FYI.

This story is over 5 years old.

Facebook

Det her er det mest delte Facebook-opslag nogensinde

Surprise; det handler om Trump.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Tyskland

Facebook har været vores allesammens verdensomspændende sociale medie siden 2004. Det er altså 12 år siden, at de revolutionerede internettet. I dag har platformen ifølge Facebook selv 1,49 milliarder aktive brugere over hele verden hver måned – og nu har en enkelt bruger nået en ny SoMe-milepæl, idet han har kreeret det mest delte Facebook-opslag nogensinde.

Advertisement

Opslaget rundede en million likes inden for få timer, og i skrivende stund har det knap 2 millioner likes og mere end en million delinger, mens over 60.000 har kommenteret.

Der er tale om et åbent brev til præsidentkandidat, multimilliardær og populist, Donald Trump. Forfatteren er fotografen Brandon Stanton, der fotograferer folk rundt omkring i New York og lader dem fortælle en smule om deres liv. På hans side, som følges af over 17 millioner mennesker, fortæller mennesker om deres problemer, drømme og dagligdag.

Indholdet i brevet er en klar kritik af mennesket Trump. At være mod hans politik er ikke længere en politisk beslutning, men en moralsk forpligtelse, skriver Brandon. Selvom hans statement ikke indeholder nogen store, nye ideer eller tanker, identificerer Facebook-brugere over hele verden sig med det for et åbent brev relativt korte og præcise budskab.

Ud af de 1237 stemmer fra de republikanske delegerede, som er nødvendige for at blive partiets præsidentskandidat, har Trump indtil videre vundet 621 stemmer og ligger dermed langt foran sine republikanske konkurrenter Ted Cruz (395) og John Kasich (138).

Mere om Trump:

Sådan overlever du, hvis Trump smider en atombombe over Danmark

Hvad mener DFU egentligt om Donald Trump?

En forfatter har skrevet en erotisk novelle om et hatefuck mellem Donald Trump og Ted Cruz