Vi spurgte selvstændige sexarbejdere, hvordan de udvælger deres kunder

Denne artikel blev oprindelig udgivet af VICE Canada

Jeg taler i telefon med Olivia Grace, som er selvstændig escortpige i Canada: "Det er et af de få jobs, hvor vi tjener gode penge, selv bestemmer arbejdstiden, arbejder selvstændigt og dybest set har vores egen lille virksomhed. Vi får bare ikke æren for det, fordi folk tror, at man gør noget forkert, hvis man arbejder med det her," fortæller hun. (Det er lovligt at sælge sex i Canada, men det er både ulovligt at købe det og at reklamere for det – et faktum der er blevet kritiseret af mange sexarbejdere og akademikere.)

Mange tror, at det at være escort hænger sammen med bordeller, madammer og alfonser, men i virkeligheden arbejder mange selvstændigt. Ved hjælp af sider som CAERF, hvor brugerne kan skrive anmeldelser, og sociale medier som Twitter og Instagram kan uafhængige escortpiger promovere deres ydelser og få aftaler i kalenderen uden at skulle arbejde gennem et bureau eller en alfons. De er deres egne chefer og laver deres egne regler, hvilket også betyder, at de selv skal vælge deres kunder.

Der er mange hensyn at tage i udvælgelsen af kunder, uanset om det er frygten for at blive snydt eller udsat for vold, og det er desuden vigtigt at være god til at vurdere, om kunden er seriøs. Vi spurgte en række selvstændige escortpiger, hvordan de sikrer sig, at deres kunder har rent mel i posen.

VICE: Hvor længe har du været i branchen?
Lisbeth Nova: Næsten to år som selvstændig.

Oplever du, at det er en fordel eller en ulempe sammenlignet med at være tilknyttet et bureau?
Der er både fordele og ulemper. Personligt er jeg virkelig glad for, at jeg startede som selvstændig. Jeg er også ældre end de fleste andre, så jeg har noget erfaring. Jeg er omhyggelig, når jeg udvælger dem, jeg besøger. Jeg kan godt lide at have en samtale, inden jeg møder nogen.

Hvad betyder det, at du er "ret omhyggelig"?
For det første skal de skrive en ordentlig e-mail. Jeg svarer ikke på henvendelser, som minder om en pizzabestilling. Fyrene på nettet ved godt, når man lige er startet i branchen, og de prøver også at udnytte det. De tror, at de kan slippe afsted med meget mere, når man er helt ny, så man er nødt til at markere sig som en, der ikke finder sig i noget. Efterhånden som ens navn bliver kendt, så får man ikke længere den slags e-mails. Jeg foretrækker kunder, der rent faktisk har en hjerne.

Hvad mener du med mails, "som minder om en pizzabestilling"?
Jeg gider bare ikke e-mails, hvor der står, "Hey, kan vi mødes klokken 17. Jeg vil have analsex i to timer. Tag din ven med." Øh… nej. Du skal fortælle mig, præcis hvem du er og sælge dig selv til mig.

Udover den første e-mail, hvordan vurderer du så, hvem du har lyst til at bruge tid på?
Som regel beder jeg om en reference fra en i branchen, som de har set og som kan sige god for dem. Hvis det er en ny kunde – og jeg elsker nye kunder – skal de sende mig noget ID eller en LinkedIn profil eller noget, som beviser, hvem de er og deres arbejdsstatus. Som regel møder jeg dem et offentligt sted første gang.

Forsøger kunder nogensinde at snyde dig eller på anden måde overskride nogle af dine grænser?
Det sker, men heldigvis ikke så tit for mig. Tommelfingerreglen er, at hvis der er for meget frem og tilbage på e-mail, så ved man, at de er fulde af lort. Hvis de mener det seriøst, og de har alle pengene klar i en kuvert, så er de som regel gode nok. Hvis de vil snakke om deres fantasier og alt muligt, så kan de fucke af. Jeg burde få penge for at skrive om den slags. Rigtig mange sidder bare og spiller den af ved computeren til de e-mails og gennemfører aldrig et møde. Det er ren forretning med dem, som mener det seriøst.

VICE: Er du nogensinde kommet i klemme med politiet?
Olivia Grace: Lovgivningen er lidt anderledes i Canada. Hvis man arbejder sammen med nogen eller under et bureau, så kan man blive anklaget for rufferi, men når man arbejder selvstændigt, er det generelt fint nok. Det er derfor, jeg sørger for at være rigtig omhyggelig.

Har du bedre forhold som selvstændig sammenlignet med, hvis du arbejdede for et bureau?
Jeg tror, at de selvstændige kommer til at klare sig bedst. Jeg hævede mine priser under finanskrisen, og jeg tiltrak endnu flere kunder på grund af det. Jeg vil gerne have kunder af et vist gentlemanniveau, og de kom, da jeg hævede prisen til 2000 kroner i timen. Det er standarden her i Toronto, fordi det er en dyr by at bo i, og mange af pigerne bruger pengene til at få et separat, så de ikke skal arbejde hjemmefra. Det er ikke lige så uorganiseret, som mange tror.

VICE: Føler du, at du er nødt til at tage flere forholdsregler end andre sexarbejdere, fordi du er transkvinde?
Jaynelle: Ja, men mest fordi, at jeg ikke er opereret. Jeg ligner alle andre kvinder, men ikke når det gælder sex, og det er jeg nødt til at gøre uendeligt klart for folk.

Hvad gør du, inden du mødes med en kunde?
For det første promoverer jeg kun mig selv på brugeranmeldelsessider, når jeg er nødt til det. Jeg har en god kreds af stamkunder, som jeg ser regelmæssigt, og mange af mine henvendelser sker ansigt til ansigt. Mine venner ved, hvor jeg er, når jeg arbejder, og jeg mødes ikke med nogen, som jeg ikke har opbygget en relation til. Jeg er nødt til at sikre mig, at de har en progressiv tankegang og ikke er ude på noget. Det er gået helt fint for det meste.

For det meste?
Når folk finder ud af, at jeg ikke har fået opereret mine kønsdele endnu, er der nogen der synes, at det er usexet eller ulækkert og sådan noget. Jeg har fået mange ubehøvlede bemærkninger før, men jeg sørger altid for at forhindre det, inden det når dertil. Jeg mødes også kun med kunder, som har råd til mig – det giver bare ikke mening at lave aftaler med tabere.

Har du nogensinde været i fare?
Nej, men mine venner har, og det skræmmer mig. Alle de drabene og overfaldene på transkvinder sidste år er dybt bekymrende, fordi det minder mig om, at vi slet ikke er færdige med at kæmpe endnu. Der er stadig virkelig meget had og uvidenhed, og det kan være rigtig svært at kæmpe imod. Det er et helt job i sig selv oven i det her.

Hvorfor arbejder du ikke for et bureau?
Jeg bryder mig ikke om, at de skal have så stor en andel af pengene, og jeg kan ikke lide at være bundet til et firmas interesser på den måde. Det er ret sjældent, at der sker anholdelser af sexarbejdere – det er for det meste kunderne – men jeg kan ikke lide at blive styret. Jeg er glad for min frihed.

VICE: Du er den yngste, jeg har talt med indtil videre. Hvor meget erfaring har du i branchen?
Jordan: Ikke særlig meget, kun cirka seks måneder. Jeg kan ikke huske, om jeg startede i julie eller august.

Jeg har fået at vide, at især yngre escortpiger har problemer med chikane og trolls. Oplever du også det?
Helt sikkert – jeg har fået en masse fucked up e-mails og henvendelser på nettet. Jeg er stadig ikke helt tryg ved at promovere mig selv derude, så jeg arbejder stadig lidt under radaren. Jeg har nok ikke fået den fulde oplevelse af det endnu.

Hvilken slags henvendelser tænker du på?
Der er mange, der spørger mig, om de må behandle mig som en slave. Det er for det meste hvide fyre. Jeg ved ikke, om de tror, at det er okay at behandle det som en fetich, fordi jeg er sort, eller om de bare nogle fucking idioter.

Hvordan udvælger du dine kunder?
Jeg får dem altid til at sende billeder af sig selv, og dem sender jeg videre til mine to venner, som jeg virkelig stoler på. Jeg beder dem også om at sende links til deres profiler på sociale medier, og hvis de ikke er tydeligt aktive eller de ser falske ud, så blokerer jeg dem. Jeg modtager også kun elektroniske pengeoverførsler, og jeg sørger for at få pengene, før vi mødes.

En af dem, jeg har talt med, fortalte, at drømmescenariet er at have et sted til at arbejde i stedet for at skulle gøre det derhjemme eller på et hotel. Hvordan fungerer det for dig, nu hvor du er ny i branchen?
Det er hårdt. Jeg er lige flyttet til et nyt sted, hvor jeg bor alene, så nu har jeg lidt mere privatliv, men det er stadig ikke så rart at tænke på, at folk kommer ind i mit hjem, hvor jeg er alene. Jeg går i skole lige nu, så jeg skal også finde balancen mellem det liv, hvor jeg er kendt som én person og så det her, hvor jeg arbejder som en helt anden. Det er svært at holde de to ting adskilt.

Interviewene er blevet redigeret for sammenhængens skyld.

Mere fra VICE:

Mød den danske mande-escort, der elsker sit arbejde

Paris' prostituerede og deres sexvogne

Historien om Storbritanniens mest berygtede bordelmutter