Billeder fra de deprimerende casinoer i Atlantic City

Jeg har før spillet i Berlin, men jeg har altid tænkt, at en tysk jackpot må være et vanvittigt antiklimaks i forhold til, hvordan det ser ud i det neonspækkede gamblingmekka, der er USA. Det var sådan set baggrunden for min tur til Atlantic City.

Da jeg ankom, havde jeg 100 kroner at spille for. Jeg startede med de enarmede, og ligesom jeg i mine vildeste drømme havde forudset, blev jeg bare ved med at vinde. Jeg overvejede at ringe til mine venner derhjemme og bare råbe "Hvad sagde jeg?!" i telefonen. En time senere var jeg 500 kroner rigere og havde stadig ikke tabt. Jeg holdt en lille pause, overvejede at stoppe men fortsatte efter et par sip af min gin og tonic.

Derfra gik det selvfølgelig kun ned ad bakke, og som jeg mistede min lille formue, mistede jeg også min illusion om kasinoet. Pludselig var alting bare for meget. Lydene fra spillemaskinerne, de halvnøgne piger, der danser på bardiskene og de overvægtige mennesker, som gnubbede håndfladerne mod hinanden, mens de fantaserede om at ramme 777-jackpotten. Jeg stormede ud af casinoet for at få noget frisk luft.

Da jeg kom uden for på den famøse Boardwalk, blev jeg mødt af synet af Donald Trumps Taj Mahal. Selvom det formelle ejerskab for længst er blevet overdraget til nogle andre, står hans navn stadig med stort på facaden. Jeg holdt nummeret af Time Magazine med Donald på forsiden op for mig, og sammenstillingen beskrev ret godt Atlantic City som by: en slags oppustet luftspejling på grænsen mellem det virkelige og fiktive.

Ricarda Messner udgiver Flaneur Magazine - læs mere om det her.