Jeg tog til tre fester på én nat og fandt et splittet lesbisk natteliv

I dag ser billedet helt anderledes ud. Vela er ikke længere det eneste sted, man kan gå hen, når man er en kvinde, der er til kvinder. Queer-bevægelsen har gjort sit indtog i det københavnske byliv, og udtrykket 'lesbisk bar' virker for mange queer-personer forældet og ekskluderende. En homofest hedder ikke længere en homofest, men et LGBTQ-arrangement. Festerne afspejler gæsternes forskellige identitetstilknytninger, og hvad det gør ved nattelivets opdeling, har jeg tænkt mig at undersøge nærmere.

Med kameraet om halsen og mikrofonen i lommen drog jeg lørdag den 23. september til queer-fest på Christiania, LGBTQ-fest i Kødbyen og en tur forbi Velas velkendte, tætpakkede dansegulv for at tale med gæsterne og arrangørerne bag festerne.

Bøssehuset ligger på Mælkevejen. Bygningen gemmer sig skråt bag Den Grå Hal og har en tilstødende, lille gårdhave, hvor en række farvede rispapirslamper hænger som sensommerlige guirlander i træerne. Aids-fondet fejrer deres nye hjemmeside www.våd.nu, som oplyser kvinder, der tilhører seksuelle minoriteter om sex og sundhed. Diskokuglerne glimter i Bøssehusets gamle dansehal. Et feministisk protestband står på en scene i gulddragter og synger sange om Støjberg. Man kan designe sin egen mulepose i gårdhaven, og der står soyamælk på bordene. Release-festen på Staden er frivilligt drevet, og jeg får hurtigt fat på en af de mange arrangører og en snaksaglig gæst.

Broadly: Er der nok tilbud i det københavnske natteliv til ikke-heteroseksuelle mennesker? Ronja Mannov: Både ja og nej. På den ene side er der ikke nok tilbud. Der findes for eksempel kun én lesbisk bar. Der er ikke nogen queer-barer, hvor man kan regne med, at der sker noget hver weekend. Inden for de seneste fem år er der kommet flere tilbagevendende arrangementer på queer-siden, og det synes jeg er rigtig rart. Der sker tit ting på Warehouse 9 og i Bøssehuset for eksempel.

Hvad er udfordringerne ved en queer-fest – hvad kan gå galt?
Når jeg går til fest, kan jeg godt blive rigtig overrasket, hvis der er mange heteroseksuelle cis-mænd. Jeg er vant til at gå til fester som de her, hvor der måske er 10-20 procent cis-mænd, og hvor måske kun fem procent af dem er heteroseksuelle. Cis-mænd kan bare ændre stemningen rigtig meget. Jeg føler mig helt klart bedst tilpas med at gå i byen og feste med folk, der ikke er sådan meget dude-agtige.

Hvad gør det ved en fest, at flertallet af gæsterne ikke er heteroseksuelle cis-mænd?
Det giver tryghed. Tryghed til at man kan være ude på et dansegulv uden at blive raget på eller bare det, at man kan få lov at danse med nogen, flirte med nogen, kysse med nogen, uden at være alt for bekymret for, om folk objektiviserer én.

Hvorfor er du ikke på Vela i aften?
Det er meget sjælendt, at jeg er på Vela. Jeg kan godt lide at gå til fester, hvor man kan danse, og der er jo ikke særlig meget plads på Vela. Jeg kan også ret godt lide sådan noget som det her, der har et politisk formål, og jeg ved, at folk, som har den samme politiske overbevisning som mig, kommer. Jeg behøver ikke en gang at koordinere det med mine venner, når jeg tager til fester. Jeg kan bare møde op, og så er der 20 mennesker, jeg kender. Jeg kan rigtig godt lide følelsen af at være en del af et miljø, hvor man kender folk.

Broadly: Er der nok fester til folk, der ikke er heteroseksuelle?
Laura: I vores queer-community er det jo noget, vi selv skaber. Hver gang der er nogen, der laver en fest, så er jeg meget taknemmelig over, at de gør det. Det gør mig ikke så meget, at der ikke findes kommercielle queer-klubber, som folk laver bare for at tjene penge. Tit opstår vores fester jo som arrangementer eller lanceringer eller små særlige begivenheder; en performance eller en lille klubaften for eksempel. Det, synes jeg, er en dejlig måde at feste på.

Hvorfor er du ikke på Vela i aften?
Vela er ikke rigtig mit crowd. Hele det homo-normative, lesbiske miljø siger mig ikke så meget. Det afspejler på en måde de ting ude i det heteroseksuelle samfund, som jeg ikke synes er så interessant. Jeg synes queer-crowds kan noget helt andet, som er mere mig. Hvis jeg tager på Vela er det med en kærlig selvironi. Jeg tager højst på Vela én gang om året.

Hvor stort er queer-mijøet i København?
Åh, bå. Det er jo helt umuligt at sige. Det er både stort, fordi der altid er nok til at fylde en god fest, og samtidig er det også småt, fordi alle kender hinanden, og alle har haft deres portion af kærester i miljøet.

Ved du godt, at der er homo-fest på Jolene i aften?
Ja, det har jeg godt set på Facebook. Jeg ville aldrig tage til fest på Jolene. Det interesserer mig ikke. Jeg har været i nogle dårlige situationer på Jolene med en masse cis-mænd, som har været meget sådan 'årh, interessant'-agtige. Man har bare ikke lyst til at være nogens interessante act.

Det gamle slagterlokale er stegende hedt. Dansegulvet hopper og er tætpakket med fuldskæg. Dampen fra mængden af svedende mennesker i lokalet triller ned ad væggene. Her er kvinder iført tynde cardigans, barskilte i bøjet neon og et team af tre mandlige DJ's, der spiller Madonna og Michael Jackson i skinny jeans og tætsiddende tanktoppe. Bag festen står arrangøren Maria Muhandes, der for snart syv år siden stiftede kvindefesterne 'Harem' i det gamle klubhus 'Block 66'. Maria startede initiativet, fordi hun mente, at der var brug for et lesbisk modsvar til de klubaftener, der allerede eksisterede i det københavnske natteliv, og fordi hun ønskede at skabe et safe space for homoseksuelle kvinder, der ville undgå diskrimination, når de gik i byen.

Broadly: Hvordan skaber man et safe space for lesbiske kvinder?
Maria Muhandes: Det gør man først og fremmest ved at tilbyde kvinder et venue og en klub, hvor man beskytter dem fra chikane. Det er noget, mange lesbiske kvinder oplever, hvis de tager i byen på helt almindelige steder. De fleste gange er det ikke ondt ment fra mænd. Det er nysgerrighed, men det kommer bare ud på en hel forkert måde. Hvis man adresserer det, bliver man tit set som hende den lidt aggressive, lesbiske kvinde.

Hvilke udfordringer har du som arrangør af kvindefester?
Jeg har både forsøgt at holde fester for kvinder i Kødbyen og i Studiestræde, hvor det ikke er lykkedes så godt. Det har det ikke gjort, fordi der er en kæmpe interesse fra mænds side. De synes, 'åh, det her lyder mega interessant. Der er mange kvinder'. Typisk tænker mænd, at de kommer med et åbent sind, men så snart der er alkohol og stoffer involveret, så begynder de at opføre sig på en måde, som jeg mener er uacceptabel, overfor kvinderne.

Til mange af de fester, jeg har holdt, har jeg forsøgt at lave en plan B. En liste, som man skulle skrive sig på før festen, hvis man var mand. Så mændene satte sig ind i, hvad det var for en fest, de kom til. Problemet er, at der ikke så mange venues, der lader mig køre med det. Det vil sige, at jeg er havnet i en situation, hvor jeg sindssygt gerne vil kunne tilbyde kvinder noget mere i byen, men hele tiden møder en mur. Jeg får ikke lov til at lave lister for mænd, fordi det går imod klubbernes principper.

Mangler der lesbiske venues?
Ja! Lige nu er der kun Vela, som er fast. Vi havde Lesbisk Kaffe og Chaca, men de lukkede begge to. Det er ret ærgerligt. Der er LEZ, men det er kun hver tredje-fjerde måned.

For mig virker det, som om den ældre generation ikke føler sig helt velkommen på Vela. Vela er mest for de unge. Det virker lidt off, at man sætter den ældre generation i en rubrik, der hedder: 'de vil jo helst feste om formiddagen' – øh, hallo, vi vil sgu også gerne være med til det sjove. Jeg føler mig ikke repræsenteret på Vela. Jeg føler ikke, der er plads til mig. Det er ærgerligt. Jeg ville ønske, jeg gjorde det.

Tror du, at dem der kommer på Vela, føler sig velkommen til din fest i aften?
Nej. For at være helt ærlig, så tror jeg, at de synes, det er for heteroseksuelt. Det kan jeg til dels også godt forstå. Det her sted er jo normalt en heteroseksuel bar, og så har vi én aften om måneden, hvor vi kan holde gay-fest. Derfor kan det være svært at vende denne her mentalitet om til, at i aften er det faktisk en aften for LGBT-personer.

Hvordan forstår du forholdet mellem folks politiske overbevisninger og de fester, de tager til?
For visse mennesker betyder deres seksualitet eller identitet utrolig meget. Det er ikke bare en seksualitet, men noget de kæmper for til hverdag. De er aktivister, og de arbejder for at fremme deres rettighederne. Våd.nu er, for mig, en politisk organisation, som så holder en release-fest. Der er et tydeligt politisk formål med det. Vela, på den anden side, kan man ikke se som noget politisk.

Det, jeg holder i aften, ThrowBack, er ikke et politisk event. Det er heller ikke en kvindefest. Det er en LGBTQ-fest. Det er et event, der skal give folk muligheden for at tage ud i byen og feste og have det sjovt, samtidig med at de føler, de er accepteret, og de kan være sig selv, om det så er blandt 50 procent heteroseksuelle mennesker eller ej.

Accepterer det heteroseksuelle publikum så LGBTQ-gæsterne?
Som oftest, ja. Men vi har tit måttet smide folk ud, fordi de ikke forstår det, og det gør vi stadig. Man må godt komme her og feste, fordi man synes, musikken er god, men så skal man også forstå, at det her et LGBTQ-event. Så hvis folk har lyst til at stå at kysse, så skal de have lov til at gøre det uden at blive chikaneret eller råbt ad.

Broadly: Hvorfor er du taget til denne her fest?
Rebecca: Fordi en af pigerne i gruppen er homoseksuel. Hun havde hørt om den her fest, og hun ville gerne herind og mødes med nogle veninder.

Hvorfor er det fedt at være til en LGBTQ-fest?
I aften er det virkelig god musik! Jeg er ligeglad med, om det er en homofest, eller hvad det er. Så længe folk er glade og i godt humør og opfører sig ordentligt, så er det så fint for mig.

Broadly: Ved du godt, at du er til en LGBTQ-fest?
Yasmin: Næh, det vidste jeg ikke. Det virker ikke som en homofest… altså på crowded. Men hvad er en homo-fest også, helt ærligt? Altså, det er jo bare en fest. De mennesker, der dukker op, det er jo dem, der afgør, hvad det er for en type fest. Du kan godt sige "Vi holder homofest", men det handler jo stadig om, hvad det er for nogle mennesker, der kommer til festen. Jeg mener det ikke på en negativ måde, men sådan er det jo bare.

Er du nogensinde gået i byen, hvor du bevidst er gået efter en gay-bar?
Ja, det er jeg faktisk. På homobarer er der mere tolerance overfor, hvem man er, synes jeg. Man kan være mere speciel og skør, og det er tolereret. Jeg har altid følt mig meget velkommen på homobarer.

Hvordan tror du, de homoseksuelle har det med, at der kommer så mange heteroseksuelle til deres fester?
Det ved jeg ikke. Altså, det burde ikke være noget problem. Jeg synes, det er godt, når det er blandet faktisk. At alle bare kan være det samme sted, uden at man behøver at opdele folk i forhold til deres seksualitet. Homoseksuelle er jo ikke mærkelige eller anderledes mennesker. De er jo fuldstændig ligesom os andre, eller hvad man nu siger.

Vela ligner sig selv. Baren på Vesterbro, som tidligere var et orientalsk inspireret bordel, er svøbt i røde farver. Lokalets lille række af vinduer er prydet med stedets ikoniske, asiatiske glasmosaikker, der kaster et gulligt skær ind i lokalet. Ved indgangspartiet er fire kvinder i gang med et spil bordfodbold. En af dem har endda tophue på. Selvom Velas dansegulv er på størrelse med et københavnsk kælderrum, er de få klistrede kvadratmeter, traditionen tro, tætpakket med mennesker. Vela har eksisteret i 13 år, og det er Isabel, med tilnavnet Mamma Vela, der med hård hånd og stort hjerte styrer stedet.

Broadly: Prøv at beskrive Vela.
Isabel: Vela er for mig en orientalsk perle. Jeg ser det som Aladdins lampe. Gnider man på lampen, så kommer der en god ånd ud af den. Så længe man ikke gnider på lampen, så lyser den ikke. Lige for tiden lyser den igen.

Har I et lige så stort publikum på Vela i dag, som da i startede?
Da jeg åbnede for 13 år siden, havde jeg fat i de unge og dem, der var 60 år. Jeg kan se på de sociale medier, hvor vigtigt det er, at man er på hele tiden. Men jeg gør ikke, hvad der er vigtigt, at man skal gøre. Jeg gør det, jeg føler for, på min egen måde. Dengang jeg startede med at lave kvindefester i Hal D, kom der 800 mennesker. Hvor er de 800 mennesker henne i dag?

Hvilke historier hører du oftest om Vela?
Der kører mange skrøner om Vela. 'Der er kun unge mennesker' – det passer jo ikke! Der kommer masser af kvinder mellem 35 og 45 år. Nogle af de mennesker, der kom på Vela for tre-fire år siden, holder fast i én oplevelse, de har haft her, og den bliver så til hele Vela for dem.

Er mænd velkomne?
Ja. Vi hedder jo ikke kvindebar eller kvindehuset. Vi er en lesbisk bar. Man kan ikke afvise folk, bare fordi de har et køn. Man kan afvise folk, hvis de har en attitude, der ikke passer til Vela.

Hvorfor tror du ikke, at folk fra queer-miljøet kommer på Vela?
Det er, som om nogle grupper af mennesker har tendens til at isolere sig selv i forhold til andre, og specielt queer-miljøet har rigtig mange interne historier om Vela, hvor jeg tænker, at jeg overhovedet ikke genkende det – og det er altså mig, der er ejer! Der er utrolig mange fordomme i det lesbiske miljø og i queer-miljøet. Jeg forstår det ikke altid. Har I nogensinde oplevet en uvelkommenhed her? Jeg har flere gange opfordret folk til at lave støttefester til deres queer-festivaler, også Sabaah. Jeg håber, at de vil samarbejde, for jeg synes godt om forskellighed på Vela.

Hvad er dit budskab til LGBTQ+ festmiljøet?
Jeg synes, at den allerbedste stemning kommer, når publikum er blandet. For mange kvinder et sted, så får man ondt i hovedet. Den anden vej også – for mange mænd et sted, det bliver for meget. I stedet for at have denne her store opdeling, så lad os da samle det hele. Queer og lesbiske og alle andre.

Broadly: Hvorfor er du på Vela i aften?
Asta: Jeg ville gerne her ind med en veninde, men hun ville hellere sidde i en park og drikke. Så jeg tog her ind alene. Jeg ville bare gerne her ind for at møde nye mennesker.

Hvad er vigtigt for dig, når du går i byen?
Jeg synes, det er fedest at gå i byen på Vela, fordi der ikke er alle mulige fyre. Det er ikke, fordi de prøver på alt muligt, men det er bare rart, at her er flest kvinder, synes jeg.

Kan du godt lide, hvis der er et politisk initiativ bag en fest?
Det ved jeg ikke. Det betyder nok ikke så meget. Jeg vil bare gerne møde nogle søde mennesker og have det sjovt, tror jeg.

Hvad er det fedeste, ved at være på Vela?
Det er fedt, at der ikke er mange heterofyre, der lægger an på én. Nu klæder jeg mig ret drenget, så det er ikke så tit, jeg oplever det, men det er irriterende, når det sker.

Er der nok lesbiske fester i København?
Nej, det synes jeg ikke. Der er Vela, og så er der LEZ. Jeg kunne godt tænke mig at kende til flere steder. Jeg tror, der er flere. Jeg er 19 år og har ikke været i miljøet så lang tid.

Vidste du, at der queer-fest i Bøssehuset i aften?
Nej. Hvad er det?

Broadly: Hvorfor er du på Vela i aften?
Michelle: Jeg er kommet på Vela igennem rigtig mange år, og jeg kom også på Lesbisk Kaffe. Så var der Chaca, og nu er der kun Vela tilbage. Det er det eneste sted, der er lesbisk, og det synes jeg, man skal støtte op om.

Vidste du at der i aften er queer-fest på Christiania?
Nej? Jeg er ikke på Facebook, så jeg går nok glip af en del af den slags invitationer.

Føler du, at der er plads til at være queer på Vela?
Ja, det føler jeg bestemt, at der er. Jeg har kun oplevet én gang, at der var en gruppe af mænd, der blev bedt om at gå, fordi der gik lidt zoologisk have i den. Altså, når mænd kommer og ser på lesbiske som en slags attraktion. Men på Vela kan man jo også tage sine drengevenner med ind, selvom de er cis-kønnede eller ikke er queer. Det er der også plads til.

Hvad mangler der som lesbisk, når man går i byen i København?
Der mangler flere tilbud. Det, tror jeg, at vi alle sammen føler. Vela kan jo ikke rumme alle udtryk. Jeg tror sagtens, at der ville være gæster nok til at fylde flere steder.

Føler du dig velkommen som lesbisk til queer-politiske fester?
Ja, helt bestemt. Jeg tror aldrig, jeg har været til en fest, hvor jeg har følt mig diskrimineret.