FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Jantelov, Puch Maxier og umotiveret vold: sandheder om at vokse op i provinsen

Livet uden for lovens og civilisationens rammer tiltrækker nogle vilde typer.
August 19, 2015, 1:41pm
Ægte Lollands-stil. Foto af Alfred fuckin' Maddox, 16 år

Forlader du storbyen og kører en time i hvilken som helst retning, går der ikke længe før du har lagt enhver forbindelse til civilisationen bag dig. Herefter befinder du dig i mere sagnomspundne dele af Danmark fyldt med fortryllende gule rapsmarker, tætknyttede, idylliske landsbysamfund og spritbilisme en masse.

Udefrakommende har måske opsnappet sporadiske rygter om ting som incest og spontan gadevold. Måske har de endda set de forbløffende tværsnit af den provinsielle tilstand, der dokumenteres i reality-foretagender som På Røven i Nakskov og Kongerne af Marienlyst, men de vil aldrig forstå, hvad det indebærer at vokse op i de områder.

Advertisement

Jeg er så heldig at have tilbragt en substantiel del af min opvækst i udkantsdanmarks virvar af træsko, gylle og Puch Maxi'er. Nærmere bestemt tilbragte jeg mine formative år i Danmarks 127. største by Sakskøbing, Lolland-Falster, der på aller måder er prototypen på alle små landsbysamfund. Jeg føler mig derfor forpligtiget til at oplyse uvidende om, hvordan det er at vokse op i den landsbysfære, folk tror de kender fra tv.

Her er et par ting, du kun kan vide, hvis du har levet det paradoks, det er at være ung i provinsen:

Billede: Halfdan Maddox.

Det er vanvittigt usundt at bo tæt på din familie hele livet

Når du bor i et minisamfund på kanten af geografisk obskuritet, kan du være sikker på, at du enten kender alle på din alder eller i det mindste ved hvem de er. Kernen af enhver landsby i provinsen er et indviklet netværk af interne relationer og tilhørsforhold, der har aner tilbage til mere simple, feudale tider, hvor bønder holdt sammen for at kunne klare sig gennem vinteren.

Det er nu det 21. århundrede, og livsbetingelserne er mere barmhjertige, men småbysyndromet er der stadig. Det er ikke så meget Det lille hus på prærien som det er Twin Peaks. Der kommer kort sagt ikke noget godt ud af at dele postnummer med din familie hele din tilværelse. De fleste af os implementerer jo en hvis geografisk afstand til vores nærmeste, så man undgår at se familiemedlemmer mere end 2-3 gange om året. Hvis man derimod bor klos op af familien hele livet, er bunden lagt for livslange blodfejder mellem forskellige grene af familien, der ikke stopper før alle har anklaget hinanden for pædofili.

Alle på dette billede hader dig og al din gøren opmærksom på dig selv. Via Wikimedia Commons.

Janteloven definerer din tilværelse

Janteloven hersker – selvfølgelig gør den det. Alt andet ville være mærkeligt. Er du ikke bekendt med den, er det kort sagt et sæt regler, der normaliserer ignorance og legitimerer livet i isolerede provinsbobler.

Har du en særlig rolle eller egenskab, der gør, at du skiller dig bare lidt ud fra mængden, kan du med sikkerhed regne med, at det vil definere din identitet. Hedder du for eksempel Anders og er homoseksuel, så bered dig på, at du nu er "Bøsse Anders" resten af dit liv. Og hvor hjemløse, ekstremt overvægtige mennesker og andre, der afviger fra normen, er nemme at sortere fra i storbyens anonyme menneskemylder, giver det lave befolkningstal i landsbysamfund disse folk en form for celeb-status. Alle kender Milo, byens tykke mand, og alle har teorier om præcis hvornår det hele gik ned af bakke for landsbytossen Torsten, der nu bruger sine dage på at købe uforklarlige mængder mælk i byens supermarkeder og tygge på sine hænder.

Der er intet at lave…

Nattelivet i udkantsdanmark er ikke-eksisterende. Langt fra McDonald's og 7/11's verdensomspændende 24-timers beredskabskampagne er det sovs-og-kartoffeltid, der dikterer døgnrytmen.

Med diverse frugtfestivaler, lokale sportsturneringer, markeder og andre events, der alle forherliger denne artikels indhold til et soundtrack af Kandis, er kulturlivet i provinsen mere impotent end Grauballemanden. Gader og stræder ligger bogstaveligt talt øde efter kl.18. Er du heldig nok til at befinde dig i en "storby" som Nykøbing Falster, Vojens eller Vejen, står valget mellem en stribe suttede værtshuse, hvorpå der er reelle muligheder for at støde ind i Torsten eller din dansklærer. Hvis ikke det frister, kan du også fornøje dig på et af byens generiske provinsdiskoteker, der alle er omskiftelige variationer af den samme malstrøm af let identificerbare arketyper, der jumpstyler på Cult Shaker-klistrede dansegulv til lyden af Thomas Helmig og det absolut bedste fra Now That's What I Call Music-kollektionen.

Advertisement

Skal du derimod ud og slå til søren i en af de mere perifere landsbyer som Sakskøbing, Eldevig eller Horreby, (der er så afskåret fra omverden, at du ikke engang kan pege på hvilket af de tre bynavne, jeg lige har fundet på), så siger jeg ikke det er umuligt at have det fedt. Men forbered dig på, at det "at gå i byen" bogstaveligt talt bare er at gå rundt i byen. Du møder ikke dine venner ved barer eller klubber, men ved pejlemærker som "bageren" eller "det store træ". Hvis du ikke har en forælder, der er villig til at hente dig på en obskur markvej kl. 4 om morgenen, skal du derudover være opmærksom på, at din nat er slut kl. 23, når den sidste bus går.

… Og derfor smadrer man ting og hinanden

Grundet det ikke-eksisterende udbud af fritidsaktiviteter og den manglende forbindelse til omverdenen er umotiveret vold blot endnu et tidsfordriv steder som Lolland-Falster. Det siger egentlig mere om menneskelig natur end om folk på LF - vold og hærværk bliver nødvendigvis måden, du får en onsdag aften til at gå på, hvis det er den sjovest tænkelige aktivitet. Kobler man det med provinsens begrænsede politi-tilstedeværelse og responstid på et sted mellem 45 minutter og halvanden time, står man ikke så overraskende tilbage med et arnested for narkobaroner, der ikke ønsker at blive fundet, et rekrutteringsparadis for MC-bander og generel småkriminalitet af den helt absurde slags.

Et lykkeligt par. Via Flickr-brugeren andrew.

Sex

Det lave befolkningstal gør også one-night stands til en statistisk umulighed. Der er en helt legitim grund til, at Bonde Søger Brud er en ting. Alle ved, hvad alle laver, og hvem alle laver. Din seksuelle karriere er som en offentlig straffeattest, der altid vil hænge dig over hovedet. Du står derfor over for valget mellem at klynge dig til den første og bedste udkårne, der kommer din vej, eller at køre 25km til den eksotiske nabolandsby. Et provinsielt sexliv kan bedst sammenlignes med at være fanget uden internet og derfor være indlagt til at se og gense en meget begrænset DVD-samling. Dog er der meget lidt andet af substans at tage sig til, så forbered dig på at se den tredje sæson af NCIS igen og igen. Og vær sikker på, at du har grundigt styr på dit stamtræ, før du inviterer hende den søde, som du synes du har set et sted før, med hjem og se din traktor.

Der er ekstremt skummelt ude på landet

Det er langt fra kun de åbentlyst kriminelle, der søger ly fra loven og civilisationens rammer i de afsides ødemarker, hvor selvmord, pædofile og andre forskruede eremitter er hverdagskost. Eksempelvis er det som ung på Lolland-Falster ikke ualmindeligt, at din nærmeste nabo bor to kilometer væk og avler misformede katte med tre ben, eller at en narkoman findes bundet på hænder og fødder og druknet præcis på det sted, du bader i havnen med dine venner om sommeren. Isolation fra omverdenen gør noget ved folk.

Billede af Malene Thyssen via Wikimedia Commons.

Der stinker

Dan Turèll havde ret. Der lugter helt uforsvarligt forfærdeligt af gylle (a.k.a. en sidste hævnakt fra den flæskesteg, du spiser til jul) overalt på landet. Lyt ikke til landmænd, der vil forklare dig, at det kun gør sig gældende på bestemte årstider, og at gylle er "lugten af penge" - rul aldrig dine bilvinduer ned.

Via Flickr-brugeren Comrade Foot.

Mode

Fashiontrends i provinsen er præcis, hvad man forventer af tætknyttede samfund, hvor alle deler de samme to tøjbutikker – forældede og ensformige. På grund af den landlige arbejdermentalitet og risikoen for, at en spontan ko-malkning kan blive en del af din dag, prioriteres funktionelle beklædningsdele i langt højere grad end i storbyen. Her er et udvalg af provins-haute couture du ejer, har ejet, eller kender folk, der ejer, hvis du har boet i en landsby:

  • Træsko
  • Blåt Kansas-arbejdstøj
  • Kawasaki-sko
  • "Tudefjæs!"-trøje
  • Samtlige tøjdele nogensinde produceret af Jack and Jones

Billede via Flickr-brugeren Nikolaj F. Rasmussen.

Fordelene ved at vokse op i et glemt hjørne af landet

Men trods ignorance, isolation og stanken af gylle, er det langt fra umuligt at have det sjovt som ung på Landet. Der er mange fordele ved at opvokse i åbne, frie og semi-lovløse omgivelser, hvor der er plads til at have den særlige redneck-kaliber af sjov, man bare ikke finder i storbyen. Det tæller f.eks. at stjæle naboens kirsebær, have episk splatter-krig i gamle, forladte lader eller blæse afsted på en øde landevej med 100 km/t på en svært boret og modificeret Puch Maxi.

Så husk at holde din latter og fordomme tilbage, næste gang du hører en accent, du ikke helt kan placere eller ser en fyr i fodboldtrøje med hvide tennisstrømper i sine H2O-klipklapper. Piger og drenge fra provinsen er næsten ligesom dig – de er bare opvokset med livets simple glæder, som at slå til hinanden uden at mene det, fikse scootere og bunde tyske dåseøl.