Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Grækenland
Jeg kan ikke huske det første porno, jeg nogensinde så. Men jeg husker det første pornoblad, jeg bladrede igennem i folkeskolen med en masse af mine venner. En ældre fætter til en fra vores slæng havde købt det til os, og så udforskede vi det i al hemmelighed i hans kælder. Faktisk blev vi næsten låst inde i den kælder, da vi glemte, hvor vi havde lagt nøglerne, fordi vi havde haft for travlt med at beundre de pornostjerner, der prydede siderne i tidsskriftet.
Videos by VICE
For mange i vores vennegruppe – og sikkert også mange andres – lignede porno-erhvervet det ideelle karrierevalg. Men med årene har vi indset, at det at have hovedrollen i en pornofilm handler om meget mere end bare sex. Det bliver også klar, da vi møder Theo og Ina, som er et par både i det virkelige liv – og i de pornofilm, de er kendte for at lave. “Det sværeste er at få sin familie til at vænne sig til det. Heldigvis har vores familier været forstående hele vejen igennem og støttet os. De forstod, at vi jo ikke gjorde noget kriminelt for at tjene penge – vi stjal ikke. Og vores jævnaldrene boede stadig hos deres forældre og måtte bede om penge til at tage i byen. Vi blev også ved med at være forelskede, efter vi valgte at gå ind i pornobranchen. En anden stor udfordring er, at man skal passe mere på sig selv, fordi ens image, det man sælger, er vigtigt. Man skal se godt ud. Og man har ikke meget fritid i det her job. Så ens natteliv bliver hurtigt ret kedeligt,” fortæller Theo.
Jeg møder dem i en lejlighed i Nea Smyrni. Det er ikke deres hjem, lejligheden tilhører Theos tante. Deres eget hjem i Patisia er endnu ikke blevet bygget færdigt. De er i fuld gang. Theo og Ina har været sammen i 10 år. De er forlovede og bor sammen. De var kærester, længe før de begyndte at lave pornofilm. De mødtes på den café, hvor 18-årige Ina arbejdede som servitrice. Theo arbejdede på en tankstation. “Jeg kunne godt lide, at hun var genert. Jeg tog derhen 10 dage i træk. Jeg komplimenterede hende, gav hende ting og drikkepenge, men der skete ingenting. Så tog jeg derhen en dag – dagen før jeg skulle rejse i forbindelse med arbejde – og sagde: “Please, jeg vil bare gerne drikke kaffe med dig i en time, så skal jeg nok lade dig være.” Ina havde vel ondt af mig, fordi hun sagde ja, og så fandt vi sammen. En time var nok,” fortalte Theo i et tidligere interview med VICE.
“Vores forhold bliver mere hedt for hvert år, der går,” siger han, mens han sidder på sofaen. Ina virker faktisk ret genert, hun siger ikke meget, som hun sidder der ved siden af Theo, iklædt et par shorts, og ryger en cigaret. Indtil vi når til spørgsmålet om ægteskab – så springer hun ind i samtalen. “Da vi for nyligt var i Las Vegas – på ferie og for at arbejde – overvejede vi at blive gift, men det hele var for falskt, så vi skred,” siger hun. “Vi har overvejet det flere gange, men på den anden side ser vi mange par, der bliver gift og skilt igen. Og jeg tror, at ægteskab ødelægger forholdet. Det er som en lænke om halsen, der begrænser en,” siger Theo. “Vi bliver gift, når vi får børn, fordi det bør vi,” tilføjer Ina og lukker ned for ægteskabssnakken.
Dette er (sandsynligvis) Grækenlands hotteste par, og de er sammen 24/7. De motionerer, fisker, tager på udflugter, klubber, svømmer i havet – der er ikke den aktivitet, de ikke laver sammen. “Vi er et hold. Selv vores jobtilbud er rettet mod os begge to – som en samlet pakke,” forklarer Theo. “Vi har ikke bedt om det, det skete bare. Det er sådan offentligheden opfatter os nu,” siger han. Parret er endda i gang med at læse den samme bog: Olympens helte. Men jeg forestiller mig, at det at lave alting sammen også betyder flere skænderier. “Vi skændtes igen i går,” siger Theo, “Ina følte, at jeg var for hård ved nogen, der havde sendt mig en besked på Facebook.”
“Hvad spørger folk dig normalt om?” spørger jeg. “Hvilke nye film vi udgiver, hvad vores yndlingsstilling er, om diverse sextips – fra det mest uskyldige til det mest ekstreme,” siger Ina. “Lad mig åbne Messenger og se,” indskyder Theo. “Se, her er en invitation til en eller andens bryllup. Her er en anden pige, der siger, at hun gerne vil lave porno. Hun skriver: “Jeg vidste ikke, at du var tilbage i Athen. Jeg var i den butik, du arbejder i i går.” De her fire piger vil have mig med til deres polterabend. “Hvad er dit næste projekt, hvem skal du filmes sammen med?” er der en anden, der spørger. Den slags ting.” siger den berømte pornostjerne.
“Prøv også at gå ind i mine beskeder,” siger Ina. “Ina, jeg vil gerne møde dig. Hvor arbejder du?” er der nogen, der skriver. “Tag mig, min herskerinde, jeg er din slave.” “Hvad er din fetich?” “Dine øjne fortæller mig, at du er en god pige”, “Skal jeg give dig mit nummer, så du kan ringe til mig?”, “Kan du godt lide de kommentarer, jeg skriver til dine billeder?”, “Har du nogensinde haft sex med en pige?”, “Send mig et billede af dig selv”, “Kan du godt lide at svømme topløs?” er bare et udvalg. “Tak for i går,” er der en anden, der skriver. “Ja, det var hyggeligt,” troller Ina ham tilbage. Heldigvis var hun som sædvanlig sammen med Theo aftenen før, så der er ingen grund til endnu et skænderi.
Sandheden er, at de har mange fans, men det går Ina ikke op i. “Jeg er ikke i det for at få fans. Jeg er ikke Angelina Jolie. Jeg har ikke make-up-artister eller chauffører. Jeg bliver genkendt på gaden, men jeg har bare et andet job end alle andre. Jeg er ikke en kendis,” understreger hun og fortæller, at der er folk, der ikke bare er deres fans, men der også sender negative kommentarer til dem begge to. “Der er især en fyr, der klikker sig ind på alle siderne og skriver de mest ubehagelige ting om mig, hvor grim jeg er og sådan noget,” siger hun.
Hverdagslivet for et porno-par ser sådan her ud: Theo står op klokken 9, løber nogle ærinder (går i supermarkedet osv.), kommer hjem og drikker kaffe med sin kæreste, spiser, tager i fitnesscenter, hjem igen, og natarbejder så på en stripklub, hvor de laver et sexshow. Det er selvfølgelig, når de ikke er ved at skyde en film – noget de ofte gør i udlandet, fordi de nu arbejder med udenlandske producere. Hvis de ikke har natarbejde, tager de som regel ud og får en drink om søndagen.
De huslige gøremål tager Ina sig af. “Vi har delt det op. Jeg passer hjemmet, og så tager Theo sig af alt, hvad der skal klares udenfor hjemmet,” siger hun.
“Har I skudt porno derhjemme?” spørger jeg. “Ja, lang tid før vi blev involveret i film. Det var virkelig godt, og det er en skam, at vi ikke stadig har det. Det var virkelig rart,” husker Ina. “Jeg tror alle er nysgerrige efter at vide, hvordan de ser ud under sex. Vi havde samme nysgerrighed. Dengang havde tanken om at blive professionelle pornostjerner ikke engang strejfet os,” siger Theo, og tilføjer: “Vi har ikke lavet et sextape siden. Hvis vi filmer det nu til dags, så sælger vi det,” siger han og griner, og fortæller om “to amatøroptagelser vi lavede i Bali og Thailand, som endte med at blive til en film.”
Deres favoritoptagelse var en de lavede for nylig i Los Angeles, som endnu ikke er udgivet. Det var et omvendt gangbang, altså en masse piger og en fyr. “Har I lyst til at have sex (uden kameraerne tændt), når I har filmet hele dagen?” spørger jeg. “Det er forskelligt. Der er nogle gange, hvor vi ikke er i humør til det. Det kommer an på, hvem vi skyder med, vores rolle, scenen, om scenen var udmattende, instruktøren … Men andre gange har vi lyst til at fortsætte derhjemme,” siger Theo. ” På spørgsmålet om, hvorvidt de ser deres egne film, svarer de begge hurtigt: “JA.”
Deres yndlingsfilm er A Widow in Thailand, Ina’s Hen Night in Bali og Lux Models.
På vej til supermarkedet fortæller Theo, at han blev forelsket i Ina fordi hun var – og er – virkelig sød. “Hun har ikke givet mig nogen grund til at være jaloux, hun har behandlet mig virkelig godt. Det vigtigste er, at hun lader mig være sammen med andre kvinder i film. Hvad mere kunne man ønske sig som mand?” siger han og griner. “Det irriterer mig grænseløst, når hun brokker sig, fordi hun har gjort rent derhjemme, og jeg måske har efterladt noget et eller andet et sted,” siger han. “Ja, jeg brokker mig en hel del,” siger Ina.
“Men han er virkelig opmærksom på mig. Hvis jeg vil have noget, så giver han mig det med det samme, og jeg snakker ikke om materielle goder. Vi har begge to temperament, men det irriterer mig, hvor nemt han kan blive irriteret og lade det gå ud over mig, fordi vi altid er sammen,” siger Ina.
Efter turen i supermarkedet er det tid til en hurtig tur i fitnesscentret, fordi parret har brug for at slappe af, inden de skal arbejde om aftenen på Athens Queens.
Der mødes vi igen omkring midnat, og jeg spørger dem, hvordan de forestiller sig deres liv om 10 år. De er begge to enige om, at de gerne vil have en eller to børn, et pænt hus med en pool og et par ture til Thailand, som er deres foretrukne rejsemål. “Men vi er også vilde med Grækenland,” siger Theo. Senere siger de græske pornostjerner, at deres erhverv har en udløbsdato, men at der derefter vil være mulighed for, at de enten starter deres eget produktionsselskab eller åbner et bureau for pornoskuespillere. Men det vigtigste for dem er, at de bliver ved med at være eftertragtede.
På stripklubben er de megastjerner. Ind i mellem striptease, drinks og en parade af smukke kvinder fortæller Theo og Ina, at et live sexshow er nemmere end en film, fordi de kan mærke reaktioner, bifald og applaus fra publikum, og showet varer kun omkring 15 minutter. Men selv til den “nemme” forestilling kan der ofte ske spøjse ting, som at de falder ned fra stolen og komme til skade – men showet stopper aldrig.
Deres imponerende karriere har medført, at Ina for nyligt nåede til de sidste fire i kategorien “Newcomer Sex Goddess” til DDF Awards i 2016, og de ser frem til at finde ud af, om hun vinder finalen til sommer. Mens de snakker om førstepræmien, får jeg en SMS fra en ven. “Hey min ven, spørg dem lige om størrelsen betyder noget. Det har jeg undret mig over.” Jeg svarer: “Nej, min ven. Det betyder ikke noget. Ina siger, at det er lige meget, om du har en hestepik – hvis du ikke ved, hvordan den skal bruges.
Se flere billeder nedenfor:
Læs mere om porno og parforhold på VICE:
Mød Danmarks første transkønnede porno-par
Jeg anmeldte Pornhubs nye virtual reality porno
Da jeg fortalte min bedstemor, at jeg bruger hendes navn til at lave porno