FYI.

This story is over 5 years old.

Tinder

Skræmmehistorier fra Tinder, som minder dig om, at der er værre ting end at være alene

Hvis du sidder og har ondt af dig selv, fordi du er alene, så husk at det er bedre end at blive gennemsjasket af bræk.
July 8, 2016, 5:00am
Illustration af Nick Gazin

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Afhængigt af dit udgangspunkt, så er dating-appen Tinder enten en forbandelse eller en velsignelse. For nogen er det et praktisk værktøj, der hjælper dem med at finde tid til at møde nye mennesker i en travl hverdag. Andre er mere afvisende, og siger det ikke er andet end et intetsigende kødmarked, der er ansvarlig for det stigende antal kønssygdomme, som er et resultat af den "score-kultur", som appen har været med til at skabe. Den kan uden tvivl sætte dig i forbindelse med potentielle partnere, du ellers ikke ville have mødt, men desværre vil nogle af disse potentielle partnere sperme på dit ben gennem sine basketshorts, uden I har aftalt det.

Advertisement

Herunder kommer fem katastrofale Tinder-historier, der starter med at være akavede, siden bliver de sjovere og sjovere, for til sidst at blive direkte ubehagelige. God fornøjelse!

U GOT IT BAD

Jeg mødte en pige på Tinder, som boede et par timer væk, men når man er gay, må man tage, hvad man kan få. Jeg tror, jeg hang ud med hende tre weekender i træk. Hun skrev til mig for at hænge ud igen, og jeg sagde, "desværre, men det er min søsters fødselsdag, så jeg hænger ud med min familie. Jeg skriver til dig, når jeg er hjemme igen." Hun svarede med den maksimale mængde ord i en sms, sådan syv sider, eller sådan noget. Hun fortalte mig, at jeg havde ødelagt det perfekte forhold, og at Gud havde fortalt hende, at det var meningen, vi skulle være sammen, og at hun ville giftes med mig. Jeg svarede ikke.

Et par dage senere fik jeg en besked på min telefonsvarer. Hun var fuld, græd og sang Ushers "U Got It Bad." Hun sang hele sangen. Til min telefonsvarer. Så sagde hun, at hun stadig elskede mig. Så det ignorerede jeg også. Et par dage senere sendte hun mig et billede af et stykke brændende papir, hvor der stod "Bucket List" øverst. Jeg kunne kun nå at læse på listen, at hun ville tage mig med til Sverige. Jeg kunne ikke læse resten, for der var jo ild i. –Brittany, 24

"JEG BEGYNDTE BARE AT GRINE IND I MUNDEN PÅ HAM"

Jeg havde snakket med den her fyr, jeg havde mødt på Tinder i et stykke tid, og vi kom godt ud af det med hinanden. Vi mødtes, og han lignede sig selv på billederne, og det var gode billeder, så det var godt. Men da han kom ud af sin bil, gik det op for mig, at han var i basketballshorts. Jeg var ikke ligefrem i fin kjole eller noget, men alligevel. Basketballshorts? Fair nok.

Så han begyndte at snakke om, hvor mange penge han tjente om året, et meget højt tal. Jeg tænkte bare, "hold nu op mand, du har basketballshorts på." Men han blev ved og ved, og snakkede om sin ven, der lige havde åbnet sin egen restaurant og kun tjente en halv million om året. Han var flov over sin ven, som havde taget det, han synes var så dårlig en beslutning om sit liv. Jeg tjener ikke engang en fjerdedel af det beløb.

Advertisement

Han tog mig med hen til en taco-biks i slummen, og siger i en nedladende tone, "for at få lov til at komme på de gode steder, må man tjene til føden." OK, klamt. Jeg æder de her tacos, så hurtigt jeg overhovedet kan for at slippe væk fra fyren, for han er bare nasty. Det er ret tydeligt, at jeg ikke er nede med situationen.

Vi gik tilbage til min bil, og han inviterede mig med op i sin lejlighed. Jeg sagde selvfølgelig nej. Så han presser mig op mod bilen, med det jeg tror, han selv synes var et meget smooth og sejt move, og prøver at kysse mig. Gennem hans basketballshort er det meget tydeligt, at han har stiv pik. Og den er… den er lige der. Det sker. Så mens han prøver at kysse mig, skælver hans krop, og jeg kan mærke noget, der lander på mit ben. Han prøver stadig at kysse mig, så jeg begynder bare at grine ind i munden på ham. Fordi jeg ikke havde noget valg. Det er det mærkeligste, mest ubehagelige øjeblik i mit liv. Jeg blev ved med at grine, mens han flyttede sig, og så sagde han "vil du gerne ses igen?" Jeg sagde "Nej! Ring aldrig til mig. Smid mit nummer væk. Jeg taler aldrig til dig igen. Det her var det værste, jeg nogensinde har prøvet. Tak." Jeg grinede stadig hysterisk, da jeg satte mig ind i min bil og kørte væk. Tre måneder senere skrev han med et booty call. Ad.

Jeg håber, han læser det her, for han gjorde mig virkelig ubehageligt tilpas, og jeg vil med glæde gøre gengæld. —Shelby, 25

FORKERT RYAN

Som det er sket for alle andre singlepiger i LA, vandt gruppepresset til sidst, så jeg besluttede mig for at tjekke Tinder ud. Efter at have swipet rundt i to dage fandt jeg et match med en fyr, der hed Ryan. Han var sød, så nogenlunde godt ud, men jeg var ikke super interesseret. Vi udvekslede nogle høflige ord og telefonnumre, men der skete aldrig rigtig mere.

Fire måneder senere var jeg til en fest, hvor jeg mødte en anden fyr, der hed Ryan. Vi svingede godt sammen, og senere på ugen besluttede jeg mig for at skrive til ham. Vi blev enige om at tage ud at spise, og aftalte, at jeg skulle hente ham fra hans arbejde, så vi kunne tage på en restaurant lige rundt om hjørnet.

Advertisement

På dagen dukkede jeg op præcis kl. 18:30 som aftalt, og ringede for at sige, at jeg holdt ude foran. Da han åbnede døren for at sætte sig ind havde jeg absolut ingen anelse om, hvem han var.

Måske havde han barberet sig? Jeg tænkte, måske har han sendt en af sine kollegaer herud som en joke? Måske er jeg blevet sindssyg? Alle mulige scenarier drøner gennem mit hoved, og jeg prøver at regne ud hvorfor en fremmed har sat sig ind i min bil, og taler til mig, som om jeg ved, hvem han er. Uden at prøve at virke fuldstændig panisk, begyndte jeg at stille ham spørgsmål, som kun den Ryan, jeg havde mødt til festen, ville kunne svare på. Det bekræftede kun, at jeg var på date med den forkerte fyr. Til sidst, da vi var på restauranten, og jeg var skræmt fra vid og sans, spurgte jeg ham, hvordan vi kendte hinanden. Han svarede "vi mødtes på Tinder."

Det var der, jeg opdagede, at jeg havde snydt mig selv. Fordi jeg er en idiot, havde jeg ikke gemt efternavnet i min telefonbog, så jeg havde skrevet til den forkerte Ryan. Jeg var på date med den Ryan, jeg havde matchet med på Tinder, ikke ham jeg havde svinget med til festen, og jeg havde slet ikke opfattet det. Jeg havde det som om, jeg var det værste menneske i verden, så jeg gennemførte den mest akavede middag i mit liv. Jeg lovede mig selv aldrig at være på Tinder igen, og aldrig tale til nogen, der hedder Ryan. –Tera, 26

NÅR KATTE (OG ASTMA) SLÅR TIL

Jeg havde haft en rigtig fin date med en fyr, som vi kalder for Chip, som var DJ til fester under Fashion Week. Vi spiste billig sushi og havde nogle ting til fælles (som at være jøde for eksempel) og han pralede med dengang, han åbenbart havde knaldet Emily Ratajkowski, mens han blev ved med at sige, at jeg var lækrere, fordi hun var "for tynd" eller et eller andet helt hen i vejret. Vi tog hjem til ham og begyndte at kysse. Han viste mig sine tatoveringer – en på brystet med hans afdøde far, en hyldest til David Lynch og noget japansk på røven. Siden jeg alligevel var dernede, så blev jeg dernede (hvis I forstår sådan en lille én…) indtil noget skarpt landede på mit hoved. Det var hans fucking lortekat, som han havde fortalt mig om tidligere på aftenen - han havde lavet en Instagramprofil for katten, og ville have jeg skulle følge den. Jeg prøvede at ryste den af, men den sank kløerne ind i mit hoved og ned ad min ryg. Jeg fik endelig rystet mig fri, og vi bevægede os op i hans køjeseng (han var i 30'erne, forresten) og forsøgte at fortsætte, men katten fulgte efter. Jeg havde (ekstra) svært ved at trække vejret, og gik ud på badeværelset, for at komme mig over et fuldbyrdet astmaanfald fra den fucking kat. Jeg havde blodskudte øjne og pletter i ansigtet. "Chip" forsøgte at fortælle mig, at mine opsvulmede, blødende øjne ikke så så slemme ud, men noget (hans stenhårde diller i hans hånd?) sagde mig, at han havde andet på hjernen end bare mit velbefindende. Jeg havde brug for min inhalator, og at slippe ud derfra så hurtigt som muligt.

Han sendt konstant billeder af sin pik til mig, på alle tidspunkter af dagen, i de følgende måneder. Jeg så ham på et tidspunkt på gaden iført culottes. Jeg fandt senere ud af, at hans kat har næsten 15.000 følgere på Instagram. –Taylor, 24

"NOPE"

Jeg mødte en pige på Tinder, og det gik egentlig rigtig fint, så vi mødtes til en kop kaffe. Jeg havde været på et par Tinder-dates før, og det er altid akavet, når to mennesker mødes på den måde. Men lige med den her pige svingede vi med det samme. Vi havde ting til fælles, og samtalen gik nemt. Det var rart.

På et tidspunkt sætter hun sin kaffe ned, mens jeg snakker, og hun børster sit hår til side og ser mig lige ind i øjnene. Hun smilede. Jeg smilede tilbage. Mens jeg snakkede, stak jeg min hånd ned for at tage min telefon op af min lomme for at vise hende noget. Jeg tror hun gik ud fra, at jeg ikke kunne se hende, så da jeg kiggede ned, greb hun muligheden, og stak hurtigt (og med vilje) hendes fingre ned i halsen for at ramme hendes drøbel.

Advertisement

Fire sekunder efter er jeg gennemblødt af pigens bræk fra top til tå. Jeg sidder der i chok, og prøver at regne ud, hvad der lige skete. Hun undskyldte, og spurgte om jeg var okay. "Nope," sagde jeg, rejste mig og sjoskede ud på badeværelset for at vaske mig. Da jeg kom tilbage, var hun væk. Jeg hørte aldrig fra hende igen. –Ted, 24

Læs mere på VICE:

Tinder er vildt populært i Indien, men ingen taler om det

Vi talte med de folk, som har verdens mest sexede jobs ifølge Tinder

Sådan overværer bartenderen din akavede Tinder-date