Travel

Et hundeliv i Yulin

I Kina kan man komme til festival, hvor 10.000 hunde må lade livet for at ende i suppegryder og på grillen. VICE rapporterer fra menneskets bedste vens sidste dag.
June 24, 2016, 5:00am

**OPRINDELIG UDGIVET OKTOBER 2014 **

I det sydlige Kina har der altid været tradition for at spise hunde – folk fra andre dele af landet joker endda med, at sydlændinge vil spise hvad som helst, så længe det har ben. Til trods for at Yulin er blevet mere velstående gennem 1990'erne, har man opretholdt sin unikke tradition for at afholde en stor hundebanket hver sommer.

Dyrerettighedsaktivister fra hele Kina og resten af verden har fordømt hundekødsfestivalen og krævet, at der øjeblikkeligt sættes en stopper for fortæringen af menneskets bedste ven. De siger, at handlen med hundekød er ulovlig, ureguleret og ondsindet. Mange påstår, at nogle af hundene, der ender i gryden, er stjålne kæledyr eller syge gadehunde.

I 2013 fik Yulin-festivalen så meget dårlig omtale, at den lokale regering året efter nægtede, at traditionen nogensinde havde fundet sted. Men det har ikke afholdt de lokale fra at fejre Skt. Hans med hundekød – og det har heller ikke afholdt hårdkogte aktivister fra at oversvømme byen i et forsøg på at redde hundene, før de blev slagtet. VICE tog til Yulin for at forstå, hvad der er op og ned på en én af de mest kontroversielle festivaler i Kina.