FYI.

This story is over 5 years old.

Tech

Forskere har fundet ud af præcis, hvor triste grædende katte-emojier er

Ny forskning afslører, hvor følelsesladede alverdens emojis er.

Denne artikel er oprindeligt publiceret på MOTHERBOARD.

Hvad ligger der i en emoji?

Vi (og måske i særligt grad dine forældre) kæmper nogle gange stadig med at afkode betydningen af det nye, elektroniske, piktogram-baserede sprog. I takt med at den digitale hær af små, gule ansigter gennemsyrer måden, vi udtrykker vores følelser på i hverdagen, er emojis' følelsesmæssige betydning stadig meget omdiskuteret. Det er derfor stadig ikke muligt at sammenfatte en præcis emoji 'ordbog'. Men der må være en måde at kortlægge, hvorvidt en emoji generelt er positiv eller negativ ladet.

Advertisement

Det var lige præcis det, forskerne bag rapporten, der udkom i PLOS One i mandags, gjorde. De introducerede en "Emoji Sentiment Ranking", som er en kvalitativ oversigt over 751 emojis, der indikerer hvor positivt, negativt eller neutralt det enkelte billedes værdi opfattes. Det virker måske overflødigt at kategorisere bittesmå piktogrammer af aber og auberginer på den her måde, men eftersom brugen af emojis stiger, er det meget logisk at begynde at behandle dem som et parasprog og finde ud af, hvad det egentlig er, vi prøver at sige.

Men hvordan rangerer man noget, der umiddelbart virker så personligt og subjektivt? Først analyserede de fire forskere bag initiativet 1,6 millioner tweets på 13 forskellige europæiske sprog fra en to-årig periode. Ud af de tweets var der 70.000, der indeholdt en eller flere af 969 forskellige emojis. Derefter besluttede de sig for at sortere de emojier fra, der kun var blevet brugt i fem eller færre tweets, for at gøre stikprøven endnu mere præcis. Det efterlod dem med 751 emojis.

Så de fik folk med det passende modersmål til at gennemgå Twitter-beskederne og analysere, om deres indhold enten var negativt, positivt eller neutralt. Det er selvfølgelig ikke en særligt videnskabelig tilgang til følelsesværdien i en smiley eller et håndtegn, så de trak noget matematik ind over. De udvundne datasæt blev indsat i en række formler for at fastslå hvor positiv, negativ eller neutral, hver emoji er (emojiens "sentiment score"), såvel som hvor meget den vurdering varierede (en faktor de døbte emojiens "neutralitetsniveau").

Advertisement

Et diagram, der rangerer alle de udvalgte emojis ud fra deres sentiment score og neutralitetsniveau. Boblerne til venstre for nulpunktet er mere negative, og dem til højre er mere positive. Billede via PLOS One.

Det vil sige, at en emoji som yin og yang symbolet, der i bund og grund er definitionen på neutral, ligger lige i midten i forhold til følelsesværdi og har et meget højt neutralitetsniveau, fordi alle er enige om, hvad den betyder. Tværtimod kan en grædende smiley nogle gange opfattes som positiv i den rigtige tweet-kontekst og andre gange meget negativ, ergo har den fået en ret neutral vurdering i forhold til følelsesværdi, men er blevet vurderet til at have et lavt neutralitetsniveau.

Et nærbillede af nogle af de negative (A), neutrale (B) og positive (C) emojis fra det ovenstående diagram.

Mange af resultaterne giver sig selv. For eksempel har gave-emojien med 0,76 en af de højeste sentiment scores, hvilket giver udtryk for dens næsten udelukkende positive følelsesværdi (hvem kan ikke lide at få en gave?). Det grædende katteansigt har en sentiment score på -0,37 og er altså næsten udelukkende negativ (stakkels missekat).

Andre er mere overraskende. Smileyen, der har en lige streg som mund og bogstaveligt talt hedder "neutral face", har faktisk en ret negativ sentiment score, og det samme har politibetjent emojien og sushiboks-emojien. Den mest positive emoji med en sentiment score på 0,96 er underligt nok en lodret streg. Men nogle af de analyserede emojis blev anvendt så lidt som fem gange, hvilket gør udvalget for lille til en definitiv analyse.

Forskerne fandt også frem til andre interessante resultater, som for eksempel at tweets med emojis havde større sandsynlighed for at blive opfattet på samme måde (positive, negative eller neutrale) af flere mennesker end tweets uden emojis.

Advertisement

"Tilstedeværelsen af en emoji har en positiv indflydelse på, hvordan mennesker følelsesmæssigt opfatter tweets," skrives der i rapporten. "Det er trodsalt nok hovedårsagen til, at de benyttes."

Emoji-leksikonet er på ingen måde en definitiv rangering af en emojis emotionelle indhold, men med deres analyse har forskerne skabt et open source bibliotek, som andre forskere nu kan bygge videre på. Det minder meget om det, der er sket på andre sprogdatabaser som SentiWordNet - et leksikon der betegner det følelsesmæssige indhold i engelske ord, som forskere bruger til diskursanalyse. Med 1.281 emojis i den nuværende Unicode-version fortsætter emojis med at udvide vores måde at kommunikere på, så det giver meget god mening, at de forskere, der er specialiseret i sprog, vil fortsætte med at analysere måden vi inkorporerer dem i vores beskeder, og hvad vi forbinder med de små smileyansigter.

Læs mere fra VICE og MOTHERBOARD:

Er der nogen der ved, hvad de her 'sexting' emojis egentligt betyder?

Facebook-appen dræber din iPhones batteri

Det kan snart komme til at koste penge, hvis du vil høre de nyeste sange på Spotify