Kvinderne, der mener, vi bør have kvindeligt verdensherredømme

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA

"Patriarkiet er nødt til at falde. Hvis vi skal overleve, er kvinderne nødt til at stå i spidsen for vores samfund," siger hun. "Den måde, mænd har gjort det på gennem de sidste mange år… den er ikke korrekt. Hvis kvinderne stod i spidsen for det hele, ville vi sandsynligvis have meget færre krige og problemer generelt. Mænd tænker med pikken. De er nemme at manipulere."

Kort sagt er 'female supremacy' – eller kvindelig overlegenhed – ideen om, at kvinder bør styre alverdens samfund, og at mænd, der er underlegne, altid bør rette sig efter dem. Selvom den er ekstrem, er ideologien ikke specielt ny; i 60'erne og 70'erne argumenterede radikale feministiske teoretikere som Andrea Dworkin, Monique Wittig og Mary Daly for fordelene ved kvindestyrede samfund, selvom størstedelen af de hypotetiske utopier var separatistiske af natur. Mest berygtet var nok Valerie Solanas, der i sit The SCUM Manifesto argumenterede for, at det eksisterende samfund var komplet irrelevant for kvinder, og at kvinder, der var "borgerlige, ansvarlige og søgte spænding," burde "vælte regeringen, eliminere pengesystemet, installere øjeblikkelig og komplet automatisering og udslette hankønnet." (Hun udtalte senere til Village Voice, at gruppen, hun havde forestillet sig i sit manifest – Society for Cutting Up Men, forkortet: SCUM – "blot var et litterært formgreb.")

"Manden er en ufuldstændig kvinde, en levende abort, aborteret på det genestiske niveau," skriver Solanas i indledningen til sit SCUM-manifest. "At være hankøn er at være utilstrækkelig, følelsesmæssigt mangelfuld; maskulinitet er en mangelsygdom, og mænd er emotionelt handicappede."

Selvom Madame Caramel også længes efter et matriarkalsk samfund og er ekstremt bevidst om mandens underdanighed, dyrker hun den kvindelige overlegenhed på mikroniveau ved at udleve den gennem sine personlige forhold. For hende eksisterer kvindelig overlegenhed mellem to mennesker, der aftaler et sæt regler centreret omkring et mantra: Det er kvinden, der bestemmer. Hun har været i et kærligt parforhold med dominans og underkastelse i over fire år, og hendes partner friede til hende sidste år i Luxembourg Garden. Hendes ring er kæmpestor.

"Vi besluttede, at det her forhold kunne fungere for mig, hvis jeg kunne kontrollere alt," siger hun. "Det er så meget bedre, når man tager ansvaret fra manden. Min partner er en ekstremt intelligent mand – han er der for mig, altid, lige meget hvad jeg har brug for – men kontrollen er min og kun min. Jeg køber de møbler, jeg gerne vil have. Jeg køber den bil, jeg gerne vil have. Jeg rejser hen, hvor jeg har lyst. Det eneste, han skal, er at følge med og nyde turen. Han elsker det."

Kvindelig overlegenhed er ikke for alle, siger Madame Caramel, selvom det er den bedste måde for hende at leve, lege og knalde. Hun har indrettet sine forhold til sin partner og sine slaver efter den grundliggende ide om, at kvinder er overlegne. Madame Caramel har to typer slaver: Livsstilsslaver og de betalende. Sidstnævnte betaler for en timelang – eller en overnight – konsultation, mens livsstilsslaverne giver hende noget, der er en smule mere intimt. Hendes livsstils- submissives – "og det er her, min kvindelige overlegenhed tager overhånd" – betaler hende penge for at understøtte hendes ekstravagante livsstil, men det er ikke et transaktionsforhold; hun siger, at hun føler en dyb kærlighed for dem. Det er dem, der behandler hende som en gudinde, dem, hun træner til at give hende ordentlig oralsex, og dem, der anerkender, at hendes tilfredsstillelse er altafgørende.

Sadie Synn, der er dominatrix og har været i BDSM-miljøet i fire og et halvt år, skelner på samme måde mellem sine livsstilsklienter og de mere professionelle forhold med betalende kunder. "Der er livsstilsforhold, der kan være kvindelig overlegenhedsforhold, hvor manden er en slave," siger hun. "Jeg har kendt individer i forhold, der giver deres lønsedler til deres koner: Hun er deres domme, de ejer ikke noget, og så står de for en masse huslige gøremål. Kvinden træffer alle beslutningerne. Når man er dominatrix, bliver det pludselig meget mere teatralsk. Som livsstilsdominatrix har man hjertet meget mere i spil, hvorimod det kan være mere af et show, når man er professionel dominatrix."

Synn er transkvinde, hvilket giver hende en unik indsigt i 'female supremacy'-ideologien. "Ironisk nok startede jeg som mandlig submissive, eller mandlig slave," husker hun. "Det havde meget at gøre med min egen personlige overgang; jeg var ekstremt draget af femdom."

Synn påbegyndte sin hormonbehandling i 2014. I takt med, at østrogenniveauet i hendes krop steg, siger hun, at hun mærkede, hvor meget mere hun pludselig var i stand til at føle. Hun blev overbevist om, at testosteron havde "dæmpet hendes evne til at føle". Denne fornemmelse af forhøjet følelsesmæssig intelligens, såvel som hendes intensiverede tilknytning til BDSM-samfundet, cementerede hendes holdninger om kvindeligt overherredømme, som hun selv siger lander på den mere moderate og accepterende side af spektret.

Intuitivt giver ideologien mening for Synn, der betragter sig selv som en intersektionel feminist. "For mig handler det om at anerkende værdien i at føle sig mere emotionel, og hvordan det kan føre til rationel tænkning. Se dig omkring. Hvem begår mest kriminalitet – mænd eller kvinder?" siger hun. "Det er åbenlyst, at mænd stadig opfører sig som dyr på grund af testosteron. Mange af vores politikere gør dumme ting. Man ser typisk, at kvinder opfører sig pænere. De er bedre til at styre ting. Det er de observationer, jeg bygger mine holdninger på. Kvinder gør ting bedre."

Men i hvilket omfang vil de her to mænd – og gruppens øvrige 108 medlemmer – i virkeligheden forfægte "gynarkiet"?

Ifølge Sue Storm, der er fetich-underviser og vært på podcasten In Bed with Dr. Sue, og som har arbejdet som professionel dominatrix i 40 år, er de fleste online eksempler på fortalere for kvindelig overlegenhed "en facade". "Det hele handler om at tjene penge," fortæller hun. "Af alle de kvinder, der siger, at de står inde for kvindelig overlegenhed, er det kun to-tre procent, der faktisk er reelle tilhængere af ideen om et kvindeligt overherredømme."

Før i tiden identificerede hun sig som 'female supremacist', tilføjer hun, men hun er med tiden blevet træt af mundhuggeriet og mobningen blandt unge, kvindelige dommes, som hun føler har umuliggjort virkeliggørelsen af kvindelig overlegenhed. "Hele femdom-søsterskabet er noget lort. Vi er ikke modne nok," siger hun og bemærker, at opstandelsen af finansiel dominans – eller "findom" – har lokket yngre dommes til at etablere female supremacist-karakterer for at tiltrække slaver, der er villige til at overøse dem med gaver og penge. "Størstedelen af de kvinder, der går ind i den her branche, gør det for at tjene hurtige penge, så der er en del interne magtkampe. Det er sjældent, at man ser to kvinder, der ikke er skændes. Hvordan skulle det være overlegen opførsel?"

I juli 2013 skrev den 30-årige polyamourøse dominatrix, der går under navnet Domina Jen et blogopslag med titlen "Why I No Longer Believe in Female Supremacy," hvori hun gav udtryk for lignende forbehold, som hun havde over for den vage bevægelse. Hun tror stadig på, at "kvinder er mænd biologisk og fysisk overlegne," men skriver, at hun ikke har det godt med at lave essentieliserende generaliseringer.

"Jeg vil ikke respekteres, bare fordi jeg er en kvinde," skriver hun. "Det føles falskt og hult. Jeg vil respekteres på grund af mine handlinger, på grund af den, jeg er. Der er utallige kvinder, der er viljeløse, svagtsindede, selviske og ondskabsfulde. Jeg kender alt for mange kvinder, der ikke har gjort sig fortjent til nogen form for respekt. Og ideen om de her kvinder med magt over noget eller nogen som helst er fucking skrækindjagende."

Sue Storm er også afgjort anti-'female supremacy', men har brug for at se mænd tage sig sammen. "Mener jeg, at der er et hierarki, og at mænd har fucket det hele op? Helt sikkert. Hvide mænd har kørt hele verden i sænk. Mener jeg, at kvinder bør være ved magten? 100 procent. Men mener jeg, at vi er alle andre overlegne? Bestemt ikke. Der findes ikke overlegne racer, overlegne køn, overlegne noget som helst. Vi er alle sammen ens. Og vi skal alle sammen være der for hinanden hele vejen igennem."

Hver fredag fejrer Madame Caramel og hendes forlovede det, de kalder "FemDom Friday". Hun sover længe, mens han får lavet lidt arbejde, før han påbegynder forberedelserne. Han lægger det outfit frem, som hun har valgt aftenen før, laver mad, gør et karbad klar til hende og tilfredsstiller hende. Hendes forlovede dedikerer en hel dag til hendes ønsker og behov.

Madame Caramel har tænkt sig at gå på pension i april efter 14 år som professionel dominatrix, så hun kan bruge mere tid sammen med sin kommende ægtemand. "Selvom jeg har andre livsstilsslaver og fortsat kommer til at give dem opmærksomhed, er mit fokus på min partner lige nu," siger hun. "Jeg vil træne ham endnu bedre, så godt jeg overhovedet kan. Der er nogle ting, som han ikke helt har mestret endnu – som at bage. Og jeg elsker kager! Han snyder. Han køber sådan noget shake 'n bake. Nej, nej, nej, nej. Jeg vil have den lavet fra bunden."