FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Blowjob bag rattet: Sande fortællinger om 'bilsutteren'

"Han hakkede bremserne i for at undgå at ramme bilen, der kørte foran os. Hans pik hamrede ned i halsen på mig, men det var sikkert ingenting i forhold til den smerte, han følte."
Illustration af Katherine Killeffer

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af Broadly.

Der er relativt svært at finde historier på internettet om blowjobs i bilen, 'bilsutteren', om man vil. Hvorfor egentlig? Bilsutteren er ikke nødvendigvis en stor begivenhed –især ikke i områder, hvor man skal køre i bil, uanset hvor man skal hen, som i det meste af Midtvesten eller Californien i USA – men den er uden tvivl kilde til megen mystik, for mens et standard blowjob ikke altid er noget at skrive hjem om, så kan et blowjob i en kørende bil faktisk blive din død. Det er måske deri, det spændende ligger: Du kan ikke kun blive opdaget, du kan også køre galt og dø.

Advertisement

Det var påfaldende svært at finde virkelige fortællinger om bilsutteren. Måske var der ingen, der turde indrømme, at de kunne finde på at gøre noget, der kunne bringe dem selv og andre i fare på den måde. Til sidst var der dog nogle suttere og besuttede, som hostede op med detaljerne. En enkelt af dem fik en pik galt i halsen.

Læs også: Vi bad folk om at dele deres bedste handjob-historier

Adrienne*

Da jeg var 16, begyndte jeg at date en 3.g'er, som var høj, flot, havde blå øjne og sådan noget rodet, blond hår klippet i en skaterfrisure. Han var totalt Minnesota-agtig. Vores meget korte forhold gik mest ud på at køre rundt i hans bil, ryge pot og rode rundt på bagsædet af hans bil eller på hans værelse. Jeg suttede ham for det meste af i bilen, når vi hang ud, fordi vi altid kørte rundt. Han boede langt væk – en køretur på 25 minutter, hvilket virkede som utrolig lang tid i gymnasiet.

Der er især en gang, jeg kan huske. Jeg gav ham et blowjob, mens vi kørte gennem centrum i vores forstadslorteby – et centrum, der bestod af en firsporet vej med butikker på hver side. Vi var skæve, og jeg begyndte af sutte hans pik. Vi holdt for rødt, da han pludselig begyndte at grine. Jeg løftede hovedet og kiggede ud gennem vinduet. Der holdt en bil ved siden af, og på førersædet sad en fyr med sædet lænet langt tilbage. Pludselig så jeg skuldrene på en kvinde dukke op på passagersædet. Hun satte sig op, og hun og jeg så på hinanden et øjeblik, mens min daværende kæreste og den anden fyr også havde øjenkontakt. Kvinden havde et smil på læben og begyndte at grine helt vildt.

Advertisement

Det var et virkelig surrealistisk øjeblik, da jeg indså, at jeg lige havde set en anden kvinde gøre præcis det samme, som jeg havde gang i, men så blev der grønt, og han kørte videre. Min kæreste havde grineflip de næste ti minutter og genfortalte, hvad der lige var sket på den der måde, folk gør, når de er skæve. "Wooow, kan du huske der for lidt siden, hvor vi så en anden fyr få en bilsutter, mens jeg også fik en bilsutter?!"

Danielle

Sidste gang jeg gav en bilsutter var i drive-through køen til In-N-Out Burger. Jeg datede den her fyr, og vi var på vej hjem fra en bar. Jeg var virkelig fuld, virkelig sulten og åbenbart virkelig liderlig. Vi var lige kørt fra baren, og jeg beordrede ham til at køre til In-N-Out, fordi jeg skulle have en grilled cheese-sandwich (han spiser ikke fast food, fordi han er på en eller anden særlig diæt). Vi kørte hen til In-N-Out på Venice Boulevard, hvor køen altid er fuldstændig sindssyg. Mens vi holdt i kø, begyndte jeg at spille op til ham for sjov, men så fik jeg så meget lyst til sex, at jeg gav ham et blowjob og slugte. Det var perfekt timet med, at jeg lige kunne nå at bestille en grilled cheese (uden løg) og pomfritter bagefter fra en af der ekspedienter, der kommer ud til bilen. Han kørte mig hjem. Og jeg spiste al maden i bilen på vejen. Det var perfekt.

Foto via Pixabay

Frank

Den første gang, jeg fik et blowjob, mens jeg kørte bil, var det en spændende overraskelse. Jeg havde lige introduceret min daværende kæreste for en gruppe venner for første gang til en havefest med bål. På vej hjem havde han lyst til at give mig et blowjob. Jeg kørte førersædet helt tilbage og trak bukserne ned, og så gik han i gang. Jeg holdt hele tiden udkig efter andre biler for at se, om der var nogen, der kørte tæt nok på til at kunne se, hvad vi lavede. Så vi tøffede ligesom afsted, mens jeg delvist nød et blowjob og delvist havde et angstanfald over at holde øje. Lige da jeg var ved at slappe nok af til at kunne nyde det, kørte vi forbi en politibil, som holdt parkeret i vejsiden. Jeg tog det helt roligt, holdt øje med, hvad jeg lavede, men cirka en kilometer længere nede ad vejen skete det værste, jeg kunne forestille mig i den situation: Jeg kom.

Jeg så de blå blink i bakspejlet med det samme.

Advertisement

Mens jeg holdt ind til siden, satte min kæreste sig tilbage i sædet, og jeg prøvede at lade, som om alting var fint. Betjenten kom op på siden af bilen, lyste med sin lommelygte og ville vide, hvorfor vi var ude så sent, og om vi havde drukket. Vi blev åbenbart stoppet på grund af en bremselygte, der ikke virkede – alt imens jeg sad med halvtopknappede bukser og sæd ud over det hele. Han lod os køre med en advarsel, men jeg er ret sikker på, at han var klar over, hvad der foregik.

Anna

Jeg gav bilsuttere til min første kæreste i gymnasiet hele tiden – også i fuld fart på motorvejen i hans mors BMW M3. Sådan er det at vokse op i Midtvetsen – det kan foregå når som helst. Det er jo totalt uforsvarligt, men han elskede det, og jeg har også gjort det i senere forhold – om end ikke ligeså ofte. Vi havde også sex i hans bil på skolens parkeringsplads, mens den holdt stille, så det virkede som en naturlig udvikling. Det gav et kæmpe sus, når han kørte virkelig hurtigt. Det hurtigste, vi nogensinde var oppe at køre, var da en anden M3 kom op på siden af os – jeg suttede ham ikke på det tidspunkt – men jeg tror, vi var oppe at køre 200 kilometer i timen. Den fedeste følelse var, når man gjorde det og håbede på, at ingen ville opdage det – men så alligevel håbede jeg lidt, at de ville.

Lola

Sidste gang, jeg gav en bilsutter, var i starten af tyverne. Min kæreste kørte rundt i sin mors minivan. Jeg kan ikke huske, hvor vi skulle hen, hvad vi lavede, eller hvorfor jeg følte mig inspireret til at gøre det. Til gengæld kan jeg huske, at han hakkede bremserne i for at undgå at ramme bilen, der kørte foran os. Hans pik hamrede ned i halsen på mig, men det var sikkert ingenting i forhold til den smerte, han følte. Det ville sikkert have været mindre smertefuldt at køre op i bagenden på bilen foran.

* Alle navne er blevet ændret.

Mere fra VICE:

Derfor drypper der sæd ud af skeden efter sex

Folk forklarer, hvorfor de har været deres kærester utro

Guiden til hvordan du skal opføre dig på swingerklubben