FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Vi spurgte unge om sidste gang, de fakede en orgasme

Indrøm det nu bare - du har jo også selv falske orgasmer på samvittigheden.
Billede af Tina Franklin via Flickr

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Sex med tilfældige mennesker er ikke så fedt, som folk går og siger. Eller, jo, for mig som mand, er det ret fedt, fordi jeg er så latterligt intetanende om min egen utilstrækkelighed, at jeg hellere vil tilbringe 20 svedende minutter med en fremmed i stilhed end have den frækhed at spørge, hvad hun egentlig godt kan lide. Men den attitude fører uvægerligt til en seksuel skændsel, som ingen rigtig får noget ud af: En fake orgasme.

Advertisement

En amerikansk undersøgelse, der er citeret vidt og bredt, undersøgte 20.000 universitetsstuderende og fandt ud af at 78% af mændene, men kun 42% af kvinderne, havde en orgasme under deres seneste samleje. Det betyder, at der en del, der snyder, hvilket fører til mænd, der stolt slentrer hjem bagefter, mens unge kvinder ligger tilbage og himler med øjnene. Siden tallene er så markante, talte vi både med mænd og kvinder for at høre, hvordan det gik ned, sidste gang de fakede.

"Det var bedre end alternativet"

Jeg fakede engang med en ven for at få det afsluttet. Af en eller anden grund endte vi med at have spontan sex, da vi var stive, og midt i det hele sagde han, at han elskede mig, så jeg var nødt til at lade, som om jeg ikke hørte det for at undgå at svare. Bagefter lod jeg, som om jeg var helt færdig og faldt i søvn. Selvom vi stadig er venner, har vi aldrig talt om det, nok mest fordi jeg mødte fyren, jeg stadig er kærester med, to uger efter.

— Monica, 22 år

"Jeg anede ikke, hvor meget antidepressiv medicin ville påvirke mit sexliv"

Jeg var på en weekendtur med min kæreste for at se One Direction, og vi havde glædet os til det i månedsvis. Vi tog noget sexlegetøj med, og hun var virkelig klar på at gøre det hele vildere, så vi kunne komme tættere på hinanden. Det var især, fordi jeg led af en depression og havde skubbet hende væk fra mig. Jeg anede ikke, at medicinen kunne påvirke mit sexliv så meget.

Vi tog til koncerten og drak nogle drinks, og bagefter tog vi tilbage til vores hotelværelse. Min pik var stiv længe nok til at få kondomet på og komme ind i hende, men lige bagefter blev den halvslap, og vi kneppede i fem minutter, hvor jeg bare prøvede at få det overstået. Da jeg kunne mærke, at hun nærmede sig klimaks, begyndte jeg også at lave lyde og ånde tungt. Vi blev begge mere højlydte og jeg tror ikke engang, hun havde åbne øjne, da jeg sagde "åh ja, jeg kommer, jeg kommer," og kom med et ordentligt brøl. Jeg skyndte mig at hive kondomet af og smide det i skraldespanden, inden hun kunne se det var tomt.

Advertisement

Jeg ved ikke om det var pillerne, alkoholen eller nervøsiteten, men det har gjort mig virkelig usikker i sengen, og siden har jeg været bange for at være sammen med nogen. Mig og min kæreste slog op for nylig, men det var ikke derfor. Vores sexliv blev bare meget hurtigt dårligt, og vi mistede nærkonktakten.

— Ryan, 19 år

"Jeg lå bare og tænkte på, hvad jeg skulle putte i min gryderet senere"

Jeg havde sex med en fyr, som jeg var begyndt at være sammen med, da jeg var 20, og han var tydeligvis så meget vildere med mig, end jeg var med ham. Han sagde sådan noget som "Åh, fuck, hvor er du dog fantastisk", selvom vi bare lå i en missionær. Nu ved jeg, at sex handler om at have det sjovt, men dengang tog jeg det meget seriøst og troede, at jeg skulle levere noget bestemt, så jeg begyndte på alle lydene. Han begyndte at tage mig bagfra, og det var meget bedre, for så kunne jeg kigge ud af vinduet. Ti minutter senere begyndte det at være virkelig kedeligt, så jeg vendte mig igen og kom frem til, at jeg var ret sulten, så jeg måtte hellere få det til at slutte. Så jeg begyndte at opføre mig, som om det var en audition til en pornofilm – en hel masse "åh ja, åh ja, åh ja" og stønnen og alt det sædvanlige, som om jeg var en rigtig dygtig skuespiller. Han troede, vi kom samtidig og at han virkelig havde gjort det godt, men jeg lå hele tiden og tænkte på, hvad jeg skulle putte i maden.

— Courtney, 26 år

Advertisement

"Jeg var ved at få et hjerteanfald efter at have taget coke i timevis"

Det var klokken 5 om morgenen, efter vi havde været helt fucked på coke hele natten, og min plan om at blive ved med at tilbyde streger for at imponere en pige havde virket perfekt. Hun lå i min seng og rørte ved min indskrumpede skuffelse af en pik. Så forsøgte jeg at tage hende doggystyle, men efter ti sekunder kunne jeg knap nok trække vejret og troede, jeg skulle besvime, så jeg lod, som om jeg kom med det samme, og så faldt hun i søvn.

Jeg tænkte på bare at sige det til hende: "Okay, jeg kan ikke komme, og jeg tror både mit hjerte og min pik eksploderer, hvis vi fortsætter, og jeg synes ikke, jeg kender dig godt nok til, at du skal hjælpe mig på hospitalet," men jeg var bange for, at hun ville få det mærkeligt og forsøge at få mig til at komme alligevel, og det ville være pinligt for begge parter. Jeg insisterer heller ikke på at slikke en pige rigtig dårligt i tre kvarter. Hvis ikke jeg kan få hende til at komme ved at støde i hende i et par minutter, så må jeg bare acceptere det og komme videre med mit liv.

— Tomas, 28 år

"Jeg var alt for stiv og vågnede nærmest op midt i det hele"

I gamle dage fakede jeg orgasmer ret tit, men jeg foretrækker at undgå det nu til dags. Jeg gider ikke, og jeg synes også, man skal være et ordentligt menneske. Men der var alligevel en fyr, jeg endte sammen med for et par måneder siden. En af de gutter, der virkelig gerne vil have dig til at komme, men jeg var alt for stiv, og midt i det hele opfattede jeg, at han slet ikke var så lækker, som jeg troede. Så jeg tænkte "fuck det. Jeg vil gerne snart sove," så jeg begyndte at tænke som mig selv som 19-årig og gav ham hele forestillingen, for det var tydeligvis det, han ventede på. Han hoppede på den og kom selv lige bagefter. Jeg har ikke set ham siden.

— Yasmine, 24 år

Advertisement

"Efter over en time gad jeg bare virkelig ikke mere"

Jeg fakede en orgasme, efter vi havde været i gang i langt over en time, og jeg gad simpelthen ikke mere. Det var ikke engang, fordi jeg ikke nød det, men jeg lavede bare lyden, rystede lidt over hele kroppen og faldt i søvn. Jeg ved det er dårlig stil, men jeg havde virkelig behov for at sove, og jeg ville ikke gøre hende ked af det, hvis hun troede, jeg ikke havde gjort det færdigt. Der er en del forpligtelse i forhold til at komme, selvom det kun er en del af god sex. Jeg ved ikke, om hun lagde mærke til det. Hvis hun gjorde, viste hun ikke nogle tegn på det.

— Diego, 25 år

Læs mere på VICE:

Jeg er aseksuel, og nej, der er ikke noget galt med mig

Derfor har jeg aldrig fået en orgasme

Disse stoffer giver dig skrumpediller