Det særlige ved en tatovering er, at den varer hele livet. Medmindre du er villig til at ofre penge og smerte på at få fjernet den blækklat, du fik lavet i fuldskab, og som alligevel bare bliver erstattet af et halvgrimt ar, så er der ingen vej udenom: Du tager den med dig i graven.
En tatovering kan derfor let blive et varigt minde om en tid, en tilstand, et øjeblik eller en person, der betød noget særligt for dig på et tidspunkt. Men desværre er det jo sådan med kærlighedsforhold, at de ikke kommer med den samme livsgaranti som førnævnte kropsudsmykning. Netop den påmindelse går mange af os rundt med under tøjet, hvor der gemmer sig motiver og navne, som minder os om forhold, der for længst er forbi. Her er en håndfuld af den slags tatoveringer – og historierne bag.
Videos by VICE
Henry
Jeg var i London med min daværende kæreste. Vi gik og snakkede om at få en tattoo sammen. Så foreslog hun, at det skulle være nu. Jeg syntes, det var en dårlig idé og mente, at vi skulle tænke det igennem. Men hun blev virkelig ked af det og begyndte at græde, så på trods af, at noget i mig sagde “don’t do it,” så gjorde jeg det. Vi følte os meget romantiske i øjeblikket, og lige på det tidspunkt føltes det rigtigt. Jeg var 18 år gammel. Alligevel husker jeg, selvom det er fem år siden, at jeg lå om natten og tænkte, at det var dumt, og nu kunne jeg aldrig gå fra hende. Jeg havde fået hendes navn på mit bryst, så nu var det for evigt. Jeg tror, at tatoveringen var med til at få det hele til at gå ned ad bakke. Vi begyndte at få problemer, som vi ikke tidligere havde haft før, men vi var nødt til at lade som om, at alt var i den skønneste orden, fordi vi havde hinandens navne tatoveret på kroppen. Vi slog op et år efter, jeg havde fået tatoveringen.
Vi er ikke venner i dag, men vi kan sagtens hilse på hinanden og snakke sammen. Min nuværende kæreste er ligeglad med, at jeg har en anden piges navn stående på brystet. Hun vil hellere have, at jeg bruger pengene på en rejse med hende end at få den tatoveret over.
Jeg tænker ikke selv over den længere. Det er godt nok et mærke fra min fortid, men den får mig til at huske på, at selvom man ofte har lyst til at snakke grimt om sin ekskæreste, så skal man huske, at det er en person, der har betydet meget for én. En person, som du har elsket. Så på den måde sætter min tatovering det hele lidt i perspektiv. Til gengæld er det mega pinligt, når jeg er i sommerhus med min nye svigerfamilie. Når jeg tager trøjen af, og det ikke er deres datters navn, der står på mit bryst, så skammer jeg mig.
Læs også: Her er de tatoveringer, som danske tatovører er mest trætte af at lave
Kasper
Jeg var håbløst forelsket, og det var det eneste rigtige – selvfølgelig skulle jeg have tatoveret hendes navn i et hjerte. På det tidspunkt havde vi været kærester i en måneds tid. Efter jeg havde fået tussen, gik det bare ned af bakke. Vi var uvenner, og en dag kom jeg hjem til en totalt tom lejlighed – bare ét år efter, jeg havde fået hendes navn foreviget på min krop. Så stod jeg der med vores lille, nye hundehvalp. Halvanden time efter hun havde rømmet lejligheden, havde jeg fået tusset hendes navn over med to pistoler. Jeg var så gal, og synet af hendes navn på min krop var ubærlig. Når jeg tænker over det, så synes jeg faktisk, at tatoveringen er ret fed. Man kan lige ane hendes navn bag pistolerne. På det andet ben har jeg bibeholdt hjertet med bogstaverne “Kav” i. Vi har ingen kontakt til hinanden længere.
Johanne
Vi skulle havde været til Distortion, men da vi mødtes, kunne jeg mærke, at han var lidt ked af det. Så vi valgte at tage på bar i stedet for. Efter et par øl foreslog han, at vi skulle have en kæreste-tattoo – jeg var frisk. Vi følte os mega spontane. Euforiske og glade tog vi en taxa til den første den bedste tatovør på Istedgade og stillede os i køen med alle de andre fulde mennesker, der havde fået samme geniale idé. Jeg fortryder det ikke. I starten forbandt jeg den med ham, men nu er det for mig bare et lille hjerte, som jeg synes er meget sødt. Vi nåede at være sammen i to år, men vi snakker ikke sammen mere, så jeg ved faktisk ikke, om han stadig har sin hjertetatovering.
Michala
Jeg var lidt fuld og meget glad for ham, så selvfølgelig skulle vi have en tatovering sammen. Vi var dybt forelskede, dramatiske og spontane. Vi havde været i byen og endte på Istedgade, hvor vi fik tatoveret to stjerner hver – én symboliserede ham og den anden mig. Vi gik fra hinanden nogle måneder efter, så det var en kort fornøjelse, der blev til et meget langt minde. Vi var kun sammen i syv måneder. Jeg fortryder det helt vildt. Jeg ved ikke, hvad det ligner. Og ja, jeg skal have tegnet noget over det en dag. Vi taler ikke sammen længere, og jeg tænker ikke på ham, når jeg kigger på stjernerne. Jeg griner bare af, hvor dum jeg var dengang.
Elizabeth
Jeg var 21 år gammel og var året forinden blevet gift med min eksmand. Han boede i USA. En dag sad jeg og tænkte på, hvad jeg dog skulle finde på at give ham i bryllupsgave. Jeg kom frem til, at jeg skulle have en tatovering med hans navn på min fod. Dengang var jeg overbevist om, at vi skulle være sammen for altid. Så jeg fik tussen lavet samme aften. Måneden efter tog jeg så til USA og overraskede ham med min nye tattoo. Den fik en lidt blandet modtagelse. På den ene side var han smigret, men samtidig fik han ikke lavet en tatovering med mit navn på hans krop. Jeg var glad for den indtil halvandet år senere, da vi gik fra hinanden. Så var den pludselig ikke så sej mere, og jeg fandt ud af, at det måske ikke er alting, som varer for evigt – uanset hvor meget man tror det. Jeg har været inde hos en tatovør en gang om året de sidste ni år for at spørge, hvad man kunne gøre ved min fod-tattoo. Men altså, live and learn, blast from the past. Der er ingen følelser forbundet med den længere, jeg synes måske bare, det er lidt komisk.
Læs mere fra VICE:
Et indblik i Japans hellige tatoveringskunst
Mød det belgiske band, der tatoverer sig selv, mens de spiller støjrock
Folk fortæller om de gange, der gik hul på kondomet under sex