FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

'Herstory' fortæller lesbiske kvinders historie på Instagram

Samfundet har for vane at ignorere lesbiske kvinder, men det forsøger den populære Instagram-profil 'Herstory' at lave om på.

San Francisco Gay Parade i 1978 (via Leslie Lohman Museum of Gay and Lesbian Art)

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af VICE UK

Den lesbiske historie er nærmest blevet usynlig. Stigmatiseringen af homoseksualitet tvang lesbiske tilbage i skabet, og deres historie røg med. Det betyder, at en hel masse mennesker – lesbiske og andre – ikke ved ret meget om de relativt få lesbiske film, bøger og TV-serier, der findes, og de kvinder, som har været med til at skabe dem.

I 2016 er der langt flere lesbiske, som er 'out and proud', men derfor kan de stadig være lige så usynlige som Ellen DeGeneres' tøjsmag. Samfundet har for vane at ignorere queer kvinder, men det forsøger den populære Instagram-profil Herstory at lave om på.

Advertisement

Se også: Et tilbageblik på queer-identitet gennem gamle pornoblade

Kontoen styres af fotoredaktøren Kelly Rakowski og deler næsten dagligt ikoniske arkivfotos. For eksempel et sort/hvid billede af et flot lesbisk par til en rettighedsdemonstration, som følges op med et pressefoto af Kristen Stewart.

Vi tog en snak med Kelly for at blive klogere på, hvorfor det er vigtigt at kende til lesbisk historie. Vi spurgte til hendes visuelle nørderi, og hvor hun finder de billeder, hun poster på Herstory.

VICE: Hej Kelly. Hvordan startede du Herstory?
Kelly Rakowski: Herstory begyndte egentlig uden de store bagtanker. Jeg surfede på nettet og faldt over et digitalt fotoarkiv, der hed Lesbian Herstory Archives, og blev vildt inspireret af billederne i deres samling. Jeg fik lyst til at dele billederne med mine venner, så jeg startede en Instagramkonto samme dag for at dele dem.

Hvorfor Instagram?
Jeg fulgte allerede en konto, der hedder Butch History (nu omdøbt til @theunsungheroines), som fokuserer på kvindelige atleter, og som bliver skrevet og researchet af Molly Schiot. Jeg kunne virkelig godt lide, hvor klart defineret den var. Jeg tænkte også, at Instagram nok var det bedste netværk til at få de historiske billeder ud til flest muligt. Det fede er jo, at man kan poste hver dag, hele dagen. Som regel starter jeg dagen med lidt research, og så poster jeg i friperioder som frokostpausen, eller når jeg venter på toget eller en ven.

Advertisement

@h_e_r_s_t_o_r_y

Hvordan administrerer du siden i det daglige? Du finder selv frem til billederne, ikke?
Jo, jeg er fotoredaktør hos et design- og arkitekturmagasin, og så er jeg tekstildesigner ved siden af. Begge dele kræver en hel del billedresearch, hvilket er min store passion. Jeg synes, at fotoarkiver er ekstremt vigtige for verden. De dokumenterer livet og de fremskridt, der sker.

Hvordan udvælger du det, der skal deles? Hvad er kriterierne?
Det vigtigste for mig er, at billedet ser godt ud og er gribende, når man ser det. Jeg prøver kun at poste billeder af lesbiske – så det vil sige ingen billeder af søde, victorianske piger, der holder i hånd. Jeg elsker billeder med et budskab, lige fra slogans på T-shirts til protestskilte. Det er vigtigt for mig at have en blanding af meget politiske billeder og billeder fra populærkulturen. Sociale medier skal ikke være alt for akademiske, så jeg prøver at holde det let og friskt. Mine yndlingsopslag lige nu er kontaktannoncerne ON OUR BACKS, som er skrevet i slutningen af 80'erne og starten af 90'erne af kvinder, som søger kærlighed men mest sex. Annoncerne er virkelig sjove og beskidte – man får virkelig en fornemmelse af, hvem der skriver annoncen, og hvad de leder efter. Jeg kunne også virkelig godt lide interviewet med Jodie Foster, 'DO YOU HAVE A STEADY BOYFRIEND?', som vi delte på siden. Det siger bare så meget om den patriarkalske verden, vi lever i, at det bare antages, at alle er heteroseksuelle. Selv hvis hun var heteroseksuel, hvorfor spørger intervieweren så om det her? Jeg elsker hendes udtryk – at hun bare stirrer helt blankt.

Advertisement

@h_e_r_s_t_o_r_y

Ha! Hvordan har responsen været? Forstår folk det?
Responsen har været overvældende positiv. Folk vil gerne se billeder, der repræsenterer dem og deres kultur. Og så er det jo altid sjovt at se gamle billeder. Man kan lære noget. Det er vigtigt at kende sin historie. Man skal vide, hvor man kommer fra og kende til de kampe, som lesbiske og bøsser har kæmpet. Kontoen er en stor hyldest til vores lesbiske formødre. Der er utroligt meget, vi kan lære fra de mennesker, som gik forrest i kampen for queer-rettigheder.

Hvad har du selv lært, siden du startede profilen?
Jeg er slet ikke ekspert i kvindestudier eller kønsstudier, så der var huller i min egen viden om lesbisk kultur. Jeg ville gerne lære mere, og siden jeg begyndte, er jeg blevet anbefalet en masse bøger, film og personer, som jeg kunne undersøge og bruge på Herstory. Jeg blev helt besat af at læse, se og lede efter skildringer af lesbiske. Og læse om lesbisk kultur. Jeg lærte også, hvor svært det er at finde billeder af lesbiske og queer kvinder, for der er mange flere billeder af homoseksuelle mænd. Det inspirerer mig til at holde den lesbiske kultur i live ved at gøre den synlig.

@h_e_r_s_t_o_r_y

Apropos at holde den i live… Har du et yndlings lesbisk ikon, som vi skal kende?
AUDRE LORDE! Jeg vil opfordre alle til at læse Zami: A New Spelling of My Name. Den er virkelig personlig og giver samtidig et indblik i en meget specifik tid i New York, og hvordan det var at være sort og lesbisk fra 1950'erne til begyndelsen af 60'erne. Der er så mange detaljer i bogen, der gør den til en rig oplevelse; snakken om deres tøj, mad, jobs, uddannelse, barer, bøger, lejligheder og kvarterer. Og de forskellige grupper af lesbiske – sorte og hvide, uptown og downtown. Det er virkelig fedt. Jeg ville ønske, det var en film.

Advertisement

Tak, Kelly.

@h_e_r_s_t_o_r_y

Mere fra VICE:

Min mands sæd og de lesbiske kvinder, der vil have den

Billeder der udfordrer fordomme om køn og race

Fire unge danskere fortæller om, hvordan det føles at springe ud