FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Hvis du absolut skal sutte din egen pik, så er det sådan her, du gør

Der findes to slags mænd: Dem, der indrømmer at have prøvet det, og dem, der lyver.

Hvis du har en penis, en mund, 15 minutter og er bare den mindste smule nysgerrig, så har du prøvet at se præcis, hvor tæt du kan få dit ansigt på den luskede, lille lommetrold, du bærer rundt på. Det er okay. Det er det virkelig. Mennesket har forsøgt at proppe den lille satan i deres egen kæft siden tidernes morgen. Desværre lykkes det ikke for langt de fleste.

Det værste ved de sølle to-tre centimeter, der adskiller din pik fra dine søde, bløde læber er, at vi ved der findes fyre, som faktisk godt kan overkomme den afstand – og så er det ikke engang, fordi de er slangemennesker eller vanskabninger med en meterlang anakonda gemt i buksen. De er helt normale fyre, der blot er født med evnen til at tilfredsstille sig selv.

Advertisement

Her er nogle tips fra to forskellige fyre, der begge to kan gnave gren på sig selv. Den ene er Deviant Kade, en pornostjerne, der ofte fremfører sit tissemandstrick for kameraet. Den anden er en ung mand, lad os kalde ham John, der ikke ville have, vi brugte hans rigtige navn, fordi han ikke vil gruppepresses til at tage benene bag hovedet til samtlige fester, han tager til resten af livet. Her er det, vi kan lære af dem.

Vær tynd
Begge vores fyre er forholdsvis magre og vejer omkring 60 kilo (Kade er 182 cm høj og John er 183). Det er meget logisk, at det er nemmere at nå sin penis med munden, hvis der ikke er en kæmpe, skvulpende vom i vejen. Penisstørrelse lader til gengæld ikke til at betyde det helt store. Begge fyrene ligger på omkring 18 cm i erigeret tilstand, hvilket er lidt over gennemsnittet, men kropstypen betyder mere end dit udstyr.

Slap af og stræk ud
Bare rolig – det er langt fra nødvendigt at bruge månedsvis omringet af man-buns og veganere i det lokale yogastudie, men begge fyre understreger vigtigheden i at strække ud – især i halsen og nakken. Og lad være med kun at varme op på den store dag. Brug i stedet en uges tid på at se, hvor langt du virkelig kan strække din overkrop og nakke. Kade anbefaler sågar, at man slapper af og løsner kroppen med et varmt bad.

Få den op at stå
"Hvis der er nogen, der kan gøre det i slap tilstand, burde de få tildelt en særlig pris," siger John, som om det at kunne sutte sin egen pik ikke er nok en præmie i sig selv. Begge fyre fortæller, at jo større jern, man har på, jo nemmere bliver det. Kade bruger en penisring for at opnå maksimal stivhed og holde drengen stående, selvom han får ondt i nakken eller bliver frustreret over, at det ikke er så let, som det plejer at være.

Advertisement

Vælg en position
Kade foretrækker at ligge på ryggen, løfte hælene i vejret og på den måde føre pikken hen til sin mund. Han gør det på gulvet eller en lignende hård overflade, da hans seng er for blød. "Man kan også gøre det på ryggen med hovedet mod væggen og så gå ned af væggen for at komme så tæt på som muligt." En pude under hovedet er god, ikke kun for komfort, men også fordi den giver lidt ekstra højde.

John, der opdagede, at han kunne have oralsex med sig selv, da han sad og sked med stiv pik, foretrækker en siddende position, hvor han bukker sig i livet for at føre hovedet ned til det forjættede land.

Få hjælp
Kade fortæller, at han fik hjælp fra en kæreste, første gang han gav sig selv et succesfuldt blæs. Hun skubbede blidt hans ben nedad for at få hans svabert over målstregen. Han har haft stor succes med at tilfredsstille både mandlige og kvindelige partnere, mens han samtidig har tilfredsstillet sig selv. Han beretter, at de altid er forbløffede og fornøjede og mere end glade for at hjælpe. Nu kan det godt være, du tænker, "hvorfor skulle man have lyst til at sutte sin egen pik, hvis der er andre til stede, der kan sutte den for en?" Det spørgsmål vil jeg besvare med endnu et retorisk spørgsmål: Hvem har ikke lyst til at sutte deres egen pik?

Vær forberedt
Du skal først og fremmest forberede dig på den uundgåelighed, at alle vil have lyst til at se din sexede hemmelighed, såfremt du skulle sejre i denne autoerotiske arena. Men der er en anden overraskelse, som du skal være klar på: At få munden fuld af sperm. Det er noget, de fleste heteroseksuelle fyre ikke har prøvet før, og det kan godt føles lidt som at blive kvalt ganske blidt. "Man får et chok første gang, man kommer sig selv i munden. Det er overraskende, at man kan," siger Kade. "Man er så begejstret over at kunne gøre det, at man ikke tænker over sæden. 'Jeg kom lige i min egen mund. Hvor er det vildt!'"

Så kom i gang med strækøvelserne derude. Giv det et forsøg. Og vær måske klar med telefonen, hvis der skulle ske et uheld. Og ring til en ven, hvis behovet opstår. Alarmcentralen griner nok bare af dig.