FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Sådan blev mit bankjob sjovere med metamfetamin

Alex arbejder på hovedkontoret for en stor national bank. Indtil for et år siden røg han metamfetamin på arbejdet.
March 7, 2016, 9:25am
Illustrationer af Michael Hili

Denne artikel blev oprindeligt udgivet i januar 2015 af VICE Australien/NZ

En undersøgelse fra 2013 viste, at syv procent af australiere over 14 år har prøvet metamfetamin på et eller andet tidspunkt i deres liv. Tallet fra 2014 er endnu ikke tilgængeligt, men der er grund til at tro, at det er steget. Men hvem ryger det her stof, som af mange anses for at være 'yt'? Formentlig de desperate, hjemløse eller håbløse. Helt sikkert ikke mennesker i fast job.

Advertisement

Sandheden er en anden. Folk med gode jobs, som bruger metamfetamin, er faktisk ikke så svære at finde. Tag for eksempel Alex (hans navn er blevet ændret). Han arbejder som bankrådgiver i hovedkontoret for en ikke-oplyst, national bank. Indtil for et år siden brugte han jævnligt stoffet i arbejdstiden. Her fortæller han, hvordan han bar sig ad.

Læs også: Vi spurgte en filosof, om det er i orden at tage stoffer

Bankverdenen er et meget stressende miljø. Folk, der ikke synes det, er fuldstændig sindssyge. De hyrer folk, som er kloge på papiret, men som er helt blæst rent socialt, så de er nogle tomme skaller uden personlighed. Når man arbejder med fire eller fem af den slags, som kun kan tale om deres kat derhjemme, så er man villig til at ryge eller drikke hvad som helst for at slippe væk fra dem.

Jeg kunne egentlig slet ikke lide metamfetamin, da jeg var yngre. For mig handlede det om pillerne. I 00'erne var kvaliteten af pillerne fantastisk, men så blev det hele pludselig noget lort, og så skiftede alle over til meth. Det blev til en ting, som folk gjorde i weekenden. Man røg i weekenden og brugte hele ugen på at komme tilbage fra sin high.

Jeg var sindssygt produktiv, og det var også derfor, ledelsen ikke sagde noget til det.

Jeg havde en slags rutine - jeg plejede at snakke om maniske mandage, trælse tirsdage og så videre. Torsdage var egentlig okay, fordi man var tættere på fredag igen. Jeg arbejdede kun for weekenden, så jeg kunne tage hen til min ven og ryge. Vi plejede at kalde det for 'Den Uendelige Historie'.

Advertisement

Det var rimelig tabuiseret at ryge på arbejdet. Jeg tænkte, at jeg bare ville gøre det en enkelt gang, men så fik jeg den mest fantastiske high. Det var sådan, "woooooaa, jeg fyrer den af." Jeg snakkede med folk, mens jeg skrev med en million kilometer i timen. Jeg kunne svare på 5000 opkald og bare blive ved. Jeg var sindssygt produktiv, og det var også derfor, at ledelsen ikke sagde noget til det. Jeg tænkte jo bare, "Jeg styrer jo det her, og jeg har færdiggjort alt mit arbejde!"Så blev det til et mønster, hvor jeg kun gjorde det om mandagen, og så blev det også om onsdagen og til sidst var det ligegyldigt, hvilken dag det var.

Det er til gengæld virkelig hårdt bagefter. Man er nødt til at tage Xanax - eller noget andet til at berolige sin angst. Jeg ved ikke, hvordan folk gør det uden nervepiller. Det er søvnmanglen, der fucker en op, men Xanax ændrede det hele. Vi kaldte det for surfing. Hvis man tager en Xanax alene, så har man 20 minutter, før man er helt lammet, og hvis man ryger meth for sig, går man bare fucking amok. Når man tager dem sammen, udligner de hinanden. Vi kaldte Xanax for trumfkortet.

Illustrationer af Michael Hili

Jeg troede ikke, at der var andre, der gjorde det. Bankfolk er meget regelrette, men der var meth overalt til julefrokosten. Man kunne let se, hvem der røg, fordi de bare strålede. Nogle af dem sagde pludselig, "kom med ud på toilettet", og så tænkte jeg bare, "hold da kæft - ham der arbejder arbejder i min afdeling, og ham der er nede fra regnskab." De sidste fire år har folk røget ude på toilettet til julefrokosten som en slags modkultur.

Jeg har aldrig rigtig interesseret mig for arbejdet, men jeg skammede mig stadigvæk det meste af tiden. Samtidig ville jeg gerne udvikle mig og tjene flere penge og lave fede ting sammen med dejlige mennesker. Jeg havde ikke været clean i virkelig lang tid, fordi jeg hele tiden var blæst, da jeg var yngre. Det er fandme på grund af alkohol, mand. Lige så snart man drikker, så er det bare gateway drug til alt muligt andet.

Advertisement

Jeg havde tit både angstanfald og panikanfald. Det skete ofte midt i et møde, og så handlede det bare om at holde fast. Jeg pjækkede også tit fra arbejde, fordi jeg var høj, eller fordi jeg havde det dårligt bagefter, og så fik jeg dårlig samvittighed, fordi jeg ikke var rigtigt syg. Jeg prøvede at rette op på mig selv, men det tager flere uger at gøre det ordentligt. Jeg var altid i virkelig dårligt humør.

Det endte med, at jeg så et meme, hvor der stod "It's 2014 and I'm still a piece of shit," og så tænkte jeg, "ja det er jeg sgu", og så stoppede jeg. Jeg kan ikke lide at gøre noget halvt. Jeg stoppede bare fra den ene dag til den anden, og så havde jeg det af helvede til. Jeg kunne ikke gang gå ud og købe noget mad. Alt i min krop havde bare lyst til at flygte, men jeg tror, at det var en uønsket bivirkning fra Xanax og ikke fra metamfetaminen. Jeg har vendt om på tingene nu. I sidste weekend drak jeg ikke engang.

Stofferne ødelagde ikke min karriere, men de var heller ikke med til at udvikle den. Jeg fokuserede bare så meget på stofferne, at jeg ikke udviklede mig på andre fronter overhovedet. Jeg aldrig hørt nogen, der røg meth, sige, "Hey, jeg har lige fået nyt job," eller "Jeg har fået en ny kæreste." Den slags skete heller ikke for mig. Jeg mistede nok bare de år. Jeg var ikke ude at spise i to år eller sådan noget. Det tog mig sammenlagt fire måneder at blive clean. Og ved du hvad, jeg har faktisk lige fået nyt job. Jeg ville aldrig have fået det, hvis jeg stadig var afhængig.

Advertisement

Interview af Charlie Braithwaite.

Mere fra VICE:

Derfor stoppede jeg med at ryge hash

En forsker forklarer, hvorfor ADHD-medicin og metamfetamin næsten er det samme

Jeg bliver ved med at forelske mig i heroinmisbrugere