Tyrenosser, digte og Thor fra Citybois: Danske bands fortæller om, hvad de har med på tour

Hvis du googler "craziest riders," kan du læse den ene artikel efter den anden om, hvad bands og sangere har haft af vanvidskrav til spillesteder, inden de skulle optræde.

Men ét er, hvad 1980'er-bands og solister med flere penge end gud og i en rus af den fineste, hvide kokain har kunne udtænke, noget andet er, hvad bands selv vælger at tage med på turné.

Her er der ingen krystalbowler, der udelukkende er fyldt med grønne M&M's, til gengæld er der instrumenter med en god historie og dimser, der kan dulme nerver inden en koncert eller dræbe kedsomhed i en tourbus.

Vi bad danske musikere om at vise os de ting, de altid har med på tour:

Det er faktisk ikke så vigtigt, hvilke ting jeg har med, det er mere vigtigt, at der er styr på tingene. Der er meget, der kan gå galt inden en koncert. Man kan mangle at spise aftensmad, lydmanden kan komme for sent. Den slags gør mig unødvendigt nervøs, for man skal virkelig være på, når man går på scenen. Så det er vigtigt, jeg har min vandflaske med mig, når jeg går på scenen, men jeg drikker sjældent af den. Det er også vigtigt, at jeg har min notesbog med, men den bliver aldrig åbnet op. Men de skal begge ligesom være der, hvis det nu går galt.

Jeg varmede engang op for Ulige Numre en aften, hvor jeg havde glemt min notesbog. Jeg fik lige sådan et sug i maven og tænkte: "Shit. Fuck." Men jeg ville ikke gøre noget drama ud af det, for der var ikke noget at gøre, og det gik heldigvis fint.

Jeg har også en masse smykker med, for jeg ved aldrig på forhånd, hvilket humør jeg er i, når jeg skal optræde – om det skal være lidt crazy, eller om jeg nøjes med en enkel, lille guldørering. Så mærker jeg efter stemningen, hvor jeg spiller. Er det en lille kælder i Randers? Så skal jeg måske ikke blinge den op, eller måske skal jeg NETOP blinge den helt op.

Smykkerne er bare rent lir. Noget af det er skrammel, jeg har fundet på et loppemarked til to kroner, nogle andre har været min mors, nogle andre har jeg fået i gave af min mormor.

Min guldamulet, den er helt rund og har en lang kæde, dén betyder noget særligt. Men når jeg spiller med den på, så hænger den indenunder kjolen. Jeg ville ikke synes, at jeg skulle vise den frem. Det er meget egoistisk.

Jeg spiller helst i flade, sorte herresko, så er jeg sikker på, at jeg kan holde balancen, for det bliver lidt intenst nogle gange. De er virkelig godt brugt, men de er også gode. Jeg er ellers ret nervøs for at dresse op, men jeg spillede for nyligt i nogle sorte læderstøvler med en 7 cm hæl. Det var, som om jeg blev lidt ældre. Der er så mange sindssygt dygtige, danske sangerinder derude, de er SÅ seje med sceneshow og vilde outfits. Og jeg følte mig en lille smule mere gennemført, en lille smule mere som en voksen i musikbranchen. Jeg tror faktisk godt lidt, at jeg kunne finde på at optræde i støvlerne igen, men mon ikke jeg også tager herreskoene med mig.

Jeg har altid min perkussion med. Den ene er lavet af tyrenosser og den anden af afklippede gedenegle, der lyder som rislende vand. Jeg har haft tamburinen fra dag ét, og i starten klamrede jeg mig rigtig meget til den, når jeg var nervøs. Nu føler jeg mig tryg, når den er med.

Og så min Eventide-pedal. Den elsker jeg.

Derudover har jeg altid grøn Stimorol og grøn te med. Stimorol har jeg med, fordi man ikke kan få noget tyggegummi, der er ligeså godt i udlandet. Teen drikker jeg hver dag, og det føles som en slags symbolsk udrensning, hvis man har drukket og røget en masse cigaretter aftenen før.

De gule solbriller er dejlige at have på, når det er koldt, og man får det helt varmt af deres lune kulør. Jeg er også glad for at have digtsamlinger med, fordi man tit har små pauser, og så kan man gå lidt frem og tilbage og summe over dem.

Jeg har også en kimono, der er til brug på scenen, den har et tegn på ryggen, der betyder "ærlig." Den giver bare en god stemning. Det, jeg glemmer mest, er min perkussion, og så kommer jeg for sent, fordi jeg må køre tilbage efter det. Jeg glemmer tit mine egne ting, fordi jeg er så fokuseret på at huske de andres.

Jeg har altid mit studiekort med, så jeg kan gå gratis på kunstudstillinger. Jeg har af og til været ude i Europa på tour og så glemt at tage på museum, det har jeg været rigtig ked af. Nogle gange, når man er i mange byer i træk, så glemmer man, hvor man er, og byerne bliver svære at skelne fra hinanden. Så siger man bonjour i Spanien og buongiorno i Frankrig.

Jeg har også altid for meget varmt tøj og kleenex med. Jeg havde lungebetændelse, da vi skulle til Rusland og Ukraine, så nu har jeg været snottet de sidste par måneder.

Jeg har også tit et skønlitterært værk med, men jeg vil helst ikke anbefale nogle specifikke bøger. De fleste bøger er spændende, men det er ikke fordi, jeg læser noget pinligt. Lige for tiden er det for eksempel Murakami, men det er lidt som at sige, at man læser Harry Potter - det er let læst, og det har de fleste gjort.

Jeg har også altid en kuglepen i hver lomme, hvis jeg skal skrive noget ned.

Der er faktisk en ting, jeg har glemt at tage med på billedet. Vi skal sove overalt, så vi er blevet meget glade for sovemasker – dem der, man tager over øjnene, du ved. Vi har faktisk lavet et af vores numre i Warszawas lufthavn med sovemasker på. De er gode til at lukke verden ude med, og de er gode til at have det rart med. Vi kan godt lide sådan noget komfortabelt tilbehør. Anton har sådan en nakkestøtte, som også er en hætte, så kan han hele tiden have den på sit hovede, så den er klar til, når han sætter sig ned.

Vi medbringer også altid et lille keyboard, et stort keyboard, en sampler og to claves. Det skal alt sammen kunne være i hardcasen, der derfor er vildt lang og upraktisk. Da vi var i Kina og kørte rundt med taxa, blev vi for eksempel nødt til at sidde med den på skødet på bagsædet, og det var bestemt ikke alle chauffører, der var lige glade for det.

Vi skiftes til at glemme alt udstyret, men hvis alt går galt, kan vi lave et set-up med en iPhone. Vi glemte også vores Claves, da vi var i Los Angeles, men så fandt vi to sten ved poolen, som Anton brugte i stedet. Folk syntes, det var mega fedt og spurgte os efter showet, om vi havde taget dem med fra de danske fjelde.

Emil: Vi har altid en USB-nøgle med, det er nok den, vi snakker mest om at have med – altid. Vi skal også altid have benzinkort, iPhones og iPhone-opladere med, rene t-shirts og Young Bongs trolley af en toilettaske med ting som bumsecreme, concealer og en makeup-lampe. Vi har også altid cigaretter og en E-cigaret. Vores tourmanager Mark er også altid med og Thor fra Citybois, fordi vi har lavet et nummer sammen.

Vi har også solbriller med. Jeg var forbi forskellige optikere i Aarhus, og jeg prøvede at finde nogen i sådan en lys-lavendel farve, det ville have været så pimp, men det er der åbenbart ikke nogen, der laver i Danmark. Det kunne jeg jo sige mig selv. Så de mest spændende jeg kunne finde, det var sådan nogen i den her orange fear and loathing-agtige farve

Og nogle gange – meget sjældent, for vi er mest professionelle, mest ædru – men nogle gange kan vi godt have en lille Breezer eller Cult Shaker med. Breezeren skal være med ananassmag. Vi var engang rigtig fulde til en koncert i Ringkøbing klokken 3 om natten eller sådan noget. Vi havde lige spillet på Spot-festivalen for tusind mennesker. I Ringkøbing bestod backstagerummet af en trappe inde på klubben, altså backstage er en del af klubben, hvor vi sidder, og vi er fucking stive.

Der er måske otte mennesker, der giver en fuck for den musik, vi spiller, og der er måske 25-30 mennesker i alt. Det ender med, at det bare er rent cirkus. Dem, der er klar på det, og os, vi fucker bare rundt. Og vi er ikke på scenen på noget tidspunkt under den her koncert. Vi er bare sådan lidt over det hele, og vi står og drikker, mens vi optræder, og folk var med til det, det var hygge.

De havde stillet hegn op foran scenen, og der stod vi sammen med fire mennesker og bare hev i det der hegn. Det var næsten det mest grinern. Arrangørerne havde forestillet sig noget FULDSTÆNDIGT andet, og der kom bare ingen mennesker. Og så gjorde de det helt rigtige ved at lade folk stå og rive i hegnet. Det var perfekt, bare stå og fyre den af. Ærligt talt, så tror jeg, det er en af mine favoritkoncerter.

Mikkel: Jeg har altid bøger med om musik, for der er aldrig noget at lave i bilen, og vi snakker først med hinanden, når vi ankommer til spillestederne, med mindre Emil begynder at kede sig. Derudover medbringer jeg også altid en notesbog og et kamera. Jeg tager ret mange billeder, når vi er på tour, og vi bruger dem til covers og flyers. En sovepose kan også virkelig redde dig, hvis man for eksempel skal sove i et øvelokale en vinternat.

Emil: Det er rart at have et par kondisko med, fordi man får gået så meget. Vi er også alle enige om, at Apollinaris-danskvand slår alle andre mærker. Den har de rigtige bobler, der gør, at man får tårer i øjnene ved første tår.

Men har også altid brug for en negleklipper, for man får åbenbart sygt beskidte negle af at være på tour. Derudover hører vores chauffør høj rock fra klokken 6 om morgenen, så ørepropper og støjreducerende høretelefoner er et must.