Jagtfalkens motorvejsselvmord er den ultimative fuckfinger til vores præstationskultur

Lad os starte med to minutters stilhed. #FalkeGate er over os, og en prægtig medborger har ofret sit liv for vores skyld. Så lad os sørge i stilhed og overveje, hvad vi alle kan lære af jagtfalkens modige offer:

Det er november. Det to herrer Jørgen Skovboe og Nikolaj Kirk fra programmet Nak & Æd er draget til Frankrig for at prøve kræfter med en af jagtens mest ædle og traditionsrige discipliner - falkejagten. De to ellers jagtkyndige værter har aldrig tidligere gået på jagt med falke, så derfor har de allieret sig med nogle kyndige falkonerer. Spørgsmålet er imidlertid, om Jørgen og Nikolaj har, hvad der skal til for at få en agerhøne i gryden, som DR skriver i programbeskrivelsen.

Spændingen i klippet stiger gradvist for hvert sekund, der går. Fuglen sættes på vingerne og folder sin fjerpragt ud, mens jagtselskabet holder vejret. Hurtigt står det dog klart, at falken ikke har til sinds at makke ret. I stedet for at tordne ned fra himlen for at tilintetgøre sit bytte, vælger rovfuglen at tage et andet liv. Nemlig sit eget.

Falken kredser nonchalant over i kørebanen. Her svæver den på majestætisk vis et par sekunder - fri for alle de bekymringer, som nu engang tynger den almindelige jagtfalk: studielån, image, fremtiden. Og så bliver dens bane afbrudt af en lastbil, der kommer bragende med over 100 km/timen. Jægerne kan ikke gøre andet end at se måbende til, mens tragedien bundfælder sig hos dem. "Det var en god fugl, der gik der", forsøger en enkelt sig. En anden tager sin hat af, og en tredje finder det passende at kramme.

Herefter udspiller en stærkt følelsesladet scene sig, hvor en af herrerne på andægtig vis bærer den livløse fuglekrop i fremstrakte hænder, mens en anden udbryder: "hold kæft, hvor er det synd for dig, mand".

Lidt senere, efter chokket har lagt sig, forsøger en af jægerne sig med en anden og mere højtravende betragtning:

"Det er de betingelser, vi arbejder under. Nu var han på vej op og var på toppen… Og så var han væk."

Situationen kalder da også umiddelbart på sympatierklæringer til fordel for den stolte fugl, der formentlig stadig havde været på vingerne, hvis ikke det var for sin ejermands tankeløse adfærd - man kan kun gisne om, hvilke kyniske motiver der ligger bag beslutningen om at slippe den løs få skridt fra motorvejen - men tillad mig her at komme med en indvending.

Udstråler falken ikke - på disse umiddelbart voldsomme post-mortem billeder - en påfaldende form for ro, som den ligger der i al sin skålformede elegance? Og hvad er i så fald årsagen til denne attråværdige zentilstand, som falken har opnået? Måske er det netop, at den fik det præcis, som den ville have det. Fandme om den gad at performe, bare fordi man tilfældigvis er blevet bedt om det af to danske tv-jægere. Falken gjorde oprør og betalte den ultimative pris for det. I en sidste dristig manøvre kastede den lænkerne af sig, frigjorde sig fra samfundets forventninger til, hvad en jagtfalk kan og skal, og vendte tilbage til naturen. Herfra skal der kun lyde rosende ord.

I disse omskiftelige tider, hvor arbejdspladser nedlægges og flyttes til mere konkurrencedygtige økonomier, mens fremdriftsreformer pisker vores studerende til at haste gennem uddannelser for hurtigst muligt at kunne bidrage til statskassen, så er der immervæk brug for folk - eller fugle - der stopper op og spørger sig selv og os andre om, hvad det er for et samfund, vi er på vej til at få. Hvor vigtigt er det med topkarakterer og prangende resultater, hvis det ikke er til glæde for en selv? Hvorfor lade "systemet" sætte dig i bur, når friheden kun er et enkelt bask med dine vinger væk? Det har falken med sin martyrdød nu mindet os om - og tak for det.

Mere fra VICE:

Vi spurgte 'Den Visuelle Hipster', om han stadig er visuel hipster

Jeg spiste alt til Nørrebro-mesterskabet i shawarma

Jeg sagde 'ja' til alle de klamme stoddere, der lagde an på mig på gaden