Sådan bekæmper man nynazister i den digitale tidsalder

Denne artikel er oprindeligt udgivet af BROADLY USA

Joan Donovan har brugt de sidste to år på at granske det nu lukkede online forum Stormfront for nynazister. Hjemmesiden, der så dagens lys i 1995, påstod at have 300.000 registrerede medlemmer og havde et par hundrede tusinde besøgende om måneden ifølge comScore, før den blev lukket af udbyderen for at bryde reglerne for brug.

Hun er chefforsker ved Data & Society Research Institute, og hun fortæller, at nu hvor Stormfront har fået trukket stikket, så er samtlige links til hjemmesiden døde: "Det er 20 år med hyperlinks til Stormfront, som er forsvundet." Hun tror dog ikke, at bevægelsen omkring Stormfront forsvinder – hun joker, at måske "ender det som Stormfront2017.ru" – men hun mener, at udbyderens handling er "en interessant politisk taktik til at dæmme op for racister online."

I perioden, hvor hun nærstuderede nazi-morderes yndlingsklub på nettet, loggede Donovan ofte på Stormfront flere timer af gangen hver dag. Hun "dyppede tæerne" om morgenen og tjekkede så ind igen om aftenen for at se, hvordan de forskellige diskussioner havde udviklet sig. "I tiden op til præsidentvalget blev jeg ved med at fortælle folk, 'Han vinder,'" fortæller hun. "Der var ingen, der troede på mig."

Ifølge Donovan så havde hvide racister allerede fundet deres bannerfører i Trump, længe før den store mobilisering i Charlottesville sidste måned. Første gang, Donovan husker debattrådene gløde med aktivitet, var tilbage i 2015, da Trump førte kampagne og sagde, at Mexico eksporterede voldtægtsforbrydere og kriminelle til USA.

"Der var rigtig meget aktivitet på Stormfront – folk var chokerede over, at han kunne sige det, uden at det fik konsekvenser," siger Donovan. "Folk skrev, 'Hvis jeg sagde sådan, ville jeg blive fyret. Min familie ville hade mig. Jeg kunne aldrig sige sådan noget offentligt.'" Det var øjeblikket, siger hun, at de hvide racister forstod, at Trump stod på deres side.

Og det er ikke et forhold, der er visnet siden. Trump har selvfølgelig skuffet hvide racister på mange måder, men de talte meget om den tale, han gav i forbindelse med Charlottesville, fortæller Donovan til Broadly. "De har holdt øje med, hvad han siger om dem, fordi de prøver at finde ud af, hvad hans holdning til dem er." Ifølge Donovan forstår Trump udmærket, hvad den yderste højrefløj gerne vil høre. "Jeg tror, han er blevet underrettet om, hvad der er vigtigt for folk på den yderste højrefløj. Han forstår dem, og langt hen af vejen er han enig med dem," siger hun. Hun nævner blandt andet det faktum, at Trump tidligere har delt højreorienterede memes – Hillary-billedet med Davidsstjernen, gif'en af Trump, der wrestler med CNN-logoet – som bevis.

Siden valget, og især siden Charlottesville, har den yderste højrefløj fået mere opmærksomhed, mens forskere som Donovan har forsøgt at advare offentligheden om deres taktikker i årevis. I 2017 offentliggjorde Data & Society Research Institute en undersøgelse, der viste, hvordan sociale medier var med til at popularisere falske nyhedskampagner som for eksempel pizzagate. Donovan tror ikke, at sociale medier som Facebook vil forbyde alt-right-bevægelsens adgang uden pres fra omverdenen. "De her firmaer har evnen til at sætte en grænse ved at nægte hadgruppers adgang, men det er ikke noget, man er glad for at gøre," siger hun.

Det er Jesse Daniels, der er professor ved CUNY og har forsket i hvid racisme i årevis, enig i. "Jeg synes, de seneste tiltag fra de her firmaer for at dæmme op for hadgrupper er et positivt tegn i en ellers temmelig mørk tid politisk set," siger hun. "Når man rammer én, dukker der en ny op, men det er vigtigt, at vi bliver ved."

Over årene har Daniels noteret sig, at sociale medier har været med til at sprede budskaber for grupper som Ku Klux Klan og Stormfront. "Stormfront-grundlægger Don Black og David Duke var computernørder i begyndelsen," siger hun. "Man skulle være teknørd for at være online-racist i 90'erne. Men med Facebook er det blevet let for enhver at deltage."

Daniels mener, det er en god målsætning, at marginalisere nynazisterne ved at tvinge dem ud på "the dark web". "Når det er sværere at få adgang – når man skal til at downloade en Tor-browser og finde ud af at bruge den – så vil det helt naturligt sortere nogle folk fra," siger hun.

Daniels tilføjer, at den lette adgang til Stormfront var det, der hjalp Dylann Roof (dømt for massemordet i en kirke i Charleston, South Carolina i 2015, red.) til at blive morder. Det er en opfattelse, hun deler med en undersøgelse foretaget af Southern Poverty Law Center. Efter en samtale om vold mellem sorte og hvide, søgte Roof på emnet via Google – der automatisk foreslår "black on white crime," når man skriver "black on w-" – der førte ham til debatforummet. "Internettet rekrutterede ham ikke som sådan. Han satte sig ned og søgte på emnet, og Google hjalp ham så med at finde folk, der bare ventede på at fortælle ham, 'Ja, dine antagelser er korrekte'," siger Daniels.

Efter at have brugt flere år på at afsøge de mørkeste kroge af internettet er hverken Joan Donovan eller Jesse Daniels varme fortalere for ubegrænset ytringsfrihed. De mener begge, at den abstrakte og idealistiske debat, vi fører om ytringsfriheden, mangler en forståelse for den måde racistiske bevægelser gebærder sig på nettet. "Det er let nok at sige, at alle har ret til at ytre sig frit, men når man først ser, hvad det er, folk siger i de her fora, så er det svært ikke at blive forfærdet over de endeløse opfordringer til vold og de mange voldelige memes," siger Donovan.

"Hvad de fleste ikke ved, er, at den der unuancerede opfattelse af ytringsfrihed, ikke er en opfattelse, som højesteret abonnerer på. Man har for eksempel tidligere fastslået i retten i USA, at korsafbrænding ikke kan beskyttes under retten til ytringsfrihed," tilføjer Daniels. "Spørgsmålet er derfor: Hvordan ser et brændende kors ud i den digitale tidsalder?"

Mens stemmer på venstrefløjen har argumenteret for, at vi bør revurdere "den absolutte ret til ytringsfrihed," så påpeger andre, at ethvert tiltag i retning af at begrænse ytringsfriheden bare vil styrke den nuværende administrations position, når de langer ud efter modstandere.

"Da jeg først begyndte at forske i hadgrupper, delte jeg nok de fleste moderate demokraters opfattelse af ytringsfrihed: Det er en grundlæggende rettighed, og den skal forsvares, selv når folk siger forfærdelige ting," forklarer Daniels. "I dag tror jeg, at selv den mest idealistiske fortaler for ytringsfriheden ville få sved på panden af at læse, hvad der bliver skrevet af racister online. Jeg tror, de ville blive forfærdede og sige, 'Det er der ganske enkelt ikke plads til i et oplyst samfund. Man har ikke ret til at kræve folkemord mod en bestemt etnisk gruppe. Det er ikke det, ytringsfrihed handler om.'"

Donovan fortæller, at grupper for hvide racister har fået lov til blomstre, fordi medierne længe har overholdt "en strategisk tavshed" omkring emnet. Hvis en af grupperne begik en forfærdelig forbrydelse, som offentligheden skal kende til, så ville de bryde tavsheden, men hovedreglen har altid været at tie dem ihjel, så de ikke kunne bruge omtale til at hverve nye medlemmer.

Når den yderste højrefløj fik taletid i medierne i 90'erne, så var det normalt for at udstille dem, siger Daniels. Hun husker, da medlemmer af grupper for hvide racister jævnligt optrådte i programmer som Geraldo, Sally, Oprah og The Phil Donahue Show. Engang gik et af programmerne over gevind, og Geraldo Rivera fik en på skrinet. Det gavnede hans seertal gevaldigt.

"Da jeg interviewede producerne på de programmer, fortalte de, at de betragtede deres arbejde som 'oplysningsarbejde', der hjalp med at 'belyse' emnet," siger Daniels. "Men som jeg forstår racisternes egne udtalelser, så brugte grupperne eksponeringen til at legitimere sig selv i offentligheden."

I dag har vi ikke længere brug for talkshows til at legitimere den yderste højrefløj, og vi kan heller ikke længere ignorere dem. "Jeg er meget bekymret over den udvikling, jeg ser," siger Daniels. "Bevægelsen vokser hurtigere, end den har gjort de sidste 25 år, hvor jeg har forsket i emnet… Jeg er virkelig bange for fremtiden."