FYI.

This story is over 5 years old.

Motherboard

Derfor er det aldrig lykkedes at tæmme hvidhajen

I sidste uge døde en hvidhaj i et akvarium i Japan efter at have skvulpet rundt og stødt sit hoved ind i akvariets glasvægge i tre dage. Her er udfordringen ved at tæmme et af havets største rovdyr.
January 11, 2016, 8:33am

Foto: Lwp Kommunikáció/Flickr

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Motherboard.

I sidste uge døde en hvidhaj i et akvarium i Japan efter at have skvulpet rundt og stødt sit hoved ind i akvariets glasvægge i tre dage. Episoden er det seneste kapitel i historien om et dyr, som de zoologiske haver aldrig har kunnet tæmme.

Den 3,5 meter lange hanhaj blev fanget ud for Japans kyst og var den eneste hvidhaj i fangeskab i verden - dog kun i et par dage. Hajen modsatte sig forsøgene på at blivet fodret efter at være ankommet til Okinawa Churaumi Aquarium i sidste uge, og ifølge en udtalelse blev dens "tilstand pludselig forværret." Hvidhajen døde i fredags.

Advertisement

Great white shark dies at — Blue Planet Society (@Seasaver)8. januar 2016

Hvidhajen, som måske er det mest frygtede rovdyr i havet, er kendt for at klare sig dårligt i fangeskab. Første gang det lykkedes at holde en hvidhaj i et akvarium var i 1981 i SeaWorld San Diego, og der blev hajen sluppet fri igen efter kun 16 dage. I 2004 udstillede Monterey Bay Aquarium i Californien en hunhaj i 198 dage, hvor det lykkedes dem at fodre en hvidhaj i fangeskab som de første nogensinde. Det endte med, at hun angreb to andre hajer, som var i akvariet sammen med hende, og blev sluppet fri kort efter. Der er andre eksempler på hvidhajer i fangeskab, men de fleste bliver sluppet fri eller dør i fangeskab.

Der er flere forskellige faktorer der gør, at hvidhajen klarer sig dårligt i fangeskab, men den vigtigste er, at den er et migrerende dyr, som bevæger sig over meget lange afstande: Det er endda lykkedes forskere at spore hvidhajer, der er svømmet på tværs af kloden - i 2014 var der en, der svømmede tværs over Atlanterhavet. Derudover har de behov for store mængder vand og er nødt til at bevæge sig, for at vandet kan bevæge sig igennem deres gæller, så de kan trække vejret. Begge dele må betragtes som store logistiske udfordringer for akvarier.



I de fleste tilfælde, inklusiv det seneste i Japan, har hvidhajer i fangeskab stødt deres snuder mod akvariets glasvægge. Hajen i Monterey Bay blev endda alvorligt såret af at støde ind i glasset gentagende gange. Problemet forværres yderligere af artens elektroreception - en sans, som gør dyret i stand til at mærke elektriske spændinger i det omgivende vand. Forskernes teorier går på, at sansen påvirker deres evne til at fornemme glasvæggene på grund af den lille elektriske spænding, som glasset afgiver.

Den store hvidhaj er også mere aggressiv end akvarieklassikere som for eksempel djævlerokken og havskildpadden. Det er kort sagt vanskeligt at kontrollere sådan et dyr inden for et akvariums rammer:

Advertisement

Fodringen af hvidhajen er også problematisk. Rovdyr øverst i fødekæden spiser generelt levende bytte, medmindre der er mangel på føde. Akvariets ansatte ville være nødt til at skaffe levende dyr, som hajen kunne spise, hvilket både ville være en stor logistisk udfordring og relativt uhensigtsmæssigt over for et publikum.

Efter så mange fejlslåede forsøg er det svært at forestille sig, at flere akvarier vil forsøge sig med at holde hajen i fangeskab, men sidste uges begivenheder har bevist, at man alligevel stadig forsøger at tæmme hvidhajen.

Mere fra VICE og Motherboard:

En ensom opfinder har lavet en drukrobot for at holde sig med selskab

Ting fra 2015 som skal dø i 2016

De største hackerangreb i 2015