FYI.

This story is over 5 years old.

Drugs

9/20 er den nye kampdag for svampe

Ifølge syrehovederne er svampe det nye pot.

Billede taget af forfatteren.

Denne artikel er oprindeligt fra VICE Canada.

I cafeens baglokale var der pyntet halvhjertet op med grå, hvide og sorte balloner. Lysene skiftede langsomt fra blå til rød til grøn og oplyste en lille scene, hvorpå der stod en tynd mand ved siden af en psykedelisk tegning af en svamp.

Det var Montreals udgave af 9/20, a.k.a. den første dag til ære for psilocybinsvampe nogensinde, så den halvhjertede, psykedeliske pynt var derfor at forvente. På scenen snakkede den tynde mand – Gonzo Nieto, medformanden for Canadian Students for Sensible Drug Policy – om at bruge svampe til at rehabilitere indsatte.

Advertisement

Mød den danske gymnasie-pusher

Både gamle og nyere undersøgelser viser, at psykedeliske stoffer som psilocybin, det aktive stof i svampe, kan forhindre indsatte i at vende tilbage til kriminalitet, når de anvendes i terapeutisk forbindelse, sagde Nieto. Ifølge diverse andre talsmænd, der indtog scenen i løbet af dagen, kan psykedeliske stoffer også hjælpe mod PTSD, afhængighed og spirituelle kriser store som små.

Omgivelserne taget i betragtning var den rosende omtale af svampe ikke overraskende. Men selvom der var en masse snak om, hvordan "psykedeliske stoffer gør dig ét med universet," bakkede alle utroligt nok deres pointer op med fakta.

"Af alle de stoffer, der kunne gå i fodsporene på medicinsk cannabis, er svampe den mest sandsynlige kandidat, fordi de ikke er skadelige og har så mange helbredende kvaliteter," sagde 9/20-vært og medarrangør Lex Pelger. "De mangler bare et samlingspunkt, ligesom pot har 4/20, og syre har Bicycle Day. Det her er en god måde at samle alle fortalerne for svampe."

Den store forskel på 4/20 og dens modstykke i september er, at "man kan ryge pot hver dag, men man tager ikke svampe hver dag," ifølge Pelger. (Eller, det burde man nok i hvert fald lade være med.)

De fremmødte til 9/20 var for unge til at vide, hvem Phil Lesh er. Derudover var der kun få frisurer iblandt, der kunne beskrives som "bevidst ukonventionelle," og jeg spottede kun to ydmyge tie-dye t-shirts. Publikum virkede i det hele taget mere som en masse unge i universitetsalderen med passion for bevidsthedsudvidelse, end en samling moe.-entusiaster. Med 30-årig bag mig følte jeg mig som selskabets morfar.

Advertisement

Der er en del momentum omkring normaliseringen af psykedeliske stoffer lige fra udbredelsen af ayahuasca-turisme til medicinsk forskning i stoffernes potentiale for at helbrede angst, depression og afhængighed. Men jeg undrede mig over, hvorfor 9/20-publikummet var mødt op. Var de kommet for at drøfte den stigende mængde forskning, eller ville de bare fundere over, om psykedeliske stoffer er modgiften til vores spirituelt fallite kultur? Eller måske bare fordi det er en fest at trippe på svampe?

"Psykedeliske stoffer er vigtige for vores samfund," sagde en kvinde til mig. "Jeg har taget dem og opfordret andre til at tage dem for deres helende kræfter i lang tid."

"Jeg tror, der er en masse mennesker, der allerede interesserer sig for området, og som har gjort deres egne erfaringer og følger med i den igangværende forskning," sagde den 22-årige deltager Samuel Stathakos.

Med andre ord er psykedeliske stoffer tydeligvis ret vigtige og endda nyttige for visse mennesker. Problemet er, at dem der møder op for at høre om, hvor nyttige de er, som regel er dem, der allerede begge ben solidt plantet i 'kæft-hvor-er-psykedeliske-stoffer-fede-maaan land.

Ikke at der er noget galt i bare at tage stoffer for at have det fedt. "Lad os lade være med at se ned på nydelse," sagde Pelger. "Der er ikke noget galt med et godt orgie en gang imellem."

Doblin tog imod det sidste spørgsmål fra en ung mand, der ville vide, hvordan han skulle snakke med sine forældre om fordelene ved psykedeliske stoffer.

Advertisement

"Vis dem, hvordan stofferne har medvirket til din vækst som person, og fortæl dem om nogle af de ting, du har lært af dine erfaringer med psykedeliske stoffer," rådgav Doblin. Mine forældre var unge i 1960'erne, og hvis jeg fortalte dem om, hvad jeg har lært af psykedeliske stoffer, ville de helt sikkert bare fortælle mig, at jeg var fuld af lort. Svamperevolutionen er her ikke endnu, men med den første 9/20 nogensinde er sporerne måske i luften.

Mere om stoffer:

Ny 'fixefabrik' vil gøre Vesterbros stofscene endnu større

Sådan føles det at smugle 700 gram kokain i maven

Syntetisk hash er livsfarligt og svært at lovgive mod