Denne artikel blev oprindeligt udgivet af VICE UK
William er den tredje fyr fra venstre på billedet. Han er derudover den første fyr, som har lagt an på mig i 2016, og den første jeg har kysset med i det nye år. Og den anden. Og den tredje og så videre… William er en del af en gruppe britiske fyre, som rejser tusindvis af kilometer henover Atlanten bare for at få dyppet snablen. Nytårsaften tog de til San Diego på en international scoretur, og jeg tog med dem. San Diego var et atypisk sted for dem, eftersom de havde gjort det til en tradition at følge en skabelon, som kan sammenlignes med en af historierne i Love Actually: Tag til en lille universitetsby i midten af ingenting i USA, imponer pigerne med en britisk accent og hav så meget sex som muligt. Irriterende nok, så virkede deres plan også på mig.
Videos by VICE
“Jeg knalder ikke med mine kilder,” sagde jeg til William.
Til det svarede William: “Hvem siger, at jeg prøver på at knalde dig?” Det var der i hvert fald én af hans venner, der gjorde, da han lavede penetrationsbevægelser med sine hænder bag Williams hoved. Og derudover var det jo hele pointen med deres tur. Selvom det var Williams første spring ud i sexturisme målrettet anglofile, havde hans venner Dan, Carl og Chris allerede knaldet sig igennem adskillige universitetsbyer inklusiv Auburn, West Chester, Syracuse, Tuscaloosa og Tempe – alt sammen ud fra den grundlæggende opfattelse af, at britiske fyre er lækrere end de amerikanske. Man må sige, at deres mission er lykkedes: Skolebladet i Auburn skrev endda artikel om, at de var kommet til byen, hvilket giver en idé om, hvor begejstrede nogle amerikanske kvinder blev ved tanken om at interagere med dem.
I de 12 timer jeg tilbragte sammen med dem, fra klokken 22 nytårsaften og til en meget tømmermandsramt tur tilbage til lufthavnen i Los Angeles, så jeg tre nøgne piger med mine egne øjne og hørte historier om møder med Ron Jeremy, en britisk pornostjerne og vrede forældre, som forsøgte at overfalde Chris for at have knaldet med deres datter i en skov i Pennsylvania. Jeg tilbragte hele aftenen med dem og overværede, hvordan de jokede henover bordet, hvor adskillige kvinder kæmpede om deres opmærksomhed og deres flasker. Derudover var jeg med til efterspillet om morgenen i deres hotelsuiter (hvor alle undtagen William havde scoret – William og jeg “snavede og nussede,” som Chris formulerede det, inden han tilføjede, at det gav ham kvalme), og var med i bilen i løbet af deres sidste stunder i USA.
Jeg snakkede med piger, som følte sig billige, fordi de havde været i seng med dem, men ikke en eneste gang hørte jeg fyrene tale dårligt om hele deres projekt. De var meget klare omkring, at de ikke ville fremstå som pickup artists i min historie, men de indrømmede gerne, at de ofte lyver for pigerne, når de møder dem, og siger, at de er skribenter fra det britiske GQ eller er bandet Arctic Monkeys. Og selv hvis de ikke lyver, så bruger de stadig deres accent til at få fisse. Alene deres tilstedeværelse på de her steder lader til at være nok: Vi er her, vi lyder sejere end den fyr, du knaldede i sidste uge, og vi kan give dig en meget mere interessant historie at fortælle end noget som helst, der ellers kunne ske i den her by. Hvis alle pickup artists havde britiske accenter, flybilletter og et gyldigt pas, så ville de ikke være nødt til at forfalde til traditionel ‘negging’ [hvor en pickup artist pakker en fornærmelse ind i en kompliment.]
Det her er vores samtale i redigeret form:
VICE: Hvorfor tror I, at det er så let for jer at score piger i USA?
Chris: Vi har en joke om, at pigerne i midten af USA bare er sådan, “Hjælp, hjælp!” over mændene der. Man kan tage til hvilken som helst bar i West Virginia og se, hvad vi er oppe imod.
Carl: Omvendt kasket, sneakers.
Chris: De har friluftsjakker på, når de går ud!
Dan: Vi har bare vores almindelige tøj på, når vi går ud, sådan helt afslappet, og tøserne er bare sådan, “Ej, du ser mega nice ud, og i fint tøj!”
William: Jeg får ret meget opmærksomhed fra pigerne bare for at hedde William. De er sådan, “Ooooh, det er så engelsk!” Det er ikke sværere end en accent og et navn.
Har I set Love Actually? Hvem fandt på at komme herover og gøre det her, og hvornår startede det?
Dan: Jeg startede for cirka to år siden. Der har også været andre med, min bror og nogle andre. Det her er Williams første tur med os. Vi tænkte bare, og ikke på grund af den film, men bare generelt, “Hvorfor tage til Las Vegas og gøre det svært for os selv?” Alle derude prøver at blære sig med penge og alt muligt.
Chris: Men i USA, i Arizona for eksempel, eller et andet sted, er der bare ingenting! Du ved i West Chester, Pennsylvania er der bare skov, så langt øjet rækker.
Carl: Det trækker, at man er fremmed, og at man er engelsk. Det er et kæmpe plus her.
Chris: Præcis, Alabama er nok det bedste sted!
William: En britisk accent er ingenting i San Diego, men inde i midten af landet? Det er det bedste kneb i verden.
Hvad var det første sted, I besøgte? Var det så stor en succes, at I blev ved med at komme tilbage?
Chris: Morgantown i West Virginia, der hvor universitetet ligger. En af pigerne, som er fra New Jersey, hun besøgte mig henover julen i år. Jeg mødte hende på deres kollegium.
Chris: Det var helt sindssygt. Pigerne ville alle sammen i byen med os, spørge os om England, imitere vores accenter og have os til at sige forskellige ord –
Dan: Ugh, det er fucking det værste! Hvis jeg hører én pige mere, der prøver at tale med britisk accent, dude…
Chris: Men det var helt sindssygt. Når man finder ud af, at man bliver behandlet næsten som en stjerne her, så kommer man selvfølgelig tilbage. Så det gør vi, og vi tager flere fyre med, og alle har det fedt. Pigerne vil have billeder og videoer, og de vil fortælle det til deres veninder. Det er både fedt for os og dem. Vi giver en oplevelse til hinanden – en historie at fortælle.
Dan: Alle har det sjovt med det. Det skader jo ingen.
Bliver I ikke trætte af det? Eller føler jer billige?
Dan: Nej. Vi lyver ikke udover den sjove slags løgn – de små hvide løgne. Nogle gange siger vi, at vi er skribenter fra det britiske GQ, og at vi er der for at skrive en historie om, hvordan kvinder dater og fester i USA. Du ved: “Hvad hedder I? Er I singler? Ja, okay, må vi stille jer nogle spørgsmål? Skal I i byen senere? Hvor henne? Nå, er det et fedt sted? Er der mange piger? Må vi tage med jer og se, hvordan det er? I ved, sådan sociologisk?”
Chris: Og nogle gange bruger vi også falske navne, bare for at gøre det lidt grineren. Archie, Harry og Ramsey. Will har ikke et. Forestil dig det her: Du er i Alabama, og pigerne spørger hvad vi hedder, og så siger vi bare Archie, Cecil, Ramsey og Danny. Så er de bare sådan, “aaaw!” som om vi viser dem en hundehvalp! Alle piger elsker navnet Archie. Nogle gange er vi et band. Vi er sådan, “Jeg er guitarist” og så spiller vi noget Arctic Monkeys for dem, og de siger, “Ej, hvor er I gode! I har to millioner afspilninger på Spotify!” Jeg har også den her tatovering af tre stjerner, og så siger jeg nogle gange, at hver stjerne repræsenterer en falden bror, fordi jeg er brandmand.
Passer det?
William: Nej, det er rent lort!
Chris: Og hvad så? Det ved de jo ikke. Det er harmløst.
Hvordan var barerne i eksempel Alabama eller West Virginia sammenlignet med San Diego?
Chris: Helt anderledes. Vi får mere opmærksomhed dernede, så vi taler virkelig højt og råber tværs gennem baren, “Oi, Dan, hvor tager vi hen senere?” Så kan man se, at de drejer hovederne, og så er det dér, man kigger på dem og siger et eller andet i stil med, “Wow, jeg vidste ikke, at der var Victoria’s Secret-modeller i Alabama!” Et eller andet flødeagtigt. Jeg spiller også tit offerlammet. Jeg siger et eller andet pinligt, og så kommer de andre fyre hen og taler mig op, og før man ved af det, kommer pigerne og besøger dig over julen. Jeg mener, jeg er altså ret gennemsnitlig. Alle siger, at jeg ligner Michael Cera! Seriøst, google ham! Det gør jeg sgu! Men hernede kan jeg snakke med alle piger. Jeg kan også smide et lille fact om hver eneste stat og hver en film.
Hvordan adskiller amerikanske piger sig fra andre piger?
Chris: Amerikanske piger er virkelig venlige. Jeg var for eksempel i West Chester i Pennsylvania og skulle klippes. Jeg småsnakker med frisøren, og hun spørger, om jeg ikke vil med ud om aftenen. Jeg tænker bare “helt sikkert!” Så tager vi ud, og så er hun sådan, “Det her er min mor og det her er min far” Jeg tænker, “Okay, skal vi giftes, eller hvad sker der?” Til sidst går vi hen til den her fyr – en fucking taber med topmave og truckerkasket – og så siger hun, “det her er min kæreste!” Det ville aldrig ske i England! Piger ville aldrig tro, at jeg var interesseret i at gå ud med dem for at møde deres familie, men det sker hele tiden her.
Hvad synes I om pickup artists?
Chris: Vi er ikke pickup artists. Vi er englændere, som elsker at have det sjovt. Vi tager ikke røven på nogen.
Dan: Nemlig. Vi har alle sammen almindelige jobs. Det her er bare turisme. Vi gør det måske bare lidt oftere.
Hvor mange amerikanske piger har I været i seng med? Hver især?
Carl: Årh, det holder jeg ikke styr på.
Dan: Nej, det tror jeg ikke, at nogen af os gør. Jeg ved ikke engang, hvor mange det er inden for de sidste tre måneder.
Chris: Men altså… Virkelige mange.
William: Nå, okay? Kun omkring fem, tror jeg.
Hvor lang tid bliver I ved med at gøre det? Indtil I finder en kæreste?
Chris: Jeg tror bare, at jeg tager det en dag ad gangen. Jeg planlægger ikke rigtigt mit liv. Jeg planlægger heller ikke, hvad der skal ske på de her ture.
Fortæller I folk om, hvad I laver?
Chris: Ja, alle på mit arbejde ved det i hvert fald.
Dan: Men vi holder lidt lav profil. Vi har også rigtige liv, og vi vil ikke dømmes.
Chris: Mine forældre ved godt, at jeg får rigeligt.
Har I nogensinde haft en kæreste imens?
Chris: Da jeg tog til Athens, Georgia var jeg virkelig god og holdt mig på måtten. Efter vi slog op, tog jeg til Panama City. Ni piger på fem dage.
Mere fra VICE:
Champagne, stoffer og luksus: En piccolos bekendelser fra et femstjernet hotel
Tre kvinder fortæller hvorfor de tænder på at have sex med mandlige jomfruer
Min bryllupsnat blev afbrudt af et coke-orgie i min lejlighed