'Der var en fremmed i mit hjem': Er deleøkonomien farlig for kvinder?

FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

'Der var en fremmed i mit hjem': Er deleøkonomien farlig for kvinder?

Kvinder og minoriteter er tilsyneladende mere udsatte i forhold til vold og diskrimination på platforme som Uber og Airbnb. Hvordan gik det så galt for deleøkonomien?

Denne artikel blev oprindelig udgivet af Broadly

Da Shadi Petosky, en 41-årig tv-producer fra Montana, forsøgte at booke en Airbnb-lejlighed i Minneapolis, informerede hun sin vært om, at hun var transkønnet. "Jeg vil ikke ende et sted, hvor en snævertsynet idiot slår mig eller skaber en dårlig situation, så jeg siger altid, at jeg er trans."

Selvom Petosky har oplevet transfobi tidligere i sit liv, var hun uforberedt på det svar hun fik. "Jeg sætter pris på din ærlighed," skrev den potentielle vært. "Jeg er nødt til at sige ellers tak. Jeg har en 13-årig dreng, der er i puberteten. Jeg ville ikke have, at han skal føle sig utryg i sit eget hjem."

Advertisement

"Jeg tror, at det, der virkelig gik mig på, var, at hun sagde, at jeg ikke måtte bo der på grund af hendes barn," forklarede Petosky. "Tanken om, at transkønnede på en eller anden måde er farlige for børn gjorde virkelig ondt."

Som en transkvinde, der rejser alene, er Petosky nødt til at tænke mere på sin personlige sikkerhed end de fleste, der lejer en Airbnb. "Jeg er sårbar overfor den seksuelle vold, alle kvinder potentielt står overfor, når de rejser alene. Men samtidig er det, som om mændenes regler også gælder for os, ligesom kvindernes gør. Jeg tror, mange marginaliserede mennesker har det sådan. Man oplever en del offergørelse og vold, men ofte bliver tingene fordrejet, så du kommer til at fremstå som gerningsmanden."

Det var nat, og der var en fremmed i mit hjem. Jeg følte, jeg var tvunget til at give ham ekstra penge.

Efter Petosky havde tweetet om sin oplevelse, udelukkede Airbnb den pågældende vært, over et år efter begivenheden havde fundet sted. Som en del af en ny indsats for at udrydde det, som kaldes "ubevidst partiskhed" fra hjemmesiden, har de også hyret verdens første mangfoldighedsleder.

"Vi har nultolerance overfor diskrimination, og når vi bliver gjort opmærksom på det, reagerer vi," fortalte en Airbnb-talsmand til Broadly og påpegede, at de har workshops for kvindelige brugere og ekstra undervisning for ansatte og værter. Selvom det er svært at påstå, at Petosky ikke oplevede bevidst diskrimination, har Airbnb også startet en fortsat intern evaluering af, hvordan man eliminerer ubevidst forskelsbehandling.

Advertisement

Hvis du er kvinde eller tilhører en minoritetsgruppe – sort, homo, latin, muslim, trans – er der tit ikke plads til dig indenfor den såkaldte deleøkonomi. Springer du ind i en Uber (eller tør du selv at køre en), kan du ende med at blive seksuelt krænket. Tænker du, at det er mere sikkert at rejse i flok? Ikke hvis I bliver overfaldet i en UberPool. Airbnb-brugere er også blevet voldtaget og tilbageholdt mod deres vilje. Inviter en Handy-rengøringshjælp hjem til dig, og du kan ende med at blive afpresset.

27-årige Zoe* hyrede en Handy-rengøringshjælp via appen sidste år. "Han kom for sent, var virkelig aggressiv fra starten og sagde, at jeg ikke kunne bo sådan [så rodet], og blev vred, da jeg bad ham gøre rent i gangen. Jeg var lidt bange, så jeg gik min vej og håbede, at han ville være væk, når jeg kom tilbage, men han blev alt for længe og ignorerede mine gentagne forslag om, at han skulle smutte. "Det var nat, og der var en fremmed i mit hjem. Jeg følte, jeg var tvunget til at give ham ekstra penge."

"Vi har forpligtet os til at gå op i både vores kunders og de professionelles sikkerhed, og vi tolerer ikke den slags opførsel fra nogen, der bruger platformen. Når vi bliver informeret om et sjældent tilfælde, hvor noget går galt, reagerer Handy hurtigt, fintfølende og effektivt," skrev en repræsentant for Handy til os. "Vi udelukker kunder og/eller professionelle fra platformen, hvis vi hører om den slags, og vi ville have udvist den professionelle i dette tilfælde."

Advertisement

Deleøkonomiens essens er tanken om, at det offentlige rum er et sikkert sted, hvor personer kan åbne deres hjem op for fremmede og høste de financielle og kulturelle frugter. Airbnbs programerklæring taler om at "vende tilbage til et sted, hvor alle føler sig hjemme." Den taler også om huset "ligesom et rum." Men for kvinder og marginaliserede grupper verden over er huse mere end bare rum: De er tilflugtssteder eller fristeder fra en verden, hvor det offentlige rum forbliver farligt og anfægtet territorium.

Dr. Fiona Vera-Gray fra Durham Universitet i England har studeret seksuelle krænkelser af kvinder i offentligheden. "Når det kommer til det offentlige rum, er kvinder tvunget til at moderere deres behov for frihed og sikkerhed. For at føle sig sikre må de begrænse deres frihed, om det så er ikke at gå alene på gaden sent om aftenen eller ikke bruge Airbnb, fordi du er en enlig kvinde, og du ikke mener, det er sikkert."

Billede af Gillian van Niekerk via Stocksy

"Har du hørt hypotesen om den fair verden?" tilføjer hun. "Det er tanken om, at hvis alle forenede sig og delte, ville det være til fordel for alle. Verden er i bund og grund retfærdig. Så hvis du er en mand, som er vokset op med at se verden som et sikkert og fair sted, et sted hvor folk kan bevæge sig og interagere frit, så vil du have den holdning. Hvis man nogensinde har oplevet strukturel ulighed, ved man selvfølgelig, at vi lever i en kultur, hvor du bliver straffet og victim-blamet, hvis du agerer, som om du tror, verden er et sikkert sted, og den ikke er det."

Advertisement

Hvis du er en kvinde, der prøver at tjene penge i deleøkonomien, kan du opleve, at mænd optager al pladsen – selv i din egen lejlighed. "Efter jeg havde været vært for over hundrede gæster," fortæller tidligere Airbnb-vært Erika Karnes til Broadly, "holdt jeg op med at leje ud til single mænd. Det var bare for ubehageligt."

"Mænd tog uden tvivl muligheden for at 'udfylde' pladsen. De pakkede deres ting ud i min stue, lagde øl i køleskabet, puttede deres toiletting ind i mit medicinskab. De gennemgik endda mine ejendele og bøger og fandt ting frem i min musiksamling. Især sammenlignet med kvinder. De spredte deres ejendele, energi – ja, selv kroppe – rundt i hele lejligheden."

Selv om nogle af de tidlige grundlæggere af deleøkonomien var kvinder (Leah Busque grundlagde TaskRabbit, Adora Cheung var med til at grundlægge rengøringsplatformen Homejoy, og Robin Chase var med-grundlægger af ZipCar), forbliver kvinder og minoritetsgrupper udelukket fra den omfattende vinding, der er at hente i deleøkonomien. Ingen af de største spillere, såsom Uber, Airbnb eller Handy blev grundlagt eller ledes af kvinder.

Det er et job, man kan få til at passe rundt om sine børn, hvorimod at køre Uber ikke passer så godt sammen med de huslige forpligtelser.

Industrien er desuden plaget af drengerøvsopførsel, som normalt kun kædes sammen med karaktererne i tv-komedien Silicon Valley: En ledende ansat hos Uber foreslog, at de fandt noget smuds fra en kvindelig journalists privatliv, fordi hun var kritisk overfor firmaet (han undskyldte senere), mens Airbnb står anklaget for at trampe på de lokale love ustraffet. I 2014 måtte Uber Frankrig undskylde efter at have kørt en kampagne, der lovede mænd gratis ture med "en ufatteligt lækker dame" som chauffør.

Advertisement

Mænd er både generalerne og fodsoldaterne i deleøkonomien, mens kvinder bogstaveligt talt er deres væbnere. Mens Uber-chauffører langt overvejende er mandlige og i gennemsnit modtager over 120 kroner i timen, modtager de arbejdende på den kvindeligt dominerede Handy-app mindre for hårdere arbejde, der involverer alt fra tøjvask til gulvvask.

Da vi bad om en kommentar, sagde en talsperson for Handy, at rengøringshjælpen i gennemsnit tjente over 110 kroner i timen. "Mere end 80% af kunderne og mere end 90% af de professionelle, der bruger platformen, er kvinder – hvilket gør Handy til den mest kvindedrevne platform på nettet."

Tidligere Harvard-professor Juliet Schor er specialiset i den kønsbetonede økonomi omkring arbejde. "Jeg oplever, at der er en række platforme, der hovedsageligt hører til det ene køn (Etsy), nogle, der er blandede (Airbnb), og nogle, der er skæve (Uber, Lyft)," fortæller hun mig over telefonen. "Den dag i dag vil jeg sige, at deleøkonomiens platforme har tendens til at kopiere kønsfordelingen på det større arbejdsmarked og fordelingen af arbejdet, herunder arbejde udført udenfor markedet. Når det kommer til race, er de i begyndelsen mere 'hvide' end det større arbejdsmarked, men efterhånden som de vokser, begynder de at reproducere det mere. Vi har fundet ud af, at på de mere indbringende platforme er arbejdsstyrken hvidere. Når man går ned på de sider, der betaler mindre, bliver det mere racemæssigt mangfoldigt."

Advertisement

Ligesom Handy er Etsy en platform, hvor hovedparten af de arbejdende er kvinder. Men selvom 86% af sælgerne er kvinder, er det kun 30%, der tjener nok fra hjemmesiden til, at det er deres eneste indkomst – de fleste supplerer deres Etsy-indkomst med andre former for indtjening. Ifølge hjemmesidens egen statistik er størstedelen (56%) af de kvindelige arbejdere uddannet på universitetet. Så hvorfor er de så overkvalificerede og underbetalte?

Dr. Clare Chambers fra Oxford Universitet mener at Etsy-tallene afspejler samfundets generelle mangel på anerkendelse af kvinders arbejde. "Hvis du ser på den traditionelle økonomi, har kvinders arbejde en tendens til at blive betalt dårligere end arbejde udført af mænd: Så skraldemænd er bedre betalt end børnehavepædagoger for eksempel. Det er sikkert langt hen ad vejen det, der foregår i forhold til Etsy, hvor den tid kvinderne bruger på at lave deres produkter ordentligt ikke bliver værdsat, og de i stedet sælger deres produkter til markedspriser."

Hun forklarer, at det huslige ansvar, mange kvinder står med betyder, at det er mere sandsynligt, at de tager imod et flexjob, der er dårligt betalt. "Det er ikke kun på Etsy-modellen, men alle de jeg-sælger-til-mine-venner-platforme som Herbalife og den slags. Det er et job, man kan få til at passe rundt om sine børn, hvorimod at køre Uber ikke passer så godt sammen med de huslige forpligtelser."

Advertisement

Det er ikke så moderne at gå ind for bureaukrati og regler, men lige løn for lige arbejde… og antidiskriminationslovgivning var resultaterne af årevis kamp.

Selvom retorikken, der understøtter deleøkonomien, taler om inklusion og fællesskab, skal man kun kradse lidt i overfladen for at komme ind i en verden, der er baseret på en af de mest maskuline politiske teorier: Neoliberalisme. Forfatteren bagWhat's Yours Is Mine,Tom Slee, taler for en større regulering af deleøkonomien og argumenterer for at ved at fjerne ledelse og bureaukrati, gør man faktisk situationen mere usikker og farlig for kvinder og minoriteter.

"Det er ikke så moderne at gå ind for bureaukrati og regler, men lige løn for lige arbejde, lovgivning om mindsteløn, ansættelsesstandarder, der forhindrer arbejdsgiverne i at fyre folk, som de vil, og antidiskriminationslovgivning var resultaterne af årelang kamp fra feminister, fagforeningsfolk og antiracistiske grupper," siger han. "Jeg synes ikke, de skal smides væk, bare fordi en ny app har et bedømmelsessystem."

Ulemperne ved en deleøkonomi påvirker ikke kun kundernes sikkerhed – det påvirker også de involverede arbejdere. Palak Shah fra National Domestic Workers Alliance siger, at et bedømmelsessystem "kan føre til, at arbejdere gennemfører et job, selvom de ikke føler sig sikre af frygt for at modtage en dårlig anmeldelse og dermed mindre arbejde." Selvom deleøkonomiske platforme som Handy ikke kan klandres for den jobusikkerhed, der historisk set rammer arbejdere, "benytter de store online firmaer de lovmæssige uklarheder til at udnytte arbejdere og maksimere profit, hvilket kan ses i de fortsatte sager, der kritiserer arbejderklassifikationen indenfor den online økonomi."

Advertisement

En Uber-chauffør i Bogota, Colombia. Foto via Wikimedia Commons

Hvis ikke man er ikke er direkte ansat af firmaer som Handy eller Uber, har man sjældent ret til de fordele, man normalt har på en arbejdsplads såsom sygedagpenge eller barsel. Begge dele rammer kvinder hårdest.

Samtidig undgår de tekniske selskaber at lave de ændringer, der kunne gøre det sikrere for kvinder. Tom Slee peger på, at en helt indlysende løsning – at installere kameraer i alle Ubere – er blevet ignoreret af firmaet. "De modsætter sig ændringen, fordi det ville koste penge for nye chauffører: Et meget tydeligt bevis på, at kvinders sikkerhed kommer i anden række for selskabet." Uber har også afvist en anden mulig løsning ved at give kvinder muligheden for at bede om kvindelige chauffører, ligesom man kan gennem det franske selskab BlaBlaCar.

De fleste af selskaberne besvarer kritikken ved at påstå, at det ikke er deres software eller service, der er racistisk, sexistisk eller transfobisk – det er samfundet, der er det. Men som Slee slår fast; "Hvis du er et firma, der er lige så meget værd som General Motors (Uber) eller Marriott Hotels (Airbnb), så har du et ansvar, og det ansvar er blandt andet at sørge for, at der ikke findes diskrimination på platformen." Han fremhæver en undersøgelse fra ProPublica fra maj 2016, der viser, at deres algoritmer er i stand til at diskriminere. "Algoritmer baseret på sammenhænge, der normalt forekommer, risikerer at efterligne eksisterende opførsel."

Advertisement

Selve strukturen i de firmaer, der beskæftiger sig med deleøkonomi, skaber et manglende incitament for at gøre noget ved diskrimination. "Deres model har to komponenter: Et er at tage en del af hver transaktion for at tjene penge. Det andet komponent er at undgå at stå med ansvaret: Platformene bliver ved med at holde fast i, at de ikke er ansvarlige, når tingene går galt."

Selvom selskaberne normalt er hurtige til at svare, når sager rammer medierne, er det en fordel for deres forretningsmodel at have fløjshandskerne på, når de beskæftiger sig med sikkerhed og rettigheder på arbejdet.

"Airbnb har sagt, at de tager racisme meget seriøst, men det ser ikke ud til, at virksomheden har nogen anelse om, hvordan de skal løse problemet på en måde, der ikke forstyrrer forretningsmodellen, som er afhængig af, at det er så nemt som muligt for værter at blive en del af platformen og så nemt som muligt at finde et sted at bo for gæsterne."

Minoriteter har størst sandsynlighed for at opleve diskrimination, om det så er Airbnb-værten, der afviser en transpersons booking, eller en handikappet person, som nægtes service af en Uber-chauffør. Efter naboerne ringede til politiet, da 27-årige Stefan Grant havde checket ind i en Airbnb, besluttede han og hans partner Ronnia Cherry på 30 sif for at stifte Noirbnb sammen for at skabe et alternativ. "Det gik op for os, at der var mangel på sikkerhed og tryghed for sorte rejsende. Vi besluttede os for at træde til og selv udfylde det tomrum," siger han.

"Når de firmaer, der spiller en vigtig rolle i deleøkonomien rent faktisk lytter til sorte og forstår de forskellige perspektiver, vil det helt sikkert begrænse diskrimination. Det er en balance mellem samfundet og teknologien. Mennesker skaber teknologi, men der er behov for større mangfoldighed, når det kommer til skaberne af den teknologi."

Dr. Vera-Gray er enige i at løsningen ikke består i at lappe eksisterende algoritmer eller udpege højt betalte ledere med ordet 'mangfoldighed' i deres jobtitel. I stedet er vi nødt til at fuldkommen gentænke det verdenssyn, der er fundamentet for disse apps. "Teknologien er ikke nødvendigvis problemet. Det er den attitude, der ligger bag den. Vi skal tage et skridt tilbage og ændre de praksisser, der skaber manglen på sikkerhed i den teknologi.

"I stedet for bare at installere en 'anmeld overgreb'-knap, bør vi investere penge i forebyggelsesinitiativer, som forhindrer, at mænd kan bruge teknologien på voldelige eller undertrykkende måder."

* Navne er blevet ændret

Læs mere på VICE:

Deleøkonomien vokser eksplosivt

"Jeg har ikke hørt om nogen, der betaler skat" - på tur med to Uber-chauffører i København

Hævnporno og mandebarsel: Her er de største diskriminationsproblemer