Kan man få PTSD af at se mordvideoer på nettet?

Det første mord, jeg så på nettet, var halshugningen af Nick Berg – den amerikanske forretningsmand der blev kidnappet og dræbt af en irakisk jihadistgruppe i 2004. Videoen viste en håndfuld mænd, der arbejdede sammen om at hugge hovedet af ham. Jeg gik i high school på det tidspunkt. Jeg så ham dø.

Siden da har der været et antal dødsfald, som er blevet vist på nettet: Philando Castile. Alton Sterling. David Cawthorne Haines. Det er blevet meget udbredt at se nogen blive myrdet og ikke kun i mørke afkroge af internettet. De her videoer eksisterer helt åbenlyst og bliver præsenteret under dække af relevant "nyhedsdækning." Man kan finde dem på Facebook og Twitter midt i strømmen af familiefotos og kattevideoer.

Videoen, hvor Philando Castile dør på Facebook Live, genererede omkring tre millioner views inden for få timer og udløste øjeblikkeligt et ramaskrig. Jeg så også med, og bagefter var jeg sikker på, at videoen ville blive fjernet for at have overtrådt Facebooks retningslinjer om stødende indhold. Facebook forbeholder sig retten til at fjerne eksplicit voldeligt indhold fra siden, men der er et smuthul – billeder og videoer som er "i offentlighedens interesse." Kun voldelige billeder, som "deles for sadistisk nydelse eller for at glorificere vold" bliver fjernet.

Men eksperter mener, at konteksten er ligegyldig, for uanset om intentionerne er gode, kan det have virkelige og varige psykologiske konsekvenser at se nogen dø.

"Jeg tror ikke på, at distributørens intention gør en forskel for, hvor traumatisk seerens reaktion er," siger Dr. Dion Metzger, som er psykiater med ekspertise i PTSD og traumer fra massemedier. "Graden af traumatisering er baseret på videoens indhold og bliver styrket, hvis seeren identificerer sig med ofret."

Mange vil selvfølgelig mene, at det netop er hensigten: Det er meningen, at vi skal blive traumatiserede af den slags videoer, fordi tanken er at opnå forandring. Hvis vi ikke bliver udsat for uretfærdigheden i verden – i al dens bloddryppende detaljegrad – hvordan skal vi så kunne bekæmpe den?

Af alle de kategorier, der findes inden for filmede mord, er politiskyderier helt i forgrunden af diskussionen. Mellem marts 2014 og september 2016 var der mindst 15 virale videoer af sammenstød mellem politiet og civile, der resulterede i et dødsfald. Brugerne deler formentlig disse videoer i håb om, at de bidrager til en god sag og hjælper med at udbedre social uretfærdighed.

"Det er én ting at tale om uretfærdighederne, men når folk rent faktisk ser det med deres egne øjne, så er det en helt anden historie," siger Metzger. "De kan identificere sig med ofret og vil kæmpe for at standse den uretfærdighed, de har været vidne til. Af netop den grund kan det at blive udsat for optagelser af vold give positive resultater."

Men det betyder jo ikke, at de ikke kan være traumatiske for de mennesker, der ser dem. En undersøgelse viste, at mennesker som gentagne gange så optagelser af voldsomme begivenheder – i dette tilfælde bombeangrebene ved marathonløbet i Boston – oplevede større traumer og mere stress end folk, som havde bevidnet begivenheden i virkeligheden. I en anden undersøgelse blev deltagerne bedt om at se optagelser fra skoleskyderier, selvmordsbomber og angrebene fra den 11. september 2001. 22 procent af deltagerne udviste symptomer på PTSD efter at have set videoerne.

"Efter at have set den slags indhold kan folk have problemer med at sove og endda have en grad af angst – der minder om paranoia – for, at de selv skal blive ofre for den samme slags voldelige handling," siger Metzger.

Og alligevel kan folk ikke lade være med at kigge, som Metzger også udpeger. "Jeg tror, det er chokværdien i de her videoer, der gør dem appellerende for den brede befolkning," siger hun.

Efter 11. september så amerikanerne i gennemsnit otte timers dækning af angrebene, hvoraf det meste var eksplicit. De som så mere fjernsynsdækning havde også højere stressreaktioner og traumesymptomer.

Caroline Lieberman, som er psykiater og tidligere leder af National Coalition on TV Violence, fortæller til VICE, at der er et næsten afhængighedsdannende element ved den her slags eksplicit vold. "Mange mennesker siger til sig selv, at de ser voldelige nyhedshistorier for at holde sig opdaterede, men underbevidst bliver de afhængige af den pirring, som denne slags vold skaber," fortæller hun.

Lige så forfærdet jeg var efter at have set halshugningen af Nick Berg i 2004, så afholdt det mig ikke fra at se lignende videoer.

Lieberman ser det som et problem. Udover de psykologiske konsekvenser for seeren så giver vores villighed til at forbruge den slags indhold grupper som Islamisk Stat en platform til at komme ud med deres budskab via optagelser af halshugninger og andre voldelige handlinger. "Vores kollektive underbevidsthed bliver overøset med voldelige billeder, og det påvirker os i retningen af et mere voldeligt samfund," siger Lieberman.

Ligesom med Facebooks retningslinjer er der en fin balance mellem, hvad der er i offentlighedens interesse, og hvad der er umotiveret vold – en distinktion som medierne har kæmpet med i vurderingen af, hvordan de dækker den her slags sager.

Mens nogle videoer bliver delt for skabe retfærdighed for ofrene, som eksempelvis dem, der viser politibrutalitet, så er andre blot med til at skabe frygt, som for eksempel optagelser fra terrorangreb. Uanset hvad er de psykologiske konsekvenser meget virkelige. Så hvis du absolut skal dele mordvideoer på nettet, så gør det med omtanke.

Mere fra VICE:

Derfor ryger folk pot for at behandle depressionssymptomer

Der findes et område i den amerikanske nationalpark Yellowstone, hvor mord er lovligt

Nøgenselfies handler om meget mere end at få opmærksomhed