En ny generation af teenage-mafiosoer terroriserer Napoli

Indtil for et par måneder siden hang der store plakater i Napolis Piazza Plebiscito uden på stilladset omkring det royale palads. De afbillede de uskyldige ofre for Camorra-syndikatet i området – kvinder, mænd og børn skudt ved vådeskud, som hævn eller ved misforståelser. Hele facaden var dækket til af ansigter. Turisterne begyndte at spørge ind til, hvem de var, og guiderne, der ledte dem fra det ene historiske monument til det næste, måtte forklare dem det. I juni blev billederne fjernet fra facaden. Faktum er, at situationen bliver mere og mere kompliceret i Napoli. Hvem kan efterhånden betragtes som "et uskyldigt offer"? Hvis du er 17 og ligesom dine jævnaldrene bruger det meste af din tid på Facebook og på at køre på scooter, men du i modsætning til de fleste af dine kammerater har et eller andet forhold til folk, der bærer skydevåben, og i det hele taget har levet i det system i lang tid, er du så uskyldig? Er der nogen, der kan redde dig? Eller er du uundgåeligt på vej til et liv i fængsel eller en ung død på gaden?

Det er spørgsmålet napolitanere har kløet sig i hovedbunden over gennem den seneste tid. Og det er også en grundlæggende forudsætning for at forstå, hvorfor spørgsmålet om de "unge Camorrister" (eller ungdomsbander, ungdomskriminelle, paranza, kald dem hvad du vil) ikke umiddelbart er så simpelt. "De kaldes muschilli, pushere i shorts, unge stik-i-rend-drenge. De arbejder som mellemmænd. Pusherne bruger dem for at dække deres egen røv." skrev Giancarlo Siani, den napolitanske journalist, der blev dræbt af mafiaen for tredive år siden den 22. september 1985, i sin sidste artikel nogensinde. Den handlede om børnene, der arbejdede for den kriminelle underverden. De blev kaldet muschilli, usynlige myg, der ikke kunne fanges, men nemt kunne ofres.

I dag eksisterer muschilli ikke længere. Deres art har udviklet sig, og det kriminelle "uddannelsesforløb" er blevet mere effektivt. Før i tiden var der en intern kriminel lavalder for dem, der ville stige til tops i det kriminelle hierarki og havde modet til at begå piezzo – et mord. Når du havde arbejdet dig op, var Camorraerne klar til at finde dig et job i den afdeling, der passede bedst til dine evner. Hvor man dengang kunne snakke om "at være ansat hos Camorra", kan deres "arbejdsforhold" i dag, i moms-eraen, bedre sammenlignes med en freelance ansættelse.

Rekrutteringsprocessen er kortere, bander og klaner er mere fragmenterede og slås over hver eneste gade, og den erfaring, de unge mangler, kompenserer de for med brutalitet. Det er derfor, at selv små grupper kan blive til hære, og at en paranza kan begå sig i Napolis kriminelle underverden. I dag er der fornyet fokus på fænomenet, efter den 17-årige Genny Cesarano døde i en skududveksling i Rione Sanità, lige midt i byens centrum.

Hans navn blev hurtigt sat i forbindelse med den igangværende Camorra-krig, ikke mindst på grund af drengens omdiskuterede straffeattest. Men det var et prædikat, som hele nabolaget, inklusiv præsterne, protesterede mod under Cesaranos begravelse. "Hans død var ikke en henrettelse, og det siger jeg som en, der har arbejdet her i ti år nu," siger læreren, der fulgte med i Gennys aktiviteter uden for skoletiden. For præcis et år siden, i september 2014, fandt en lignende uklar sag sted: 16-årige Davide Bifolco blev skudt og dræbt i Rione Traiano af en politimand. Umiddelbare forklaringer lød på, at den unge mand havde nægtet at stoppe ved en vejblokade og havde en eftersøgt person med bag på sin scooter. De blev dog begge modbevist dagen efter, og forudsætningerne for den 16-åriges død er endnu ikke blevet gjort helt klare. Politiets officielle forklaring har op til flere huller. Retssagen er stadig undervejs, og det næste retsmøde er sat til 1. oktober.

På trods af at området for bare et år siden udgjorde et epicenter for den vrede og forargelse, der fulgte i kølvandet på Bifolcos død, er situationen i dag endnu barskere. Nabolaget er blevet den største slagmark i Napoli. I dag er Rione Traiano kendt for sine stese – bevæbnede angreb på scootere. Det er den måde, hvorpå banderne markerer deres territorie over for deres rivaler. I dagevis kunne man høre lyden af skud affyret af alt fra pistoler til AK-47ere, og jo flere våben politiet konfiskerer, jo flere syntes der bare at ende på gaden. Det tyder på, at der hverken mangler købekraft eller efterspørgsel på det Camorra-styrede våbenmarked.

Men det er på ingen måde et problem, der er opstået ud af det blå. DIA, Italiens anti-mafia efterforskningsenhed, udtalte i en rapport i slutningen 2014, at "flere grupper har infiltreret området, og et vidtstrakt kriminelt system er udbredt og så dybt forankret i territoriet, at bekæmpelse med brug af vold nu er uforholdsmæssigt"; "situationen er til stor fare for den offentlige orden, og gøres endnu mere alvorlig af, at hovedpersonerne i disse scenarier ofte er fra den nye generation af kriminelle rekrutter". "Den nye generation er organiseret i ungdomsbander. Blandt hovedpersonerne i de stridigheder findes mange efterkommere af magtfulde lokale familier, der umiddelbart var svækkede af anholdelser og frafald af medlemmer."

I en rapport fra sidste januar fastslår DIA endda de geografiske rammer for, præcis hvor de nye generationer er involverede i igangværende fejder: "både i forstadsområder og i hjertet af byen, i det nordlige og østlige Napoli, i Rione Sanità, i Quartieri Spagnoli og Forcella." Endnu et bevis på dette generationsskift skete sidste juni, da omkring 60 unge med tilknytning til Giuliano-, Sibillo-, Brunetti- og Almirante-familierne blev arresteret. De kontrollerede et område, der strakte sig fra Forcella til Maddalena-distriktet. Efterforskere har fundet frem til, at det kartel, der allerede havde sat sig på "monopolet på illegale aktiviteter i Napolis centrum" bestod af "meget unge medlemmer fra veletablerede kriminelle familier." En bemærkelsesværdig personlighed er Pasquale Sibillo, født i 1991, der allerede angiveligt leder sin egen bande. Han er bror til en myrdet mafiaboss, hans håndlangere ser ham som en gladiator, og sidste gang, der var nogen der prøvede at slå ham ihjel, slap han væk ved at springe ind i en politibil og flygte.

Han er arketypen af den unge Camorrista; typen der, når han skal omtale sin pistol over telefonen, betegner den som "'a' nnammurata" ("min elskede" eller "min kæreste").

Det handler dog ikke kun om våben, stoffer og mord. "Den nye orden," skriver DIA i deres rapport, "har en negativ effekt på enhver potentiel modaktion, der udfordres yderligere af deres uforudsigelige opførsel, som ikke passer ind i traditionelle systemer eller strategier." Sidste mandag samledes Anti-Mafia Kommissionen, der ledes af politikeren Rosy Bindi, i Napoli. På deres første dag med "afhøringer" i samarbejde med politiet, anklagemyndigheder og anti-mafia faktioner har de allerede lavet den første brøler. "Camorra er en integreret del af den her by," sagde Bindi, der er medlem af landets demokratiske parti, hvilket vagte store protester fra dem, der til hverdag arbejder med at bekæmpe det kriminielle system: "Hvis politikere ser Napoli som ensbetydende med Camorra, hvorfor er de her så?"