Vi så på, mens verdens mest kendte bodymod-kunstner skar en fyrs ansigt op

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Australien/NZ

Jeg har ikke nogle tatoveringer. Jeg har ikke engang huller i ørerne. Og når jeg fortæller det til Luna Cobra, hæver han sine øjenbryn af mig så den halvmåneformede tus han har i panden krøller sig sammen. Han foreslår mig at starte med 'ear pointing' eller måske en subtil tatovering på øjenæblet, der ville farve det hvide i mine øjne til en pæn lyseblå.

Luna Cobra er en legende inden for 'body modification', som på dansk kan oversættes til kropsmodificering. Folk fra nær og fjern betaler ham for at spalte deres tunger, indoperere implantater under deres hud og tatovere deres øjenæbler—en teknik han selv har opfundet.

Han forklarer, at han har fjernet en del brystvorter og navler på det sidste, mens han scroller gennem billeder af de seneste indgreb, han har udført. Det er der mange, der får lavet af hensyn til tatoveringer—der er ingen, der vil have en brystvorte stikkende ud gennem deres chest piece. "Der var en pige, der bare ikke kunne lide sin navle," forklarer Luna, og viser mig et billede på sin telefon af noget, der ligner en navlestreng. Det går op for mig, at det faktisk næsten også er det. "Hun havde en 'ydert'," siger han.

Jeg er her for at se

scarification, en procedure hvor Luna bruger en skalpel til at snitte et mønster ind i et andet menneskes hud, der vil efterlade et særligt designet ar, efter det er helet. "Det ligner lidt en tatovering med hvidt blæk," forklarer han.

Fyren, der skal have lavet scarification i dag, er en tatovør, der hedder Sam. Han fortæller mig, at han allerede har fået foretaget proceduren tre gange. Jeg kniber øjnene sammen og prøver at få øje på hans ar. Han viser mig alle tre: et langt snit ned af venstre side af hans ansigt, en trekant under højre øje, og nogle cirkler på hovedbunden, der skærer gennem hans tatovering af en halvmåne. Han har også et implantat i fingeren, der er formet som det nationalistiske Southern Cross-flag. Jeg er ikke sikker på, om det er en joke eller ej.

Nu skal Luna snitte et pyramide-design ind i Sams hage. Da jeg spørger, om han er nervøs, ryster han grinende på hovedet. Det eneste, Sam lader til at være bange for, er, at han har fortalt sin kæreste, at han skulle have lavet arret på sit bryst. Han havde lovet hende, at hagen var fredet.

Men Luna er hurtigt i gang med at udforme en skabelon af en pyramide, og han bakser med at finde den rigtige placering på Sams hage. Det er besværligt på grund af folden under underlæben, der går indad, før hagen stikker ud. Sam studerer sit spejlbillede for at sikre sig, at pyramiden stikker ud i venstre side. Luna mener bare, at det er hans ansigt, der ikke er symmetrisk.

Da de omsider får styr på den rigtige placering, beder Luna Sam om at ligge sig på sengen, mens han finder sine redskaber frem. Der er pincetter, gazebind og en skalpel, som han sætter et friskt blad i. Luna fortæller mig, at han kun skærer i de øverste hudlag—bare nogle få millimeter—så der burde ikke være så meget blod.

Han starter med at lægge et langt snit langs venstre side af pyramiden. Sam tager en brat indånding, som en, der godt vidste, at smerten var på vej, men havde glemt den specifikke fornemmelse, som han havde i vente. Folden mellem læbe og hage, hvor pyramidens spids skal være, lader til at være det mest følsomme område.

Advarsel: Følgende billeder er grafiske.

Derefter laver Luna et parallelt snit bare få millimeter fra det første. I hjørnerne skærer han mellem de to linjer, og bruger skalpellen og en pincet til behændigt at fjerne den lille hudlap. Under det er der postkasserødt blod, masser af blod. Luna dupper det væk med gazebindet og arbejder videre.

Han har gjort det her i flere årtier og blev oprindelig interesseret i body modification, da han studerede i Canada. Han boede sammen med sin bror Aaron, der i dag er en kendt plastikkirurg i Los Angeles. body mod-scenen eksisterede, men var stadig meget ny. Bevægelsens bibel, BMEzine, blev først lanceret i 1994. Mens Luna studerede religion og psykologi, nærlæste han anatomibøger med sin brors medicinstuderende venner, og sammen opfandt de nye teknikker.

Selvom Luna i dag er tusset overalt, taler han stadig som en medicinstuderende, og udsmykker sine sætninger med latinske betegnelser. Han er hård ved sig selv og følger medicinske retningslinjer til punkt og prikke, også selvom der ikke findes regler, der siger, han skal gøre det. Kropsforandring eksisterer i en gråzone: det føles helt klart, som om der burde være klarere regler for, hvad man må og ikke må, men det er der bare ikke.

Det eneste Luna nægter at lave er nullifications. Visuelt er det nok den mest chokerende procedure inden for body modification. Det er, når folk får fjernet deres brystvorter og kønsdele fuldstændigt. Men han har ikke noget ønske om at fordybe sig i psykologien bag, hvorfor nogen skulle ønske at kastrere sig selv. "Jeg henviser dem til det sydøstlige Asien," siger Luna, hvor indgrebene er lovlige og billigere.

Tilbage på sengen er Luna ved at rengøre den sidste side af Sams pyramide, og trækker skalpellen langs såret for at sikre sig, at linjen er lige, og at den også vil være det, efter såret er helet. Der er en hørbar lyd, da kniven skærer gennem huden. "Den skærer gennem hårsækkene," forklarer Luna. Blodet drypper ned af Sams hage. Luna drypper noget rent adrenalin på såret for at stoppe blødningen.

Det er først nu, måske en halv time efter det hele gik i gang, at det går op for mig, hvor mærkeligt det egentlig er, at jeg står i en tom tatovørbiks og ser på, mens en fremmed mand bliver skåret i ansigtet. Udadtil virker body modification som en mørk og bizar skik. Når man ser det ske tæt på, er det sværere at bedømme, hvor grænsen går mellem det samfundsmæssigt acceptable og det helt uantagelige.

Hver anden person, jeg ser i metroen, har en næsepiercing. Det at jeg ikke har tatoveringer, er nok til at rynke på panden over, men samtidig er det over stregen at blive tusset i ansigtet? Mens Luna renser såret, spekulerer jeg over, om kropsforandring mon bare er det næste, der bliver normaliseret. Jo mere vi udsættes for det, jo mindre opsigtsvækkende bliver det.

Sam er hurtigt på benene og foran spejlet igen, hvor han undersøger sin nye pyramide. Luna står ved siden af og betragter sit arbejde. De virker begge to tilfredse med slutresultatet, selvom jeg stadig spekulerer på, hvordan Sams kæreste kommer til at reagere på det. I det mindste ser pyramiden ud til at være blevet lige.

Se mere af Luna Cobras arbejde på Instagram.

Læs mere om kropsforandring og kropsudsmykning her på VICE:

Folk fortæller historierne bag deres ar

Jeg borede hul i mit kranie for at udvide min bevidsthed

Fem danskere fortæller om kærestetatoveringer de fortryder