Food

Dine teenagedrukture har gjort uoprettelig skade på din hjerne

Findes der noget federe end udsigten til at forvolde sin hjerne permanente skader efter en nat fyldt med bræk, slagsmål og generelle pinagtigheder? Ville der være noget sjovt ved Fernet Branca-shots, hvis ikke de rangerede lige så højt på den internationale hjernetraume-skala som et hårdt los i hovedet?

Forbered dig på at få bekræftet dine bange anelser. En artikel i tidsskriftet Alcoholism: Clinical & Experimental Research har undersøgt, hvordan indtagelse af alkohol tidligt i livet påvirker indlæringsevnen og hukommelsen senere i livet.

Videos by VICE

Tænker du det samme som jeg? Vi er helt til rotterne!

Undersøgelsen, der er blevet foretaget af center for psykiatri og adfærdsvidenskab ved Duke University Medical School, udsatte nogle halvvoksne rotter for alkohol, for at finde ud af hvordan alkoholen påvirker hjernens celler og synapse. Problemet er, at hjernen i det tidlige stadie af tilværelsen endnu ikke er fuldt udviklet. Og bliver den i den periode gentagne gange udsat for alkohol, vil det gå ud over nogle af de forbindelser oppe i hjernen, man kan drage nytte af senere i livet.

Jeg ved ikke med dig, men det eneste, jeg tænkte på, når mine forældres barskab stod ubevogtet, var: “Skål!”

Nå, men hvad er det egentligt, forskerne mener, når de snakker om ‘tidligt i livet’? “Når man fylder 18, bliver man juridisk set voksen, men hjernen fortsætter med at udvikle sig langt op i tyverne,” skrev hovedforfatter og post doc. Mary-Louise Risher. Er de seriøse? Må man ikke drikke sig stiv, før man er langt oppe i tyverne?

Læs resten af artiklen på MUNCHIES.

Mere fra MUNCHIES:

Fra fængselsbetjent på dødsgangen til svampepusher

David Lynch fortalte mig om den perfekte kop kaffe

Mød bandemedlemmerne bag Comptons undergrundsrestaurant