Vi penetrerede den hemmelige verden af bittesmå telefoner, som du kan proppe op i røven
Stuff

Vi penetrerede den hemmelige verden af bittesmå telefoner, som du kan proppe op i røven

Mini-telefonerne er populære i fængslet, fordi de gør mindre ondt at skjule end de moderne smartphones.
April 18, 2016, 5:00am

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

I starten af 00'erne prøvede teleindustrien at lave mobiltelefoner, der var så små som overhovedet muligt. I 10'erne blev smartphones solgt på, hvor store deres skærme var. Og nu, i 2016, vender trenden måske endnu engang: Apples nyeste smartphone-model, iPhone SE, har en forholdsvist diminutiv skærm på kun 10 centimeter. Men Apple har et stykke vej igen, før de kan måle sig med Zanco Fly.

Advertisement

Med en skærm på kun 1,6 centimeter er Fly'en åbenbart verdens mindste mobiltelefon. Det er ikke den eneste nano-telefon, der findes, men de fremstilles alle sammen af firmaer, som du nok aldrig har hørt om, og de er ikke til at finde hos de store elektronikforhandlere. Du kan til gengæld være heldig at finde en i rodekassen blandt Nokia 3210-opladere og andet skrammel i din lokale, lyssky biks, der også jailbreaker for en slik. Du kan også fint købe en på Amazon eller eBay, hvor de koster omkring 280 kroner.

Men hvorfor skulle jeg så det, tænker du måske. Tjaeh, for det første kan den stå på standby i tre dage, hvilket er ret fedt. For det andet er den væsentligt lettere at stoppe op i anus end en Samsung Galaxy Note 4.

Ja: hvis du ikke allerede havde gættet det, så passer de her telefoner perfekt i indsattes endtarme.

Hvis du synes. det lyder lidt overdrevet, (en læbestift er jo trods alt cirka samme størrelse, men derfor ser man ikke artikler om, at folk går rundt og stopper dem op i sig selv), så se bare, hvordan nogle af de her telefoner sælges. Der er eksempelvis mange, der siges at være af 100 procent plastik, eller sælges under sloganet "beat the BOSS", hvilket altså vil sige, at de ikke kan opfanges, selvom du får dine kropsåbninger skannet.

Anmeldelser skrevet af Amazon-kunder om diverse buttplug-telefoner strækker sig fra det subtile til det meget direkte. En anmelder skriver, at telefonen er "meget lille og nem/smertefri at skjule", men vedkommende er bekymret for, at mobilen ikke er af 100 procent plastik, og derfor ikke nødvendigvis vil kunne besejre skanneren. Han giver telefonen en enkelt stjerne, "da jeg forestiller mig, at de fleste nok gerne vil have fingrene i sådan en telefon af helt særlige årsager."

En anden bruger, Sean, er mere ligefrem. I en fem-stjernet anmeldelse, som 23 andre har vurderet som "hjælpsom", bemærker han: "Ingen anal-problemer!!! Gjorde slet ikke nas i nummeren, tak guys :)"

Læs også: Min jagt på at forstå hvorfor jeg som heteromand er bange for anale glæder

Lignende telefoner var også i nyhederne tilbage i 2013, da mobiler, der lignede BMW nøgleringe, kom frem. De telefoner var også lavet primært af plastik og formet i en praktisk pillelignende facon. De telefoner er nu gjort ulovlige i Storbrittanien af copyright årsager, men telefoner i fængslet er fortsat et stort problem i England. I januar kom det frem, at der var blevet beslaglagt et rekordhøjt antal mobiltelefoner i England og Wales: næsten 10.000 telefoner eller SIM-kort var blevet beslaglagt på 12 måneder, hvilket oversteg beslaglæggelse af narkotika.

"Der er telefoner overalt," siger den tidligere indsatte Carl Cattermole, hvis overlevelsesguide til fængslet på prisonism.co.uk giver et fantastisk indblik i livet bag tremmer. "De ansatte tager dem med ind; ellers kan man købe dem af andre indsatte ved at gøre dem en tjeneste eller give dem noget; ellers ringer man til nogen udenfor og betaler i kontanter via en mellemmand. Folk bruger dem som regel i deres celler, mens der er nogen, der holder udkig, men det er nået dertil, hvor folk bare bruger dem i fitnesscentrets omklædningsrum, præcis som man ville gøre udenfor murene."

Advertisement

Carl tilføjer, at man bliver korpsvisiteret ret omhyggeligt på vej ind i fængslet, så røvtelefoner er måske ikke det mest praktiske, når man er på vej ind. Der findes dog et væld af andre måder at få ting ind i et fængsel på. Man kan eksempelvis bare smide ting over muren. Men uanset hvordan du får fat i en telefon, så gælder det om at gemme dem, når først de er inde i fængslet.

Sidste sommer var der eksempelvis en fyr, som skulle ind og afsone en dom på 16 måneder for svindel, der blev taget med en telefon og en oplader oppe i røven. I februar var der en tredobbelt morder i det topsikrede fængsel i New South Wales, der sultestrejkede i 12 dage i et forsøg på ikke at skide en telefon ud, der var blevet opfanget af en BOSS-skanner (telefonen kom endelig ud d. 25 februar). Året før blev fire telefoner, fire SIM-kort og fire opladere fundet oppe i numsen på en mand, der var på vej i fængsel i Manchester. Derudover er der André Silva, hvis rektum var et sandt overflødighedshorn af smuglergods eller nærmere bestemt: "to mobiltelefoner, to batterier, en bidetang, to bor, otte dele af en nedstryger, fem søm og tre SIM-kort".

Det er selvfølgelig bare de telefoner, der er blevet fundet, og det er nok her, de billige, 280-kroners analtelefoner kommer på banen; de er ikke bare svære at opfange for skanneren, de er også hurtige og nemme at skjule. Selvfølgelig er det muligt at klemme forholdsvist store ting op i røven, ellers ville fisting ikke være så populært, men det er nok mere behageligt at vælge en telefon, der er så lille som mulig. "Ting som iPhones er sjældne i fængslet," siger Cattermole. "De fleste telefoner ryger op i et røvhul før eller siden, så fuck en iPhone 6 Plus, eller, altså, lade være med det. Man ville ligne SvampeBob Firkant: et rektangel med arme og ben. Med det sagt, så kendte jeg en dværg, der plomberede sig med en Blackberry."

Advertisement

Og ja, på en måde er det vildt underholdende at forestille sig en eller anden gut, der gør sit bedste for ikke at skide den seneste Samsung ud. Men hvis der var nogen, der fortalte dig, at du ikke længere kunne tale med dine nærmeste, når du havde lyst, så ville du nok gøre det samme. Jesus - hvis man overvejer den panik, der rammer de fleste af os, når vores batteriniveau dykker under 30 procent, ville vi nok allerede begynde at overveje glidecremen, hvis vi var tvunget til at undvære Facebook i 24 timer. "Jeg tror, at det er noget, man ikke forstår, hvis man ikke har været i fængsel," siger Carl. "Det er den følelsesmæssige adskillelse. Jeg ville finde en måde at stoppe en hel telefonboks op i røven, hvis det betød, at jeg kunne holde kontakten til mine nærmeste."

Noget af telefonbruget er sikkert ganske uskyldigt - der var to indsatte i Birmingham, der sidste år blev idømt ni ekstra måneder for at filme en rap-video, mens de sad inde - men det ville være naivt at tro, at de ikke også bliver brugt til skumle ærinder. "Som man kunne forvente, bruger folk det også til at organisere kriminalitet uden for murene" siger Carl. "Ligesom El Chapo stadig styrede verdens største narkokartel fra sin fængselscelle, bruger Karsten fra Holbæk måske en mobiltelefon til at styre, at hans venner gør, hvad end de nu gør."

Det sidste store spørgsmål er, om røvtelefoner overhovedet virker, som de skal. Det skal jeg naturligvis finde ud af, og derfor starter jeg med at købe en på Amazon. Det næste logiske skridt ville være en teste apparatet på mig selv, men jeg har ikke haft noget bemærkelsesværdigt oppe i røvhullet i næsten et årti, og det kommer ikke til at ændre sig nu. I stedet tager jeg i supermarkedet

Advertisement

Som du kan se her, passer den snildt i en chokoladedonut:

Og hvad så med hul-testen? Nede i supermarkedet spurgte jeg, hvad "det tætteste, man kunne komme på en menneskenumse, var", men det kunne de ikke hjælpe mig med, så jeg måtte nøjes med en kylling. Ind med telefonen.

Jeg kan med glæde fortælle, at telefonen stadig virkede næste morgen selv efter at have tilbragt natten inde i kyllingen.

Men bliver de her telefoner specifikt fremstillet til analopbevaring?

Jeg prøvede at få fat på det firma, der havde fremstillet min telefon, men det var sværere, end man måske lige skulle tro. Min model, Zanco Fly telefonen, fremstilles åbenbart af Zini Mobiles Ltd, der blev stiftet i Storbritannien i 2013, men gik ned i sommers. Selskabet havde stadig en adresse, der øjensyneligt tilhørte dirketøren, der stadig lod til at sælge telefonen gennem onlineportalen Alibaba (minimumsbestilling: 3.000). Zini står derimod registreret som et britisk firma, hvis påståede årlige indtægter overstiger 660 mio. kroner. Andre onlinekilder påstår, at Zini har, eller har haft, over 300 ansatte.

Til sidst lykkedes det mig at få fat i Adam, der begyndte at sælge telefonerne på eBay og derefter startede hjemmesiden smallestmobilephones.co.uk. Han har handlet med Zini og understreger hurtigt, at "der ikke står noget om fængsler eller noget om røvhuller" på hans egen hjemmeside. Men er han klar over, hvordan telefonerne bliver brugt?

Advertisement

"Det siger vi ikke noget til nogen om," fortæller han mig. "Hvis det er det, de har lyst til, så kan de bare gøre det, men vi har aldrig testet telefonerne for at se, om de kan opfanges på de der skannere; der er nogle af dem, der er lavet overvejende af plastik, men de vil ikke være 100 procent plastik - de vil stadig have en printplade."

Matt er overraskende ærlig omkring kvaliteten af nogle af telefonerne og anbefaler desuden, at man udviser forsigtigheden på røv-fronten:

"Mate," griner han. "Hvis der var nogen, der ringede mig op og sagde, 'jeg stikker en af de her op i røven,' så jeg ville jeg sige, at de skulle lade være. Jeg har hørt om folk, der har haft nogle af de her små telefoner til opladning, hvor de så er eksploderet." For at berolige tilføjer han: "Men det er ikke en særlig stor eksplosion."

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal fortælle Adam, at jeg i hele mit liv har prøvet at undgå enhver form for eksplosion, stor eller ej, i anus. Det har ikke været svært. Med det sagt, så beholder jeg nok min røvtelefon: jeg downloadede i sin tid en masse ulovligt musik, og man kan sgu aldrig vide, hvornår fælden klapper.

Mere af samme skuffe:

Verdens første vaginale højtaler stimulerer dit ufødte barn

Ting du bør vide, hvis du skal i fængsel i Danmark

Den brune død: En historisk gennemgang af brugen af afføring som våben