Dalir lever et liv i isolation og utryghed i et dansk asylcenter, mens han venter på at få sin sag behandlet. Alle billeder af skribenten.
Dalir ved, at mange transkønnede på asylcenteret er blevet chikaneret og truet, og nogle er endda blevet overfaldet. Derfor føler han, at han aldrig kan sænke paraderne, og det tærer på ham."Jeg er isoleret, og jeg føler mig ikke tryg. Jeg bliver deprimeret af det. Lige nu er mit liv ikke ret meget anderledes, end det var i Iran. Indtil min sag bliver behandlet, har jeg kun de fire vægge."Ingen kender det præcise antal LGBTQ-personer, der lige nu søger asyl i Danmark, og tallet er formentlig også umuligt at bestemme. En af grundene er, at mange queer asylansøgere – hvoraf nogle er blevet forfulgt og traumatiseret i deres hjemlande af politiet eller andre statslige institutioner – vælger at lade være med at opgive deres kønsidentitet eller seksuelle orientering, når de ankommer til Danmark. Faktisk har LGBT Asylum – en organisation med base i København, der kæmper for lesbiskes, bøssers, biseksuelles og transkønnedes rettigheder i det danske asylsystem – hidtil kun arbejdet med 220 ansøgere.Antallet af LGBTQ asylansøgere i Danmark er med stor sandsynlighed højere, og måske bliver mange af dem støttet af andre organisationer. Det er til gengæld sikkert, at LGBTQ-personer udgør en brøkdel af den samlede gruppe asylansøgere.En rapport udarbejdet og udgivet af LGBT Asylum i 2015 dokumenterer de specifikke udfordringer for LGBTQ-asylansøgere – hvor manglen på sikker indkvartering er en af de væsentligste."Jeg er isoleret, og jeg føler mig ikke tryg. Lige nu er mit liv ikke ret meget anderledes, end det var i Iran."
"Det føltes som at være i fængsel," siger 26-årige Zuwena Zee om sin tid i asylcentret i Jelling.
Ved deres møde blev den amerikanske ambassadør rørt over Williams historie om, hvordan han som homoseksuel asylansøger kæmper for at få en tryg tilværelse, hvor han kan være åben omkring sin seksualitet.
"Jeg må på ingen måde udtrykke, at jeg er homoseksuel. Ikke her i lejren. Personalet er væk hver dag fra klokken 15.30 og indtil næste morgen. Alt kan ske i mellemtiden. Jeg har hørt adskillige af de heteroseksuelle mænd sige, at de forgifter homoseksuelle mænd i deres land. Det gør mig bange, når vi skal spise, for vi bruger det samme køkken, køleskab og køkkenredskaber. Jeg er nødt til at skjule min seksuelle orientering for en enhver pris."Ligesom Dalir fortæller William, at isolationen og ensomheden er konsekvenserne af at bo afsides og afskåret fra samfundet. Mulighederne for socialt samværd og integration er ekstremt begrænsede. Han siger, at centrets personale er "LGBTQ-venligt", og at en af de ansatte er homoseksuel. Men han har ingen venner. "Jeg føler mig skaffet af vejen. Livet i lejren er så ensomt.""Jeg har hørt adskillige heteroseksuelle mænd sige, at de forgifter homoseksuelle mænd i deres land. Det gør mig bange."
William bærer en maske ved dette års Copenhagen Pride for at skjule sin identitet.