tovværk. Da hun blev bedt om at binde et kalkunbryst op, så køkkenchefen forbløffet til – hun havde faktisk brugt den samme teknik til at binde sine mandlige kunder hele vejen igennem sin tidligere karriere.

Ikke alle sexarbejdere kan bruge deres erfaringer fra branchen i en ny karriere, men de er alle rustet med evner, der kan være dem personligt til gavn i arbejdslivet. Det er meget få sexarbejdere, der bliver i sexindustrien gennem et helt liv, og de skifter karriere af forskellige årsager – ofte vender de dog tilbage til deres oprindelige metier ind i mellem.

"Folk stopper af forskellige grunde," forklarer Raven Bowen fra University of York. Før hun selv blev fuldtidsakademiker, arbejdede Bowen i årtier som aktivist for sexarbejdere i det vestlige Canada. "Hvis folk bliver gravide, forlader de ofte branchen øjeblikkeligt. Middelklasse-sexarbejdere har måske en plan på plads, når de træder ud – de har måske allerede et konventionelt job ved siden af."

En anden hyppig årsag er børn, der nærmer sig teenagealderen. Sexarbejdere, der holder deres arbejde skjult for familien, frygter, at deres børn (og eventuelle ondskabsfulde klassekammerater) skal finde ud af, hvad det egentlig er mor laver. I sjældne tilfælde frafalder de på grund af Pretty Woman-fantasien og slår sig ned med en tidligere kunde. Det er set før, forklarer Bowen og nævner, at kunder kan hjælpe med overgangen til et andet arbejdsliv på mange måder.

Advertisement

Mange sexarbejdere ser deres arbejde som en midlertidig overgang til et andet (mere almindeligt) arbejde og planlægger at forlade branchen, når de har sparet penge sammen til at betale for en uddannelse eller til at starte egen virksomhed.

"Nogle kvinder arbejder i et eller to år og ved allerede på forhånd, at de ikke vil fortsætte derefter, så de sparer deres penge sammen," siger Laura Watson fra English Collective of Prostitutes, en interesseorganisation for sexarbejdere.

Jeg spørger, om hvilke erhvervsgrupper de typisk går over til. "Mange går over i kosmetikbranchen, åbner neglesaloner eller noget i den retning," svarer Watson. Det, der er afgørende – hvis de arbejder i et land, hvor prostitution er ulovligt – er, at de har en ren straffeattest. Med pletter på straffeattesten kan det være svært at forlade branchen. "Vi arbejdede med en sexarbejder, der forsøgte at skaffe penge til at tage sig af sin handicappede datter," husker Watson. "Pengene var øremærkede til et særligt formål. Men så fik hun en dom og havde ikke mulighed for at komme ud af det igen. Det er derfor, det er vigtigt at afkriminalisere prostitution."

"Jeg har selv en pensionsopsparing, og en af mine kunder hjælper mig med at investere en masse penge, så jeg har til fremtiden," skriver den vestkystbaserede sexarbejder Shay i en email. "Jeg håber på at være millionær, når jeg er 45," tilføjer hun, selvom hun godt ved, det er usandsynligt. Shay tager 2.700 kr. i timen og 13.300 kr. for overnattende kunder, og hun har en klar strategi for, hvordan hun skal forlade sexindustrien. Og som enhver freelancer ved, så er det essentielt at have en god revisor. "Det er vigtigt at holde regnskab. Jeg er elendig til det. Det skal heller ikke kunne spores. Det er jeg også forfærdelig til. Skattelovgivning er kompliceret. Jeg kender en revisor, der arbejder specifikt med sexarbejdere. Hun er en engel."

Advertisement

"Ligesom alle andre mennesker skal sexarbejdere også spare op til pension, hus eller en ny karriere," forklarer Marie Thomasson, en 37-årig investeringsrådgiver fra L.A., der specialiserer sig i at hjælpe sexarbejdere med at håndtere økonomien. "En sexarbejders største aktiv er som oftest hendes krop, og det er en type aktiv, der kun falder i værdi, så hovedparten af indtjeningen kommer tidligt i karrieren. Hvis man vælger at forlade branchen eller gå på pension, så er det vigtigt at have en plan på plads. Man skal have et budget og en god opsparing." Med andre ord skal man holde hovedet koldt, mens man holder kunderne varme, siger Thomasson, og en sexarbejder med en fornuftig økonomi kan regne med at kunne gå på pension et sted mellem 35 og 40.

Hvis man venter med at gå på pension til man bliver 40, er det imidlertid vigtigt, at man passer på sit fysiske såvel som mentale helbred. Shay har en strategi for at sikre professionel succes i en verden, der ofte er præget af stor konkurrence og fysiske strabadser. "Noget, man tit overser, er helbredsaspektet," siger hun. "Igennem mine ni måneder som escort har jeg set en masse smukke, intelligente unge kvinder ødelægge deres egne liv, fordi de ikke kunne styre pengene."
Svaret? "En vigtig del af planlægningen omkring pension," forklarer hun, "handler om at tage vare på sig selv. Det betyder tandpleje, massage, spise sundt og dyrke motion. Og lade være med at drikke for meget. Det har været en stor del af min strategi, og det har forhindret mig i at falde helt igennem, når arbejdet har været svært."

Advertisement

Mange sexarbejdere glider ud af sexindustrien og ind i andre brancher som universitetsverden eller i arbejde som aktivist på vegne af sexarbejdere. "Jeg er i gang med at tage min kandidatgrad, og jeg har også fået tilbudt en ph.d.," forklarer sexarbejderen og aktivisten Laura Lee, der netop har lagt sag an mod den nordirske regering for at kriminalisere mænd, der køber sex. "Min exit-strategi er at gøre det færdigt og så holde foredrag om sexarbejde og trafficking. Jeg har stadig nogle år tilbage i branchen, men det er min plan."

Lee bekræfter, at mange af hendes kolleger har en lignende plan. "Nogle er meget strukturerede, mens de arbejder sig hen mod det økonomiske mål, de har sat. Det kan være at betale et lån af eller sørge for, at børnenes uddannelse er dækket."

Hvorvidt man er åben omkring sin tidligere profession eller ej, kan være afgørende i forhold til fremtiden. Det er en god ting at arbejde som selvstændig i den forbindelse, har Kristy Lin Billuni erfaret. "Mine fem år som sexarbejder var en positiv oplevelse," siger Billuni. "Men jeg var også klar til at komme ud af det, da jeg blev 30. Jeg har brug for, at min krop kun er min nu."

I dag bruger Billuni sin fortid som sexarbejder til at markedsføre sig selv – hun har et firma, Sexy Grammar, der tilbyder tekst- og redigeringsydelser. "Jeg har baseret hele min tilgang til det at skrive og undervise på mit arbejde i sexindustrien," siger Billuni. Som alle de andre sexarbejdere, jeg har interviewet til artiklen, siger hun, at hun har fået nogle uundværlige og meget brugbare evner igennem arbejdet.

Advertisement

"Alt, hvad jeg har lært om, hvordan man lærer folk om sex – om ikke at dømme, at give folk lov til at være dem, de er, at møde dem hvor de er i livet – det er alt sammen noget, jeg har lært ved at være prostitueret," forklarer Billuni. "At være en sexunderviser har givet mig nogle værdifulde værktøjer til, når jeg skal guide folk igennem den kreative proces."

Ikke alle sexarbejdere får den slags afslutning. For nogle er det at forlade branchen en rodet og langtrukken affære. Det er vanskeligt at undgå stigmatiseringen over for sexarbejde, og det bliver endnu sværere at finde sig til rette i et nyt job, hvis man – som mange af kvinderne – bliver afsløret som tidligere sexarbejder.

"Jeg har talt med sexarbejdere, som er blevet presset ud af deres job og tvunget ind i farligt undergrundsarbejde," siger Bowen. "Når folk finder ud af, at kvinderne har været i branchen, kan de ikke slippe af med den stigmatisering. I stedet bliver de betragtet som sociale afvigere, som man ikke kan stole på, selv om de er kvalificerede til de jobs, de har."

Tidligere sexarbejdere ser tilbage på deres tid i branchen med blandede følelser. For nogle var det vejen til at blive fri af studiegæld eller et huslån, eller til at kunne betale regningerne, når de sad stramt i det. For andre var det en positiv oplevelse, som de til gengæld voksede fra. Billuni er fortsat frustreret over, hvordan samfundet ser på sexbranchen. "Folk tror, at sexarbejde er noget, man flygter fra," siger hun. "Men for mig var det et fantastisk eventyr i min ungdom, som virkelig har formet den, jeg er, og som jeg måtte tage på mig, efterhånden som jeg blev ældre."

Ligesom Billuni ser Mistress Suz tilbage på sin tid som dominatrix med glæde, selvom hun har måttet tilpasse sig. "Som dominatrix var det altid mig, der bestemte," siger hun. "Nu er det chefen, der bestemmer, og jeg er hans lille bitch."