Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey
"Stan" er en af rapmusikkens mest skelsættende sange, men vi må aldrig glemme, at den befinder sig i samme kategori som Immortal Techniques storytime-klassiker "Dance with the Devil", som en sang dine folkeskolevenner viste dig for både at demonstrere, hvad "ægte rap" var, og i forlængelse, hvor edgy de selv var. (Men fed basrytme). Alligevel er "Stan" ikke den type sang, man ville citere i en inspirerende kontekst, og man ville heller aldrig bruge den i romantisk sammenhæng. Men de desperates kreativitet kender ingen grænser – især ikke på Tinder, hvor en fyr besluttede sig for at lege med i 'the love game' via "Stan".
Som man kunne læse på Reddits /r/ Tinder subreddit, brugte en tapper Tinder-kriger en justeret version af "Stan" i et forsøg på flirteri. Det store twist kom, da hans match svarede igen ved at fortsætte med sin egen modificerede udgave af verset. Det virkede! Desværre blev udvekslingen for sukkersød til at vare ved, og planerne om en eventuel date faldt til jorden, men Tinderen fik anerkendende skulderklap af sine Redditor-bros efter han høfligt(!) bad sit match om lov til at dele deres samtale på /r/ Tinder.
Man bliver betydeligt varmere om hjertet af historien om Tinder-"Stan" end de fleste af de forskruede fortællinger, som den app giver anledning til. Hvad var der mon sket, hvis vores uheldige romantiker i stedet havde valgt at citere "Drips"?